09. november 2018 kl. 14.57
InvestorDagen i Kolding: Robotteknologi og børsnoteringer til de lokale
Hvad gør man som privat investor, når der er panik på børsmarkedet? Og hvordan kan vi skaffe flere interessante investeringer til lokalområdet? Dette er nogle af emnerne på årets største event for private investorer, InvestorDagen, der kommer til Kolding tirsdag den 20. november på Hotel Scandic.

 

PRESSEMEDDELELSE: InvestorDagen er nordens største event for private investorer, og den 20. november er turen kommet til Kolding. Hotel Scandic lægger fra kl. 10.00-17.30 rammerne om en hel dag med aktuelle foredrag og et spændende messeområde, der kan give de jyske og fynske investorer nye input til deres porteføljer.

 

”Børsnoterede virksomheder som Sydbank og Danske Bank står side om side med lokale eksperter, investeringsforeninger og nye selskaber på vej på børsen, når vi byder de lokale velkommen på dagen,” fortæller administrerende direktør Mikael Bak fra Dansk Aktionærforening, der er arrangøren bag InvestorDagen.

 

InvestorDagens program favner bredt, og som altid vil flere aktieanalytikere give deres bud på, hvordan du som investor bør agere i det nuværende aktieklima. Men netop dette års InvestorDagen i Kolding har flere ekstraordinære esser i ærmet.  

 

Programmet byder på en paneldebat med fokus på investorkulturen i Kolding og region Syddanmark med titlen ”Vækst, visioner og børsnoteringer”. Her debatterer Koldings borgmester Jørn Pedersen med den lokale aktieanalytiker John Stihøj og direktør Helge Holm-Larsen fra Syddansk Innovation, der blandt andet kan fortælle om to kendte og succesfulde investeringer i robot-virksomhederne Universal Robot og MIR.

 

”I mange år har vi hyldet iværksætterne som helte, og nu er tiden kommet til, at også alle de private investorer kommer i centrum. Vi skal og må have sat investorkulturen på agendaen, og vi skal fokusere på at skabe flere nye erhvervs-eventyr i lokalområderne,” siger Mikael Bak.

 

Deltagerne til InvestorDagen kan også se frem til at møde to spændende virksomheder, der er klar til at gå på børsen indenfor de kommende uger: Den Jyske Sparekasse og det fynske robotselskab Scape Technologies. Og der kommer endnu to investorpræsentationer fra den svenske minibørs - FXI og SensoDetect. Så dagen byder på flere nye spændende vækstvirksomheder, som deltagerne har mulighed for at kigge nærmere på. 

 

”InvestorDagen er en unik chance for, at de lokale investorer kan møde de virksomheder, som de rent faktisk kan investere i, og få svar på de spørgsmål, som de har,” slutter Mikael Bak. 

 

        

Pressekontakt:
Mikael Bak
Direktør, Dansk Aktionærforening
Mobil: 22 22 70 22
Mail: mb@shareholders.dk

 

Presseakkreditering:
Lisbeth Grove
Event manager, Dansk Aktionærforening
Mobil: 20 78 28 00 
Mail: events@shareholders.dk

 

Fotos

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer