05. april 2019 kl. 00.00
Investeringsforeningspriser 2019: Metoden bag uddelingerne
Læs, hvordan Dansk Aktionærforening kårer årets bedste investeringsfonde.
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.

Investeringsforeninger har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet i 1928, altså for godt 90 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra Nationalbanken viser, at private investorer nu har omkring halvdelen af deres værdipapirer placeret hos investeringsforeningerne. Investeringsbeviser fylder altså lige så meget som de direkte investeringer i danske og udenlandske obligationer og aktier.

 

Godt 830.000 danskere svarende til hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet omkring 800 fonde (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

 

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør nu knap 2.100 milliarder kroner, hvoraf detailfonde egnet for private investorer udgør godt 900 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, hvad angår afkast.

 

Sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af fonde, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for afkastet i ti år:

 

Tabel 1. Afkast for fonde med aktier globalt

 

Afkast over 10 år

Procent pr. år

Bedst

15,8%

Middel

10,6%

Dårligst

7,5%

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2018.

 

Tiårsperioden omfatter finanskrisens sidste tilbageslag og derefter opgangsperioden siden da. Afkastene har generelt været flotte. Men fondene har ikke udnyttet mulighederne lige godt. Den bedste fond har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 15,8 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på under det halve, 7,5 procent. Forskellen mellem bedste og dårligste er meget stor, godt 8 procent årligt. Og her taler vi om fonde, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Det ses i tabel 2. Hvis vi havde investeret 100 tusinde kroner for ti år siden, var de blevet til 435 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den bedste fond - og kun blevet til 206 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den dårligste. En forskel på 229 tusinde kroner - eller mere end det dobbelte af det investerede beløb.

Tabel 2. 10 års formueudvikling for fonde med aktier globalt. Jf. tabel 1.

Kroner

100 tkr. bliver til:

Afkast efter 10 år

Bedste fond

435 tkr.

335 tkr.

Gennemsnitlig fond

275 tkr.

175 tkr.

Dårligste fond

206 tkr.

106 tkr.


Og vi troede måske, at foreningerne var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

 

Det viser sig endvidere, at de fem fonde med de højeste afkast efter ti år også har klaret sig flot de sidste fem år, se tabel 3. Alle fem fonde har også de sidste fem år givet et højere afkast end gennemsnittet. Så selv om der ikke er garantier for, at gode fonde vedbliver med at være gode, er der en klar tendens til, at det ofte er tilfældet.

 

Tabel 3. Fonde med aktier globalt. Afkast de sidste 5 år for fonde med højeste afkast efter 10 år.

Afkast

Afkast over 10 år

Procent pr. år

Samme fond:

Gns. afkast sidste 5 år

De 5 bedste fonde efter 10 år

13,4%

9,4%

Gennemsnit alle fonde

10,6%

7,1%

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2018.

 

Det er således meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsfond" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode fonde gennem den årlige karakterbog for investeringsfonde. Karakterbogen er nu udfyldt for 14. gang.

 

Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

 

  • Højt afkast
  • Lav risiko
  • Lave omkostninger

 

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

 

Regnestykket ser således ud:

 

DAF point = (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 • standardafvigelse - 5 • årlige omkostninger (ÅOP)
(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret afkast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)

 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således 3 gange, medens afkast for 5 år siden kun indgår 1 gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsfondene.

 

Risikoen måles ved standardafvigelsen på afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

 

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger frem for en fond med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen Finans Danmark sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingsprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

 

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsfonde.

 

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point, som du kan se på siden her. Det skal understreges, at det kan være lidt tilfældigt, om en fond opnår en førsteplads eller en placering som nummer tre, men der er betydelig forskel på de historiske præstationer for fondene med de højeste antal DAF-point og fondene med bundplaceringer.

 

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede fonde, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" fonde - og ikke blot en fond fra den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.

 

Opdeling

Investeringsfonde er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Finans Danmark opererer med 36 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender Finans Danmarks kategorier, og der er 30 kategorier for fonde med mindst fem års levetid. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få fonde. I 17 af kategorierne er der således under ti fonde, og i 10 af kategorierne er der under fem fonde. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt fondene i obligationsbaserede fonde og aktiebaserede fonde. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, mellem risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således, se tabel 4:

Tabel 4. Fonde opdelt efter risiko

Obligatio­ner/aktier

Risiko

Kategorier i gruppen

Antal fonde

Obligatio­ner

Lav risiko

 

27 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Under 2 procent

Korte danske obligationer

Øvrige danske obligationer

Øvrige obligationer

Investment Grade obligationer

12

11

3

1

 

Mellem risiko

 

69 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Mellem 2 procent og 5,5 procent

Investment Grade obligationer

Non-investment Grade obligationer

Blandede fonde (obligationer og aktier) Lav aktieandel

Lange danske obligationer

Øvrige obligationer

Emerging Markets obligationer

Øvrige danske obligationer

Blandede fonde balanceret

Kapitalforening Blandede fonde

Udenlandske indeksobligationer

Danske indeksobligationer

14

13

 

7

6

6

6

5

5

3

3

1

 

Høj risiko

 

44 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Over 5,5 procent

Emerging markets-obligationer

Blandede fonde balanceret

Blandede fonde fleksibel

Blandede fonde høj akteandel

Kapitalforening Blandede fonde

Investment Grade obligationer

Non-investment Grade obligationer

Øvrige obligationer

14

10

6

6

3

3

1

1

Aktier

Lav risiko

 

74 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Under 12 procent

Globale aktier

Europæiske aktier

Danske aktier 

Nordiske aktier

Nordamerikanske aktier

Emerging Markets aktier

Japanske aktier

42

13

10

4

3

1

1

 

Mellem risiko

 

75 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Mellem 12 procent og 14 procent

Globale aktier

Danske aktier

Europæiske aktier

Emerging Markets aktier

Nordamerikanske aktier

Japanske aktier

Fjernøstlige aktier

Klima og Miljø aktier

Nordiske aktier

Østeuropæiske aktier

Ejendomsaktier

Branche aktier

Tyske aktier

15

14

12

11

8

5

2

2

2

1

1

1

1

 

Høj risiko

 

34 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Over 14 procent

Fjernøstlige aktier

Emerging markets aktier

Japanske akter

Kinesiske aktier

Aktier fra enkeltlande

Danske aktier

Østeuropæiske aktier

Nordamerikanske aktier

Latinamerikanske aktier

Tyske aktier

Europæiske aktier

8

7

3

3

3

3

2

2

1

1

1

Vore data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af Finans Danmark eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede fonde, der er bedst tilgængelige for private investorer.

 

Kun fonde, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 323 fonde, ni flere end sidste år. Fonde, der markant skifter investeringsstrategi, udgår også, indtil fonden har fem års resultater at vise under den nye strategi.

Hedgefonde er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end andre fondes.

 

Som nævnt placeres fondene i en risikogruppe, der svarer til fondens risiko. Det medfører så, at fondene i en kategori kan være at finde i flere risikogrupper, alt efter fondens risikoprofil. Eksempelvis optræder fonde, der investerer i danske aktier i alle tre risikogrupper med de fleste placeret som mellem risiko.

 

Korrektioner

Der er foretaget en enkelt korrektion, idet den lille investeringsfond Nielsen Global Value er flyttet fra Blandede Fleksibel til Globale Aktier. Fonden investerer i aktier globalt, men holder for tiden en høj kontantandel på mere end 20 procent af formuen. Efter Finans Danmarks regler skal fonden så placeres underkategorien Blandede Fleksibel, men da fonden kun investerer i aktier og ikke obligationer, har vi valgt at placere fonden i kategorien Globale Aktier.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: