• Foto: Shutterstock
    Foto: Shutterstock
20. august 2020 kl. 14.05
Kan det betale sig at investere i kryptovalutaer?
Kryptovalutaer er eksploderet i omfang efter Bitcoins fødsel i 2009. Som udgangspunkt bør du være yderst forsigtig med investering i de digitale valutaer, der i modsætning til normale valutaer ikke har nogen reel værdi bag sig. Hvis ingen vil have din kryptovaluta, er den værdiløs.
Af Flemming Østergaard, journalist, cand.merc.

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 6, 2020.

 

Der blev skrevet historie i 2008. Ikke blot i form af finanskrisen men også i form af et dokument, der dukkede op på en mailingliste i nørdede kryptografkredse, hvor der herskede generel utilfredshed med verdens tilstand – i særdeleshed når det drejede sig om regeringer, banker og centralbankers store magt.


Forfatteren til dokumentet var Satoshi Nakamoto. Den dag i dag ved ingen, om det rent faktisk var en mand, en gruppe af mennesker, et rumvæsen eller en usædvanlig klog hund. Nakamoto har aldrig givet sig til kende offentligt, og det er ikke lykkedes at finde ham. Dokumentet - "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System" - handlede om, hvordan man kunne skabe en digital valuta, der springer bankerne over som mellemled.


Han var ikke den første, der havde haft sådanne tanker, men den første, der opfandt et system med den nødvendige sikkerhed. Blockchain hedder systemet, som stadig ikke ret mange forstår, men som er spået store anvendelsesmuligheder i forskellige sammenhænge.


Bitcoin fødes i januar 2009

Bitcoin blev født, da Nakamoto præsenterede blok nummer 0 i januar 2009. Blokken indeholdt teksten ”Chancellor on brink of second bailout for banks” – taget fra en overskrift i den britiske avis The Times 3. jan. 2009. Det tolkes som udtryk for Nakamotos store utilfredshed med det finansielle system, der er ustabilt, blandt andet som følge af, at bankerne i vidt omfang er i stand til at skabe penge ud af den blå luft, som Martin Wolf, chefkommentator på Financial Times, har formuleret det. Banker behøver ikke vente på indskud for at låne ud: Nogle få tryk på tastaturet, og så er pengene og lånet skabt.


Blockchain-teknologien kan anvendes i mange sammenhænge som et sikkert, krypteret transaktionsnetværk og eliminerer i princippet banken som mellemled ved formidling af betalinger.


Bitcoins er bundet op på et matematisk sammenknyttet peer-to-peer netværk, hvor deltagerne ikke er tilknyttet en central server, og det er dette netværk, der kaldes blockchain. Det er en lang kæde af blokke, der alle er låst sammen af koder, hvor hver blok beskriver de seneste udvekslinger af bitcoins. Blockchain-netværket kan beskrives som et enormt fælles kontoudtog eller regnskabsbog, hvor historikken over transaktioner er synlig for alle deltagerne, og ingen kan snyde eller være i tvivl om, hvem der har fået tilsendt bitcoins af hvem.

 

Hvordan skabes nye bitcoins?

Alle transaktioner, der har været lavet med bitcoins, er altså indskrevet i denne blockchain, og alle, der deltager i netværket med computere, kan tilgå den. Det er også disse deltagende computere, der skaber nye bitcoins ved såkaldt ”minedrift”. Som guldgravere, der graver efter guld, graver de deltagende computere efter bitcoins ved at løse kryptografiske gåder (deraf navnet kryptovaluta). Guldet er i denne sammenhæng en belønning med bitcoins, der udløses ved at skabe nye blokke. Den, der først løser gåden og dermed tilføjer en ny blok (en ny skabes hvert 10. minut), modtager en belønning, som aktuelt er på 6,25 bitcoins.


Denne belønning halveres for hver 210.000 blokke, og det er nu sket tre gange - senest i maj 2020. Ikke blot falder belønningen, men gåderne bliver også vanskeligere at løse, og det kræver mere computerkraft. I starten af bitcoins levetid kunne man være med via normale PC’er med brug af deres CPU, senere GPU (grafisk processor) og siden specialiserede apparater kaldet ASIC.

 

I dag er minearbejdet i stort omfang overtaget af egentlige virksomheder.


Et stort kritikpunkt mod bitcoin og andre, der beror på samme ”proof of work”-metode, er, at det kræver meget elektricitet, og behovet bliver kun større. Der er derfor debat om flere alternativer, blandt andet metoden ”Proof of Stake”, der kan reducere energibehovet dramatisk. En af de store kryptovalutaer, ethereum, overgår efter planerne til dette i løbet af 2020. Der er dog delte meninger om det hensigtsmæssige i dette princip, som efter nogles opfattelse går ud over sikkerheden.

 

Husk risikoen ved investering i kryptovaluta

Spekulative bobler:
Uden bagvedliggende økonomiske værdier er der stor risiko for bobler, der kan briste og skabe meget stort salgspres.

 

Store kursudsving:
Kryptovalutaer er meget mere volatile end traditionelle børshandlede værdipapirer og valutaer.

 

Manglende likviditet:
Det er lettere at komme ind end ud. Især i et faldende marked kan det være svært at sælge. Markedet for kryptovalutaer er ureguleret, og der er ingen officielle market makers. Desuden er beholdningerne af mange kryptovalutaer koncentreret på få hænder.


IT-sikkerhed:
Markederne er mere udsatte for manipulation, og det er også lykkedes for hackere at få adgang til digitale tegnebøger og børser for kryptovalutaer. Der er eksempler på bitcoinbørser og udbydere af digitale tegnebøger, som er ophørt med at eksistere som følge af hackerangreb. Du har intet krav på erstatning i sådanne tilfælde. Det gælder også, hvis din digitale tegnebog bliver hacket. Betaling med bitcoin er ikke omfattet af betalingstjenestelovens forbrugerbeskyttende regler.


"Hard forks":
Blockchain protokollens software er open source, og nogle gange bliver udviklerne uenige. Det kan føre til en ”hard fork”, som resulterer i en opsplitning og efterfølgende høj volatilitet. Bitcoin Cash opstod i 2017 og året efter udsprang af denne Bitcoin SV.


Ophør:
Interessen for en kryptovaluta kan forsvinde, hvis stadig færre eller ingen ønsker at investere i valutaen eller modtage den som betalingsmiddel.


Hvordan investerer du i kryptovaluta?

Første skridt er, at du får en digital tegnebog (”digital wallet”), som kan sidestilles med en bankkonto, som du kan tilgå via netbank. Tegnebøgerne findes i forskellige former, og nogle kan kun håndtere for eksempel bitcoins, mens andre kan håndtere flere kryptovalutaer. Med tegnebogen følger en offentlig nøgle og en privatnøgle. Man kan sammenligne den offentlige nøgle med bankens registreringsnummer og dit kontonummer, og den bruges, når du køber kryptovaluta eller modtager fra andre. Den private nøgle er din adgang til din tegnebog eller konto, og den skal du holde for dig selv. Mister du den, kan du ikke få adgang til din kryptovaluta.


Kryptovalutaer kan købes på forskellige platforme, for eksempel Coinbase, Kraken, Coinify og eToro. Men der er også andre muligheder. På Chicago Merchantile Exchange (CME) kan du købe bitcoin-futures – og det giver også muligheden for at gå short, hvis du forventer et fald i bitcoinkursen.


De amerikanske myndigheder har foreløbig afvist at godkende ETF’er til handel med kryptovalutaer. Men på den svenske børs kan du købe bitcoins og ethereum i form af Exchange Traded Notes (ETN), som Saxo Bank eksempelvis har på hylden. Som Saxo Bank påpeger, så skal du her være opmærksom på, at selv om du slipper for at købe kryptovalutaen direkte og have din egen wallet, så betyder ETN-køb, at du påtager dig en potentiel modpartsrisiko over for XBT Provider AB, der ejer kryptovalutaerne.

 

 

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Men er det en god investering?

En normal valuta er bundet op på en stat og en centralbank og dermed også på et økonomisk fundament i form af landets økonomiske status og udvikling. En valutas værdi er således i høj grad afhængig af, hvordan det går økonomisk i landet. Kryptovalutaer har ikke et sådant fundament. Og da bitcoins hverken er en generelt accepteret valuta eller underlagt reguleringer, afhænger værdien af efterspørgslen efter valutaen.


Økonomer er over en bred kam enige om, at det er en dårlig investering at sætte penge i kryptovalutaer. Nationalbanken advarer imod det og påpeger, at et godt betalingsmiddel er kendetegnet ved fire forhold: Værdifast, bredt accepteret, effektivt og sikkert. Kryptovalutaer opfylder kun det sidste krav, og Nationalbanken har sammenlignet hypen omkring dem med tulipanfeberen i Holland i 1600-tallet.


Det er svært at argumentere imod. Det forekommer ekstremt usandsynligt, at nogen kryptovaluta nogensinde kommer til eller får lov til at spille en nævneværdig rolle som udfordrer af de nationale valutaer - af mange forskellige årsager. Og uden et økonomisk fundament er man som investor ude i rent gætteri.


Derimod er det ikke urealistisk, at blockchain bliver implementeret i bankerne og dermed gør betalingsoverførsler meget billigere. Store banker rundt om i verden eksperimenterer i dag med blockchain. Eksperter vurderer dog, at det har meget lange udsigter og måske sker det aldrig, at blockchain bliver hverdag i det finansielle system.


Men blockchain er en spændende teknologi med store perspektiver, og du kunne – som alternativ til investering i kryptovalutaer – overveje aktier i virksomheder, der arbejder med udvikling af blockchainteknologien. De rene blockchainvirksomheder er dog relativt små, illikvide og risikofyldte. Et sikrere alternativ er en ETF med fokus på netop denne type teknologi. 

 

Glem ikke skatten

 

Når du sælger kryptovaluta, skal du opgøre, om du har fået en fortjeneste eller et tab. Fortjenesten eller tabet er forskellen mellem købs- og salgsprisen. Har du flere køb, skal du som udgangspunkt opgøre fortjeneste og tab efter FIFO-princippet. Det betyder, at de kryptovalutaer, du har købt først, er dem, du sælger først.


Du skal opgøre hver handel for sig, hvilket betyder, at du som udgangspunkt ikke må modregne et tab fra en handel i en fortjeneste ved en anden handel.

 

Hvis du bruger én type kryptovaluta for eksempel bitcoins som betaling for køb af en anden type kryptovaluta, for eksempel ripple, betragtes det som et salg af bitcoins og et køb af ripple. Du skal derfor også opgøre fortjeneste eller tab ved denne type transaktion.

 

Læs mere på https://bit.ly/skat_kryptovaluta 

 

Analyserne i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: