Lokalforeninger

Kom på mini-investorskole - årets gode tilbud!

Billede
DAF Midt/Vest og DAF Trekant har oprettet et nyt kursusforløb, hvor du i løbet af fire aftenener får værktøjerne til at finde din investeringsstil og lærer dig selv bedre at kende som investor. Forløbet er både for begyndere og øvede som trænger til at få frisket værktøjskassen op, og du kan tilmelde dig nu

Mange er ikke bevidste om det, men reelt er de fleste danskere aktionærer via arbejdsmarkedspensioner. 

Der er dog en stigende interesse og flere og flere får øjnene op for at investere - enten med henblik på pension eller måske for at imødekomme negative renter for opsparede midler i banken.

Det vil gavne os alle hvis flere danskere kan tale med om investering omkring middagsbordet, det er blandt andet derfor vi har lavet en mini-investorskole
Lone Philipsen, kursusarrangør - DAF Midt/Vest

I Sverige er det en hel naturlig ting at investere i aktier, og man kan drøfte sine investeringer med naboer og venner. Man kan sågar redde sig nogle gode investeringstips ved et middagsselskab.

Virkeligheden i Danmark er en anden, selv om det som nævnt er blevet mere almindelig at være privat aktieinvestor. Det vil vi gøre noget ved i DAF Midt/Vest og DAF Trekant.

"Bare at gå i gang" er måske ikke altid så let
Hvis du vil blive en god investor, - og lykkes med at skabe gode afkast -, er det nødvendigt at se i øjnene, at det er én lang søgen efter viden, information og gerne sparring. 

Så du har besluttet dig for at kaste dig ud i at investere i aktier - nu er der måske mange spørgsmål, der melder sig: Hvor og hvordan handler jeg? Hvordan opretter jeg et depot? Hvilke gebyrer er der? Hvor finder jeg informationer om aktier? 

Derudover er der overvejelserne om personlig strategi, hvad er dine mål? og hvilken risiko vil du overhovedet påtage dig?

- Og ikke mindst frygten for at ”trykke på køb/salg knappen”. 

Kan du genkende nogle af de overstående spørgsmål? Så er det måske dig der skal med på vores nye mini-investorskole.

1: Mini-investorskole 
I DAF Midt/Vest og DAF Trekant har vi nu mulighed for at udbyde en mini-investorskole, hvor man for en overkommelig pris tilbyder 4 undervisningsaftener à 3 timer.

Her gennemgår vi alt fra investorpsykologi, personlig strategi til selve praktikken ved investering. Selvfølgelig bliver der også mulighed for at drøfte nedture på markedet! 

Forløbet veksler mellem teori og praktik OG der vil være rig lejlighed for at skabe et investeringsfællesskab, – måske basis for et fortsat samarbejde i en aktieklub. 

Der er både plads til begyndere og de mere øvede som trænger til en genopfriskning.

Du kan læse mere i vores brochure herunder

2: Aktieklub
Vores erfaring er, at man som privat investor ofte har brug for at diskutere spændende investeringsemner og sparre med hinanden. 

Dansk Aktionærforening Midt/Vest har gjort noget ved dette ved at der er etableret ikke mindre end 4 aktieklubber i vores område.  

Vores klub i Viborg har eksisteret i snart 10 år og det endda med kun få udskiftninger på deltagerkredsen. 

Vi søger hele tiden for muligheder for at nye medlemmer kan indlemmes i den eksisterende klub ELLER muligheden for at oprette nye klubber.

Kursusbrochure
Læs meget mere

Lyder det godt, men er du ikke helt klar til at melde dig til endnu?
Så er der også råd for det, vi holder nemlig en introduktionsaften i Viborg d. 31. august. Her kan du møde vores dygtige underviser Torben Udsen og få svar på dine spørgsmål.

Meld dig til her