16. november 2018 kl. 13.56
Dansk Aktionærforening: Husk at tjekke dine depotomkostninger
Du kan spare mange penge årligt ved at bruge en de billige børsmæglere, når du investerer i aktier. Og det er især på depotomkostningerne, der er penge at spare.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening.

Har du investeret i aktier, så kig lige på, hvad din bank trækker i gebyrer fra din konto hvert eneste år. For der kan være flere tusinde kroner at spare årligt.

Selv om du ikke foretager en eneste handel, skal du hos de traditionelle mæglere – for eksempel Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank - betale for overhovedet at have et værdidepot i banken. Og dette depotgebyr kan være på flere tusinde kroner årligt.

 

Hos flere af de nyere mæglere er det gratis at have et depot med tilhørende konto.

 

Det fremgår af en undersøgelse, som Dansk Aktionærforening har foretaget i forbindelse med kåringen af årets bedste børsmægler. Tallene i undersøgelsen bygger på informationer, som bankerne/mæglerne selv har indberettet.

 

Mikael Bak, som er ny direktør i Dansk Aktionærforening, er overrasket over, hvor stor prisforskel der er hos de enkelte banker og mæglere – helt op til 6645 kroner.

 

”Det er ofte betragtelige beløb, den enkelte betaler for blot at have et depot. Hvis du for eksempel har en formue på en million kroner, som er placeret i danske og udenlandske aktier, er basisgebyret nul kroner hos de billigste banker, mens det koster over 2020 kroner hos den dyreste i vores undersøgelse. Og beløbet stiger, jo flere værdier du har i dit depot. Har du investeret for tre millioner kroner, er forskellen mellem den dyreste og den billigste vokset til 6645 kroner. Det er altså mange penge,” siger Mikael Bak.

 

Han opfordrer alle til at kontrollere, hvor meget de betaler i depotomkostninger og tage det op med banken til næste møde.

 

”Depotomkostningerne er reelt et basisgebyr for at få lov til at være kunde i banken. Hos de billigste mæglere koster det nul kroner. Hvis folk betaler flere tusinde kroner, vil jeg da anbefale, at de tager op på det næste møde med deres bankrådgiver. Og hvis banken ikke vil forhandle, så bør folk overveje at flytte depotet til en mægler, hvor det er gratis at have et værdidepot,” siger han.

Bankernes priser er indhentet i september 2018.

 

Pressekontakt:

Mikael Bak, direktør, Dansk Aktionærforening
Mobil: 22 22 70 22

mb@shareholders.dk

 

Pressefotos af Mikael Bak finder du på: 
http://www.shareholders.dk/dansk-aktionaerforening/102404/pressekontakt-og-pressebilleder

 

 

Tal fra kåringen af Årets Børsmægler i 2018

 

 1. Årlige omkostninger - investeringsformue 3.000.000 kroner

Forskel i depotomkostninger: Fra 0 til 6645 kroner.

 

 

Årlige handels- og depotomkostninger for en kunde med en investeringsformue på 3.000.000 kroner med formuen fordelt ligeligt på danske, tyske og amerikanske aktier. Kunden har følgende handler årligt, alle via netbank og jævnt fordelt over året:

 

Danske aktier: 10 handler á 25.000 kroner. Tyske aktier:  10 handler á 25.000 kroner. Amerikanske aktier:  10 handler á 25.000 kroner.

 

 

 2. Årlige omkostninger - investeringsformue 1.000.000 kroner

Forskel i depotomkostninger: Fra 0 til 2023 kroner.

 

 

Årlige handels- og depotomkostninger for en kunde med en investeringsformue på 1.000.000 kroner med formuen fordelt ligeligt på danske og tyske aktier. Kunden har følgende handler årligt, alle via netbank og jævnt fordelt over året:

 

Danske aktier: 5 handler á 25.000 kroner. Tyske aktier:  5 handler á 25.000 kroner.

 

 

 3. Årlige omkostninger - investeringsformue 500.000 kroner.

Forskel i depotomkostninger: Fra 0 til 150 kroner.

 

 

Årlige handels- og depotomkostninger for en kunde med en investeringsformue på 500.000 kroner udelukkende investeret i danske aktier. Kunden har følgende handler årligt, alle via netbank og jævnt fordelt over året:

 

Danske aktier: 10 handler á 25.000 kroner.

 

 

Resultatet af årets kåring offentliggøres i magasinet Aktionæren, som udkommer på søndag, mandag og tirsdag – den 18.-20. november.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer