15. marts 2012 kl. 00.00
Hård kritik af dyre investeringsforeninger og smarte banker
Kritikken er haglet ned over de danske investeringsforeninger i den seneste uge: Aktive forvaltere er ikke pengene værd, bankernes formidlingsprovision er urimeligt høj og monopolpræget, og bankerne skruer op for deres i forvejen høje provisioner med unødvendige handler.
Af Jens Møller Nielsen
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

 
 

 
Aktive investeringsforeninger giver dårligt afkast, de er for dyre, og bankerne maksimerer deres egen indtjening på bekostning af kundernes afkast.
 
Sådan lyder kritikken fra en række eksperter i dagbladet Børsen og Økonomisk Ugebrev i denne uge. Men på branche-websitet FinansWatch går investeringsforeningerne til modangreb.
 
Aktive foreninger er spild af penge
De aktive investeringsforeninger forsøger at slå markedet ved at have investeringseksperter til aktivt at udvælge bestemte aktier. Men det giver højere omkostninger, og er ganske enkelt ikke pengene værd. Derfor bør private investorer udelukkende købe passive investeringsforeninger, hvor en computer sørger for at følge et bestemt aktieindeks, da denne type investeringsforeninger er meget billigere. Det mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Tom Engsted:
 
"Det er det, man skal vælge. Man skal ikke vælge de aktive," siger professoren til dagbladet Børsen.
 
Selv om passive foreninger følger et givent indeks, vil de altid klare sig en smule dårlige end indekset, fordi der trods alt også er omkostninger ved passive investeringsforeninger. Alligevel får man bedst afkast (justeret for omkostninger og risiko) ved at investere i de passive foreninger, når man kigger på gennemsnittet verden over. Det viser flere undersøgelser, som professoren har gennemgået.
 
I de aktive foreninger er omkostningerne alt for høje. I en aktiebaseret forening betaler man i snit typisk to procentpoint i årlige omkostninger. Det vil sige, at hvis dit afkast er seks procent, får du kun fire procent i afkast.
 
Bankerne glemmer at fortælle om passive foreninger
Danske passive investeringsforeninger vil derimod få en gennemsnitlig omkostningsprocent på under 0,5 procent om året, hvis markedet for danske passive investeringsforeninger kommer op i omdrejninger, vurderer professoren.
 
Desværre har de nuværende passive foreninger som Sparindex og Optimal Pension svært ved at slå igennem. Bankerne får ikke penge for at videreformidle de passive foreninger, fordi disse foreninger ikke betaler formidlingsprovision. Derfor har de svært ved at få kunder, vurderer Tom Engsted over for dagbladet Børsen.
 
Også Danske Invest udbyder en række passive investeringsforeninger, men gør ikke meget ud af at markedsføre dem. Man kan finde dem ved at kigge efter de foreninger, der er markeret som "indeksbaseret" i denne oversigt på Danske Invests hjemmeside.
 
Investeringsforeniner til modangreb på "forsimplet" debat
Men debatten om aktiv kontra passiv forvaltning er alt for forsimplet, mener direktørerne for to af landets aktive investeringsforeninger, BankInvest og Jyske Invest:
 
"Det kan godt være, at indeksfonde passer til nogle investorer, men det, der bliver skrevet, er jo, at alle analytikere går ind for, at alle kunder skal købe indeksfonde. Der mener vi, at man skal se mere nuanceret på det, for indeksfonde har jo også omkostninger, og når man - som Morningstar gør - sammenligner med indeks, så underperformer de jo hele tiden. Det glemmer man tit i debatten," siger Hans Jørgen Larsen fra Jyske Invest til FinansWatch.
 
I 2011 var de aktive investeringsforeninger dog heller ikke gode til at slå deres sammenligningsindeks (benchmark), påpeger FinansWatch: I både Jyske Invest og BankInvest har 2 ud af 3 fonde underperformet benchmark. I Nordea Invest har kun 5 ud af 35 fonde slået deres benchmark, og hos SparInvest er 17 ud af 20 afdelinger landet med et afkast under det indeks, de sammenligner sig med.
 
Held eller dygtighed?
Det er i det hele taget mere held end dygtighed, at nogle aktive foreninger klarer sig bedre end andre. Det viser en analyse af Tom Engsted, som bliver offentliggjort i fagtidsskriftet Finans/Invest senere på året.
 
Heldet kan sammenlignes med terningespil, påpeger professoren over for dagbladet Børsen. Hvis man kaster en terning fire gange, er det meget usandsynligt at få seksere alle gange. Men hvis 1.296 mand hver kaster en terning fire gange, vil én af dem statistisk set få fire seksere. Er det så, fordi han har været god til at slå seksere, eller er han bare heldig?
 
Sønderlemmende kritik af bankprovisioner
Sammenfaldende med kritikken mod de aktive investeringsforeninger refererer Økonomisk Ugebrev en ny rapport, som det uvildige Penge- og Pensionspanelet ventes at offentliggøre inden for et par uger. Rapporten retter ifølge ugebrevet en sønderlemmende kritik mod bankerne for at tjene alt for meget på de provisioner, de modtager fra deres egne investeringsforeninger.
 
Rapporten er skrevet af cand.polit. Peter Wendt, medlem af Dansk Aktionærforenings bestyrelse, og Ken L. Bechmann, professor ved Copenhagen Business School. Forfatterne præsenterer i rapporten to anbefalinger, som Økonomisk Ugebrev betegner som en "bombe under bankernes ganske betydelige indtjening på salg af investeringsforeninger":
 
1) Valgfrihed: Kunderne skal have mulighed for at fravælge muligheden for løbende rådgivning og dermed undgå formidlingsprovision.
 
2) Synlighed: Private skal i meget højere grad gøres opmærksomme på omkostningerne ved investering gennem investeringsforeninger, herunder formidlingsprovisioner. Konkret skal bankerne meddele deres kunder de årlige beløb, som foreningerne har betalt i formidlingsprovision. 
 
Banker skurer op for omkostningerne med unødvendige handler
Men ikke nok med, at bankerne får alt for høje provisioner og glemmer at fortælle deres kunder om de billige passive investeringsforeninger. Økonomisk Ugebrev kan også afsløre en sag, hvor en stor dansk bank mistænkes for at misbruge kundernes opsparing ved at købe og sælge ekstraordinært mange investeringsforeningsbeviser, så det øger bankens egen indtjening på kurtager og kursspænd. Af hensyn til sin kilde vil ugebrevet ikke afsløre bankens navn.
 
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har flere banker en fast praksis med, at der skal hentes formidlingsprovision og andre handelsindtægter på to-tre procent på de såkaldte diskretionære mandater, hvor banken selv bestemmer køb og salg i henhold til investeringsaftale med kunden.
 
Anders Nygaard, partner i ValueInvestor, vurderer over for ugebrevet, at det er en udbredt praksis i den danske banksektor.
  

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Hvordan skal
fremtidens DAF se ud?

Vil du have indflydelse på Dansk Aktionærforenings arbejde? Har du gode ideer til nye aktiviteter i foreningen? Vil du også gerne være med til at bestemme, hvem der skal sidde i bestyrelsen?

 

Repræsentantskabet er foreningens højeste myndighed, der er snart valg og du kan stille op nu.


Stil op her inden den 15. november

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer