16. juli 2020 kl. 12.06
De mest populære C25-aktier blandt medlemmerne
I sidste uge spurgte vi ind til, hvordan vores medlemmer har forholdt sig til markedet det seneste stykke tid - og hvordan de ser på fremtiden. Blandt spørgsmålene var "Hvis du skulle vælge én aktie i C25 i resten af 2020, hvilken ville du da vælge?" Her kan du læse om de mest populære valg.
Af Jakob Petersen, journalist, Dansk Aktionærforening

5 Vi starter med nummer fem på listen. Ørsted er nok et nyt navn i C25-indekset, men virksomheden bag navnet kan spores helt tilbage til 1972 og selskabet Dansk Naturgas A/S. Siden er aktiviterne indenfor naturgas og olie solgt fra, og nu er al fokus på grøn energi. Transformationen er lykkedes så godt, at Ørsted tidligere i år blev udråbt til verdens mest bæredygtige virksomhed.

 

4 På fjerdepladsen finder vi en virksomhed, der startede med blot tre medarbejdere i 1994. I dag er virksomheden verdensledende indenfor koppevacciner og udvikler desuden et bredt sortiment af andre vacciner. Det handler selvfølgelig om Bavarian Nordic, der er begyndt at give stærkere signaler på radaren hos mange investorer efter virksomheden er trådt ind i et samarbejde om en vaccine mod COVID-19.

 

3 Nu skal vi til en helt anden genre, nemlig transport og logistik. Hvis du kan din C25, så ved du, at der ikke er forfærdeligt mange virksomheder at vælge mellem lige i dét hjørne af markedet. Hvis det ikke er Mærsk, så er det…? Lige præcis: DSV Panalpina, én af verdens allerstørste aktører på et område, der under pandemien er kommet under øget bevågenhed.

 

2 Det er ikke nogen hemmelighed, at nummer to på listen har en høj stjerne blandt mange af foreningens medlemmer. En analyse af selskabet er altid det absolut mest populære indhold i nyhedsbrevet. Og til Helge Larsens foredrag på InvestorDagene kan du godt glemme alt om at finde en ledig stol, når Helge deler ud af sin viden om den virksomhed, han simpelthen ikke kan lade være med at snakke om - Genmab.

 

1 Førstepladsen går til Danmarks suverænt største børsnoterede virksomhed. Folkeaktie nr. 1. Med sin imponerende evne til at forgylde aktionærerne og sin kolossale størrelse er Novo Nordisk svær at komme udenom. I skrivende stund har virksomheden en børsværdi over 1000 milliarder kroner. Det er mere end rigeligt til at købe den “billigste” halvdel af C25-virksomhederne og stadig have råd til at bygge en bro fra Sjællands Odde til Frederikshavn, hvis man regner med samme kilometerpris som Storebæltsbroen.

 

 


Herunder kan du se hele listen med de mest populære C25-virksomheder blandt medlemmerne i Dansk Aktionærforening. Kolonnen til højre viser, hvor stor en procentdel af deltagerne i undersøgelsen, der har stemt på virksomheden.

 

Novo Nordisk 15,82
Genmab 12,64
DSV Panalpina 11,13
Bavarian Nordic 9,86
Ørsted 7,79
Ambu 7,47
Danske Bank 5,41
Vestas Wind Systems 4,21
FLSmidth & Co. 3,1
Coloplast 2,46
A.P. Møller - Mærsk 2,07
Chr. Hansen Holding 1,75
Rockwool Int. 1,67
ISS 1,43
Royal UNIBREW 1,35
Demant 1,27
Jyske Bank 1,27
Novozymes 1,27
Pandora 1,19
GN Store Nord 1,03
SimCorp 0,87
Tryg 0,87
Carlsberg 0,64
Lundbeck 0,24

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: