23. september 2019 kl. 00.00
Saxo Bank løber med titlen som Årets Børsmægler
I lighed med tidligere år har Dansk Aktionærforening kåret Årets Børsmægler. Det skete på InvestorDagen i København den 24. september.

Kåringen baserede sig på en undersøgelse blandt foreningens medlemmer kombineret med en række objektive kriterier om omkostninger ved handel og depot.

 

Nordnet har siden 2007 vundet titlen som Årets Børsmægler ti gange og matchede faktisk sin score fra 2018, både hvad angår kundetilfredshed og hvad angår de objektive kriterier. Det var dog ikke tilstrækkeligt til at generobre titlen, der i år går til Saxo Bank, som ikke var med i opløbet sidste år.

 

Samtidig er Saxo Banks sejr ganske utvetydig. Både i medlemsundersøgelsen og med hensyn til omkostninger kommer banken fra Hellerup ind som nummer et.

 

Nordnet kommer ind som en klar nummer to og kan fortsat bryste sig af at have den klart største andel af brugere blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer.

 

Alm. Brand Bank klarer sig pænt på de objektive kriterier og er næstbilligste bank, men må nøjes med en samlet tredjeplads, da medlemmernes vurdering trækker i den anden retning. Det skyldes muligvis problemer med tilvænning til den nye handelsplatform.

 

Nordea tager fjerdepladsen trods gode karakterer for overblik over depot og portefølje. Manglende driftsstabilitet, begrænset adgang til flere børser og høje omkostninger trækker ned.

 

Danske Bank klarer sig rigtigt pænt med hensyn til kundetilfredshed, men er til gengæld den dyreste børsmægler vurderet ud fra de tre scenarier, der ligger bag vurderingerne. Danske Bank ender dermed på femtepladsen.

 

Pressekontakt

 

Mikael Bak, direktør for Dansk Aktionærforening
tlf. 22 22 70 22

mb@shareholders.dk

 

Pressefotos af Mikael Bak finder du på:
http://www.shareholders.dk/dansk-aktionaerforening/102404/pressekontakt-og-pressebilleder

 

Om Dansk Aktionærforening 

  • Dansk Aktionærforening blev stiftet i 1984.
  • Foreningen har fysisk til huse på Amagertorv 9 i København og digitalt på www.shareholders.dk.
  • Aktuelt har foreningen cirka 13.900 medlemmer – og 22.000 nyhedsbrevsmodtagere.
  • 15 lokalforeninger rundt omkring i landet og fire lokalafdelinger til unge aktionærer (under 30 år). Her kan medlemmerne blandt andet deltage i spændende arrangementer, besøge børsnoterede selskaber og samles i aktieklubber.
  • Foreningen udsender årligt 9 trykte magasiner og 52 digitale nyhedsbreve med uvildige aktieanalyser, guides, interviews og meget mere.
  • Foreningens kursusvirksomhed InvestorSkolen holder over hele landet kurser for både nye og øvede investorer.
  • Foreningen afholder desuden en række interessante investerings-events hvert år under navnet InvestorDagen, hvor private investorer møder børsnoterede selskaber, uvildige rådgivere, finansielle virksomheder og aktieanalytikere.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer