27. april 2012 kl. 00.00
Til kamp for aktive investeringsforeninger
Der er for mange aktivtforvaltede investeringsforeninger, og de formår ikke at levere den vare, som kunderne betaler for. Kritikken i Finanstilsynets nyligt udsendte undersøgelse er til at tage og føle på - og det var netop det, Investerings-ForeningsRådet blev sat til at gøre på deres årsmøde.
Af Kim Birkkjær Lund
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk


Læs også>>

Hård kritik af dyre investeringsforeninger og smarte banker
Eksperter: Investeringsforeninger er en pengemaskine for bankerne


Aktivt forvaltede investeringsforeninger har taget deres slag den seneste tid. Først var det Penge- og Pensionspanelet, der langede ud, og for et par uger siden Finanstilsynet. I Finanstilsynets undersøgelse fastholder de kritikken af det massive udbud af aktive afdelinger og manglen på passive. De efterlyser desuden, at investeringsforeningerne forholder sig til, om de rent faktisk formår at levere den vare, som kunderne betaler for: Et bedre afkast end de passive foreninger med færre omkostninger.

Det var derfor oplagt, at omdrejningspunktet for InvesteringsForeningsRådets årsmøde var et indædt forsvar for de aktive investeringsforeninger. Ikke mindst Finanstilsynets kritik krævede et forsvar, da det første spadestik til denne undersøgelse faktisk går tilbage til sidste årsmøde i InvesteringsForeningsRådet. 
 

Dengang havde InvesteringsForeningsRådet inviteret finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard til at tale. Han kom med en opsang til foreningerne, hvor han kritiserede dem for at være for aktive og prioritere omkostninger for lavt - og han bebudede netop denne undersøgelse af investeringsforeningerne, der udkom ugen inden dette årsmøde.

Forsvaret blev indledt af formand for bestyrelsen, 
Tage Fabrin-Bradsted (billedet). Selvom han ikke ville gøre sig til fortaler for en type investeringsforening frem for en anden, talte vægtningen af aktive investeringsforeninger i dagens program sit eget tydelige sprog. I hans beretning bagatelliserede han besparelsen ved passive afdelinger og sammenlignede fortalerne for passiv styring med mennesker, der ønsker et dekret om, at alle bagere skal bage brød efter samme opskrift.

Danske foreninger er europamestre
Trods kritik for ublu formidlingsprovisioner til bankerne, så hører danske investeringsforeninger til blandt Europas bedste og billigste. Det dokumenterede årsmødets anden taler Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar Danmark.

Når det gælder ratings i form af stjerner for performance, kan de danske investeringsforeninger kalde sig europamestre. Også på omkostninger ligger danske foreninger pænt. I 14 af 27 kategorier er de i den billigste kvartil. Der er dog en enkelt kategori, hvor de falder igennem. De passive afdelinger er betydeligt dyrere i Danmark, end de er i eksempelvis Schweiz, Norge og Holland. Omkostningerne er helt op til tre gange så høje.

Den sammenligning bryder Tage Fabrin-Bradsted sig ikke om. Han mener ikke, at man kan sammenligne udenlandske passive foreninger med danske.

"Når danske passive foreninger er dyrere, skyldes det den rådgivning, man får, når man køber danske passive foreninger. Man kan ikke sammenligne dem med udenlandske passive foreninger som eksempelvis ETF'er. Det er to helt forskellige produkter," siger Tage Fabrin-Bradsted.

For små til mange indeks
Danske passive foreninger er ikke kun dyre, de er også svære at finde. Kun 33 ud af landets 440 foreninger er passive. Og kun 1,5 procent af de godt 1.000 milliarder kroner, danskerne har placeret i investeringsforeninger, er placeret i passive foreninger.

En del af forklaringen er ifølge Tage Fabrin-Bradsted, at de danske investeringsforeninger er for små til passivt at følge de store indeks.

"En ordentlig passiv fond skal have en stor størrelse. Danmark er et lille land, og de danske investeringsforeninger relative små, derfor ligger passive foreninger ikke lige til højrebenet," siger Tage Fabrin-Bradsted.

Han mener, at handelsomkostningerne ved at følge store indeks med mange fondskoder vil blive alt for store.

Et indædt forsvar for at slå markedet
Hans Janssen Daalen, fra den hollandske brancheorganisation for investeringsforeninger, rundede mødet af med et indlæg, der skulle dokumentere, at markederne ikke er effektive, og, at økonomerne fra universiteterne derfor tager fejl, når de påstår, at aktive forvaltere ikke langsigtet kan slå markedet.

At det er muligt at slå markedet, havde Nikolaj Holdt Mikkelsen også delvis dokumenteret i sin gennemgang. Hans konklusion var, at de danske aktive foreninger gennemsnitligt gør det bedre end de passive. Bevismaterialet viste dog store forskelle. På globale emerging markets er de aktive fonde langt bedre end passive. Det samme gælder for latinamerikanske aktier, globale valueaktier og ret overraskende også for danske aktier. Men for alle øvrige aktiegrupper viste dokumentationen, at aktivforvaltede foreninger ikke kan konkurrere med det passive benchmark.

Du kan læse meget mere om investeringsforeninger i næste nummer af Aktionæren, hvor vi kårer årets investeringsforeninger.


Læs også>>

Hård kritik af dyre investeringsforeninger og smarte banker
Eksperter: Investeringsforeninger er en pengemaskine for bankerne


11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer