03. februar 2012 kl. 00.00
Facebook-børsnotering; minder om Dotcom-rusen
Med en anslået værdi på 100 milliarder dollar, eller mere end 565 milliarder kroner, kommer værdien af det ledende sociale netværk op i de globale aktiers superliga. Eksperter advarer mod aktien.
Af Journalist Lasse Soll Sunde
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Om end kun en mindre del af aktierne sættes til salg i den kommende børsnotering, så bliver børsnoteringen af Facebook en af de store børsbegivenheder i år. Fordi det sociale netværk har en enorm gennemslagskraft gennem de op mod 845 millioner brugere, der flokkes om det californiske dotcom-vidunder.

I første omgang skal der sælges aktier for 5 milliarder dollar, ca. 28 milliarder danske kroner.
Prisen taget i betragtninge, er der indregnet meget, meget høje forventninger til selskabets præstationer, siger Michael Borre, chefrådgiver i Nordea.

Branchens resultater skuffer
Hen over en bred kam er det gået skidt for de børsnoterede sociale netværkssites, siger redaktør for nyhedssitet Comon, Karim Pedersen, i en kommentar til  Radioavisen, da børsnoteringen blev kendt. Ifølge dokumenter ramte Facebook et overskud på 5,6 milliarder kroner sidste år. Det håber aktionærerne vil stige kraftigt over de kommende år, især gennem annonce-indtægerne.

Men Facebook er ikke primært sat i verden for at tjene penge til aktionærerne, er den 27-årige stifter Mark Zuckerbergs budskab. Han mener, at Facebook har en mission, der skal opfyldes - og den handler ikke om at gøre aktionærerne rige.

"Helt enkelt sagt: Vi udvikler ikke vores tjenester for at tjene penge. Vi tjener penge, for at kunne udvikle vores tjenester." Zuckerberg ønsker også fortsat at beholde mindst 25 procent af aktierne i selskabet.

Facebook har store udfordringer
Der findes dog en række underliggende farer for Facebook, der gør, at prisen på de omkring 100 milliarder dollar er i den høje ende.

Men det gør langsommere – i USA er markedet måske ved at være mættet, og væksten i antal brugere løjer af. Væksten kommer til at ligge hos de mobile kunder, og her tjener Facebook ikke nævneværdigt med penge, selv om flere benytter sig af sociale tjenester, mens de er på farten.

Den store styrke ligger i det klassiske computer-baserede Facebook-brug, hvor 85 procent af pengene tjenes på annoncering. Det er dog samtidig den store svaghed – Facebook har endnu ikke den store konkurrence på sit felt. Google+ er foreløbig den mest seriøse kandidat, så konkurrencen kan komme, og dermed kan annoncepriserne også komme under pres.

Spiludbyder vigtig for omsætningen
Et andet ben er spiludbyderen Zynga, der udgør 12 procent af omsætningen, skriver Financial Times Deutschland. Zynga er allerede sendt på børsen. På den ene side får Facebook indtægter, når folk bruger spillene, og til dels tjener Facebook også på annoncering på det tilknyttede site. Zynga forsøger at gøre sig mindre afhængig af moderselskabet ved også at lave løsninger til fx Google+.

Et indtog i Kina står heller ikke først for, idet myndighederne frygter for de muligheder, som brugerne får ved at kunne kommunikere over Facebook. Derfor foretrækker den kinesiske stat medier, som de selv kan kontrollere.

I især Europa er Facebook ved at ramme muren for, hvor meget af brugernes privatliv, som det er tilladt at bruge. Foreløbig er der ikke nogen stram fælles-europæisk lovgivning, som kan true Facebook. Men en nylig afgørelse fra de irske datamyndigheder i december, strammer grebet en smule, men de strengere tyske regler om nogle år kan blive dem, som fremover kan forhindre Facebook i at ekspandere.

Børsnoteringen kommer først på skinner i den kommende uge - og det bliver sandsynligvis Morgan Stanley og Goldman Sachs, der skal være med til at føre Facebook på børsen.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer