04. juni 2019 kl. 00.00
Finansiel superstjerne stiller op på aktiefestival i Aarhus
Hvad stiller du op når aktiekurserne rasler ned, og du taber penge på dine investeringer? Hvor finder dine penge en sikker havn? De spørgsmål er der mange private investorer, der stiller sig selv i disse uger.
af Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening

På tirsdag d. 11. juni 2019 afholder Dansk Aktionærforening den store InvestorDag i Aarhus. En festival for private, der vil lære at skabe afkast og undgå finansielle tømmermænd. Det sker fra kl. 10.00 på Hotel Radisson Blu ved Musikhuset. I alt 20 virksomheder og eksperter er samlet for at give deres bud på fremtidens investeringsmuligheder.

 

Direktøren for Dansk Aktionærforening, Mikael Bak, glæder sig til at komme til Aarhus og byde masser af private investorer velkommen til et unikt program. 

 

”Vi har samlet et stærkt program i år, hvor en af Danmarks superstjerner i den internationale finansverden, Torsten Sløk fra Deutsche Bank Securities i New York, har sagt ja til at stille op i en direkte transmission fra New York og give sit bud på fremtiden. Dagen byder også på præsentationer fra virksomheder som Bavarian Nordic, Danske Bank og lokale Schouw & Co.

 

Ud over kendte eksperter og chefer fra børsnoterede virksomheder kan deltagerne også møde en række fonde og finansielle udbydere, der kæmper om investorernes gunst. Der vil være workshops og tid til netværk og sparring. Sidst på dagens slutter vi af med en Investor Café,” lyder det fra Mikael Bak, der uddyber:

 

”Vi holder populært sagt en festival for investorer, hvor man kan møde op, hvis man har finansielle tømmermænd eller hvis man bare vil blive lidt klogere på, hvordan man kan gøre det bedre som privat investor. Det er bestemt ikke lette valg, som private investorer står overfor i dagens marked. Vi håber, at dagen kan byde på afklaring og inspiration, og at vi kan få flere Østjyder til at engagere sig i deres økonomi.”

 

Er man nysgerrig kan man gratis tilmelde sig InvestorDagen og læse mere om programmet på www.InvestorDagen.dk.

 

Pressekontakt

Mikael Bak, direktør for Dansk Aktionærforening.

Tlf.: 22 22 70 22

Mail: mb@shareholders.dk

 

Pressefotos af Mikael Bak finder du på:

http://www.shareholders.dk/dansk-aktionaerforening/102404/pressekontakt-og-pressebilleder

 

Fakta om Dansk Aktionærforening

  • Dansk Aktionærforening blev stiftet i 1984.
  • Foreningen har fysisk til huse på Amagertorv 9 i København og digitalt på www.shareholders.dk.
  • Aktuelt har foreningen godt 13.000 medlemmer – og 20.000 nyhedsbrevsmodtagere.
  • 15 lokalforeninger rundt omkring i landet og fire lokalafdelinger til unge aktionærer (under 30 år). Her kan medlemmerne blandt andet deltage i spændende arrangementer, besøge børsnoterede selskaber og samles i aktieklubber.
  • Der er ca. 1700 medlemmer i lokalforeningen DAF Aarhus
  • Foreningen udsender årligt 9 trykte magasiner og 52 digitale nyhedsbreve med uvildige aktieanalyser, guides, interviews og meget mere.
  • Foreningens kursusvirksomhed, InvestorSkolen, holder kurser over hele landet for både nye og øvede investorer.
  • Foreningen afholder desuden en række interessante investeringsevents hvert år under navnet InvestorDagen, hvor private investorer møder børsnoterede selskaber, uvildige rådgivere, finansielle virksomheder og aktieanalytikere.
  • Se programmet for InvestorDagen her https://www.shareholders.dk/events/investordagen_program.pdf

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer