20. januar 2021 kl. 11.44
Mere end hver anden har ikke taget stilling til arv af pensionen
Over halvdelen af danskerne har ikke taget stilling til, hvem der en dag skal arve deres pension. Det viser en ny Epinion-undersøgelse.
Af Christian Kjær, redaktør, Shareholders.dk

”Der er ingen lommer i den sidste skjorte”, lyder en gammel talemåde.

 

Til gengæld kan der i mange tilfælde være en betydelig arv fra pensionsopsparingen til de efterladte, når man går bort. Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvem der står som arving af pensionsformuen.

 

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Industriens Pension blandt 1.018 danskere viser, at 54 procent af danskere med en pensionsordning ikke har taget aktivt stilling til, hvem der en dag skal arve deres pensionspenge.

 

Vigtig overvejelse

I Industriens Pension anbefaler forsikringsdirektør Joan Alsing, at man sikrer sig, at den rigtige arving står som begunstiget, så pensionsopsparingen går til den eller de ønskede personer.

 

”Vi anbefaler, at man tager aktivt stilling til, hvem der skal arve, så vi er helt sikre på, at alt er, som medlemmerne selv ønsker. Det er en vigtig overvejelse, for vi ved, at ønskerne til, hvem der skal arve opsparingen, ofte er forskellige fra person til person,” siger hun.

 

Udbetaling til børn eller samlever?  
Hvis man ikke tager aktivt stilling, udbetaler de fleste pensionsselskaber, herunder Industriens Pension, automatisk til nærmeste pårørende. Det kan for eksempel betyde, at det er samleveren og ikke ens børn, som vil få udbetalt pensionen, hvis man går bort.

 

”Med moderne og skiftende familieformer, hvor alle for eksempel ikke bliver gift, er det ekstra relevant, at man tjekker og aktivt tager stilling til, hvem der står som arving af pensionspengene,” siger Joan Alsing.

 

Typisk kan man ændre, hvem der står som arving af pensionspengene med ganske få klik via pensionsselskabernes hjemmeside.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 1/2021
    25. januar
  • Aktionæren 2/2021
    10. marts
  • Aktionæren 3/2021
    21. april
  • Aktionæren 4/2021
    20. maj
  • Aktionæren 5/2021
    23. juni
  • Aktionæren 6/2021
    8. september
  • Aktionæren 7/2021
    6. oktober
  • Aktionæren 8/2021
    10. november
  • Aktionæren 9/2021
    15. december

 

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: