12. juli 2018 kl. 15.00
Børsnoteringer - en skidt forretning
Siden år 2000 har det i gennemsnit været en skidt forretning at deltage i en børsnotering – med mindre du er gået ud på den første handelsdag. Det viser en ny undersøgelse. "At deltage i en børsnotering er meget højrisiko," siger personerne bag undersøgelsen.
Af Jørn Nielsen, journalist og redaktør, Dansk Aktionærforening

Det er generelt en dårlig forretning at deltage i en børsnotering, hvis du beholder aktierne mere end en dag. Hvis du sælger dine aktier på første handelsdag, er der en chance for at tjene penge. Men bliver du længere i selskabet, ville du faktisk være bedre tjent med at investere i en indeksfond.

 

Det viser en undersøgelse, som to studerende på CBS i København har foretaget. Oscar Agner og David Ingman har gennemgået samtlige børsnoteringer på hovedbørserne i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Storbritannien siden starten af år 2000. Og billedet er det samme i alle fem lande. På førstedagen er aktiekursen steget – i nogle lande mere end i andre. Men målt over både tre og fem år har de nye selskaber klaret sig dårligere end det generelle aktieindeks på det marked, de er noteret på.


Værst ser tallene ud i Danmark. Her har gevinsten på førstedagen ved en gennemsnitlig børsnotering været 1,89 procent. Men målt over tre år har det nynoterede selskab givet et afkast, der er 29,17 procent mindre end det danske indeks (OMX Copenhagen GI). Og over fem år har indekset givet hele 47,51 procent mere i afkast end det nye selskab på børsen. Investorerne havde altså været langt bedre tjent med at investere i en indeksfond, der følger indekset.

 

”At deltage i en børsnotering er meget højrisiko. Det er vores konklusion,” siger Oscar Agner i et interview med Aktionæren.


 

 

Modvind til børsnoteringer i fem lande

 

Hovedbudskabet i undersøgelsen er det samme i alle fem lande, der er med: På førstedagen har slutkursen været lidt højere end udbudskursen på de nye selskaber. Men målt over både tre og fem år har børsnoteringerne klaret sig dårligere end indekset på den børs, de er blevet noteret på. Og det ser faktisk mere sløjt ud efter fem år end for tre år – med Norge som eneste undtagelse. Investorerne skal altså have 'de lange briller på', når de går med i en børsnotering. Det må være konklusionen.

 

Dansk indeks 'farver' resultatet

 

At danske børsnoteringer ifølge undersøgelsen har klaret sig skidt – eksempelvis 29,17 procent dårligere målt over tre år – betyder altså ikke, at investorerne har tabt 29,17 procent på deres investering. De ville blot have fået et langt større afkast ved at investere generelt i indekset.

 

Det danske indeks har generelt klaret sig godt i perioden fra 2000 og frem – især i perioden efter 2008 – sammenlignet med andre aktiemarkeder. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at tallene for børsnoteringer i Danmark ser sløjere ud end i de øvrige fire lande.

 

At OW Bunkers kollaps så også tæller med i tallene for Danmark, pynter jo heller ikke på resultatet.

 

”Med den måde, vi har målt på, vil det slå igennem, hvis det har været en god periode for indekset. Hvis børsnoteringerne har performet dårligt, og indekset har klaret sig godt, vil resultatet blive meget negativt,” siger Oscar Agner.

 

Hans kollega David Ingman tilføjer:

”I vores undersøgelse indgår det ikke, om for eksempel det danske aktiemarked har klaret sig bedre end det svenske eller norske. Men hvis det danske indeks har klaret sig bedre, så vil det slå igennem i tallene for, hvordan børsnoteringerne har klaret sig i forhold til indekset.”

 

Men uanset hvordan et lands indeks har klaret sig, er billedet i undersøgelsen altså det samme. På førstedagen er kursen steget – mest i Norge (10,68 procent) og Storbritannien (9,81 procent) og mindst i Danmark (1,89 procent) og Finland (2,13 procent).

 

Målt over tre år har børsnoteringerne klaret sig dårligere end indekset – bedst ser det ud i Finland, hvor børsnoteringerne kun har klaret sig 3,16 procent dårligere, efterfulgt af Sverige, hvor minusset er på 9,26.

 

Og målt over fem år ligger børsnoteringerne i alle fem lande i markante minusser. De norske har 'kun' givet et minus på 8,00 procent. I Sverige er minusset på 11,15 procent. I Norge og Storbritannien har børsnoteringerne klaret sig mere end 20 procent dårligere end indekset. Og i Danmark har de altså klaret sig hele 47,61 procent dårligere.

 

Hold øje med store investorer

 

Oscar Agner og David Ingman har derefter set på, om der er nogle bestemte forhold, der har gjort, at nogle børsnoteringer generelt har klaret sig bedre end andre. Og det er der.

 

I Storbritannien har det for eksempel været positivt, hvis en private equity-fond (privat kapitalfond) har deltaget i børsnoteringen Det har haft ingen eller en lille negativ effekt ved børsnoteringerne i Norden. I de nordiske lande har det derimod været en fordel, hvis en såkaldt 'cornerstone investor' – for eksempel en pensionskasse – har valgt at træde ind i forbindelse med børsnoteringen. Når de har gjort det, har det nye børsnoterede selskab generelt klaret sig bedre end gennemsnittet.

 

”For de private investorer har det en signalværdi, at et pensionsselskab eller en anden stor institutionel investor går med,” forklarer David Ingman.

 

Oscar Agner tilføjer:

”Det viser, at den institutionelle investor har undersøgt selskabet og vurderet, at det var værd at investere til den pris, der var sat. Det er en slags kvalitetsstempel, ikke en sikkerhed, men et positivt signal til en privat investor, som måske ikke forstår 'casen' fuldt ud.”

 

 

 

Følger aktiekurserne op og ned

 

Endelig har de to studerende fra CBS undersøgt, om der er en sammenhæng mellem udviklingen på aktiemarkederne og antallet af børsnoteringer. Og her bekræfter undersøgelsen, at der er en klar sammenhæng. Børsnoteringerne kommer i bølger. Når det går godt på aktiemarkederne, kommer der mange børsnoteringer. Og når det går skidt, er der langt mellem nye noteringer.

 

Da finanskrisen startede, styrtdykkede antallet af børsnoteringen – i 2009 var der kun en ny notering i de fem lande. Og i 2017 var der flere børsnoteringer end på noget andet tidspunkt i perioden fra 2000 til 2017. 

 

Om undersøgelsen

 

Oscar Agner og David Ingmans undersøgelse er den afsluttende kandidatopgave som cand. merc. i Finansiering og Investering. De fik 10 for opgaven og har nu afsluttet uddannelsen.

 

Disse danske børsnoteringer på  ’hovedbørsen’ Nasdaq Copenhagen er med i undersøgelsen:

 

  • BankNordik P/F
  • cBrain
  • ChemoMetec
  • Chr Hansen Holding
  • Cimber Sterling Group
  • Curalogic
  • Danske Andelskassers Bank
  • Exiqon
  • Genmab
  • ISS
  • Maconomy
  • Matas
  • Netop Solutions
  • Nets
  • NNIT
  • Nordic Shipholding
  • Novozymes
  • Ørsted
  • OW Bunker
  • Pandora
  • Rovsing
  • RTX
  • Scandinavian Tobacco Group
  • SimCorp
  • Sparekassen Hvetbo
  • Sparekassen Sjælland-Fyn
  • Strategic Investments
  • TCM Group
  • Thrane & Thrane
  • TopoTarget
  • Trifork
  • Tryg
  • Veloxis Pharma
  • Zealand Pharma

 

Artiklen stammer fra Aktionæren 05/2018
Klik her for at læse resten af magasinet (kun for medlemmer)

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: