• Foto: Shutterstock
    Foto: Shutterstock
07. maj 2020 kl. 13.22
Sådan kan corona ændre økonomi og samfund
Når den verdensomspændende coronapandemi engang er overstået, vender vi ikke uden videre tilbage til den hverdag, vi kendte før krisen. Vi vil ændre adfærd, og pandemien vil forstærke tendenser, der så småt var i gang allerede før corona. Andre tidligere trends vil blive bremset, og nye vil opstå. Aktionæren sætter spotlight på tre sandsynlige ændringer – og investeringsmuligheder – efter coronakrisen.
Af John Bo Northroup, tidligere udgiver af erhvervsmagasinerne news2biz

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 4/2020 og dannede baggrund for tv-programmet Aktionærerne #8, som du kan se her.

 

Konsekvens 1: Farvel til just-in-time og goddag til mere automatisering

I et par årtier har der været fuldt tryk på globaliseringen og specialiseringen i den internationale arbejdsdeling. Nye produktionsmetoder og forbrugermarkeder satte for alvor skub i en stærkt stigende samhandel.

 

Kina, hele verdens fabrik, blev efter årtusindskiftet det lysende symbol på emerging markets: lavtlønslande, som kunne overtage især industriproduktion til en billig penge.

 

Globaliseringen løftede millioner ud af fattigdom i de tidligere u-lande, den moderniserede hele samfund, skabte nye jobtyper i Vesten og billigere varer til hele verdens forbrugere. En win-win situation for nærmest alle parter.

 

Men så kom finanskrisen, og siden handelskrigen mellem USA og Kina. Nu oplever vi nedlukning af hele lande på grund af coronapandemien, som har blotlagt sårbarheden i de internationale virksomheders stadig mere langstrakte og forfinede forsyningskæder.

 

”Fremover vil forsyningskæderne blive mindre globale og mere regionale og lokale. Det betyder farvel til just-in-time optimering med komplekse forsyningskæder og små lagre og goddag til større binding af kapital i lagre. Det vil så medføre lavere afkast på den investerede kapital. På den måde er det back to the future”, siger Morten Springborg, temaspecialist i C Worldwide Management Fondsmæglerselskab.

 

I fremtiden bliver det en konkurrenceparameter, at virksomheder og underleverandører kan garantere store lagre og høj forsyningssikkerhed.

Mere automatisering

Og hvad gør virksomhederne så, når de i højere grad hjemtager produktion fra et lavtløns- til et højtlandsland? Svaret er, at de vil sætte yderligere fart i automatiseringen for at imødegå øgede lønudgifter. Det vil være godt for selskaber, der forsker i og udvikler løsninger til øget automatisering, der vil blive integrereret i stadig større dele af produktionen.

 

”Her taler vi ikke bare de store, tunge industrirobotter, men også mindre og forfinede robotter som de såkaldte cobots,” siger Morten Springborg. Cobots er robotter, der er designet til at arbejde side om side med mennesker. Cobotten vil typisk overtage de mest ensformige og slidsomme arbejdsopgaver.

 

Fra en dansk synsvinkel er klyngen af robotvirksomheder i Odense godt med i kapløbet, blandt andre repræsenteret ved opstartsvirksomheden Universal Robots, der i 2015 blev opkøbt af amerikanske Teradyne for 1,9 mia.kr. Også Scape Technologies og Odico, der begge er noteret på First North, er med i denne klynge.

 


Konsekvens 2: Mere overvågning, indsamling og brug af sundshedsdata

Hvem er smittet, og hvem er i risiko for at blive det? Det har været nøglespørgsmålene for alle landes sundhedsmyndigheder under coronapandemien, som har banet vejen for både frivillig og tvungen overvågning af menneskers sundhedsdata på store dele af kloden.

 

Især Rusland og autokratiske regimer i Asien giver den gas med drakoniske overvågningstiltag og indskrænkning af den personlige frihed. Herhjemme, i den milde ende, har Sundhedsstyrelsen lanceret en app, der i frivillighedens og almenvellets navn skal mindske smittekæderne, mens teleselskaber deler data om mobilkunders færden med sundhedsmyndighederne

Større accept af overvågning

Coronapandemien har skræmt hele verdens befolkning. Det medfører større villighed til at acceptere overvågning, af både den frivillige og tvungne slags, afhængig af verdensdel og kultur. I den vestlige verden vil vi ikke nødvendigvis blive mødt med tvang - endnu da - men der vil være stærke tilskyndelser.

 

”Vi vil se flere incitamenter til at afgive sundhedsdata. For eksempel forærer forsikringsselskabet Aetna allerede i dag et Apple Watch til kunder, mod at de afgiver sundhedsdata til forsikringsbrug. Det gør Aetna, fordi værdien af kundens sundhedsdata overstiger værdien af uret,” fortæller Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

 

Grundtankegangen kender vi fra de sociale mediers forretningsmodel, hvor vi anvender en gratis service mod til gengæld at afgive data om os selv.

 

”I fremtiden, når du skal have en sundhedsforsikring, vil du meget vel få to valgmuligheder: En billig, hvis du indvilger i at afgive sundhedsdata, og en dyrere, hvis du ikke gør,” forudser Lars Skovgaard Andersen.

 

Sundhedsforsikringsselskaberne kan bruge data til at prissætte deres produkter målrettet den enkelte forbruger, og prissætte ”gode” og ”dårlige liv”. Især i de vestlige lande vil det være kontroversielt, og hele spørgsmålet om dataindsamling og overvågning bliver en politisk kampplads, hvor der givetvis vil opstå en modreaktion.

Krydset mellem IT og sundhed

Investeringsmæssigt vil der både være muligheder, når det gælder den dominerende trend med mere overvågning, indsamling og brug af sundhedsdata, men også når det gælder tiltag, der gør overvågning sværere.

 

”Fremtidens vinder kan blive det selskab, der finder det rette kryds mellem IT og sundhed for at kunne knuse og udnytte sundhedsdata forretningsmæssigt. Mest sandsynligt vil det være et større IT-, software- eller teknologiselskab,” slutter Lars Skovgaard Andersen.  


Konsekvens 3: Hjemmearbejde og bremse på urbaniseringen 

En tredje mulig konsekvens af coronakrisen er mere omdiskuteret. Det handler om, at personer med kontorjobs i stor stil har formået at arbejde hjemmefra under coronakrisen. Permanente forholdsregler vil betyde, at hjemmearbejde bliver endnu mere udbredt.

 

Den fysiske afstand mellem bopæl og arbejdsplads bliver mindre relevant og vil muliggøre drømmen om at rykke ud af en trang lejlighed i byen til fordel for hus og have. Fortalerne for denne mulige udvikling, blandt andre fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, peger på, at oplevelserne under coronakrisen også kan gøre os mere forbeholdne overfor den tætte kontakt i byrum, letbaner, metro, S-tog og busser, som kendetegner livet i byen.

 

”I Danmark bevirker stram bygge- og planlovgivning desuden, at der ikke er frit slag for at bygge i det åbne land, og det vil alt andet lige betyde, at udbuddet holder sig konstant, mens efterspørgslen vil stige. Omvendt vil prisen på kontorlejemål i de store byer falde eller stagnere på grund af større udbredelse af hjemmearbejdspladser,” forudser Jesper Bo Jensen.

 

På den anden side kan hjemmeisolationen få mange til at indse nytten af fysisk nærhed til kollegerne og besværlighederne ved at hjemmeog familieliv smelter sammen med arbejdslivet.

 

Det mener blandt andre Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, som også peger på, at forudsigelser om af-urbaniseringen er gjort til skamme gang på gang. Liliegreen mener dog, at ud-af-storbyen tendensen kan gøre sig gældende i store byer som New York, London og Madrid, der har været præget af undtagelseslignende tilstande under coronakrisen.

Mere infrastruktur og færre butikker

En reduktion eller ligefrem vending af strømmen fra land til by, vil betyde større behov for infrastruktur i landområderne, både fysisk og digital.

 

Muligvis vil beboere i store byer fremover forlade deres hjem sjædnere og undgå større forsamlinger for at begrænse risikoen for smitte. Det vil påvirke virksomheder som restauranter, spillesteder og fodboldklubber negativt.

 

Coronakrisen har betydet, at endnu flere har fået øjnene op for mulighederne ved e-handel, og hvis en større del af befolkningen bor langt væk fra de store handelscentre, vil denne udvikling fortsætte. Omvendt vil krisen utvivlsomt skubbe detailhandelen endnu et skridt mod afgrunden. Ejere af indkøbscentre og butikslokaler vil dermed også blive ramt.

 

 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: