• Foto: Colourbox
    Foto: Colourbox
15. juni 2018 kl. 10.15
Er din bank i farezonen?
Hele fem danske banker får aktuelt advarselslamperne til at blinke. Det viser den årlige rangliste over sundhedstilstanden i de danske børsnoterede banker. Se her, om din bank er i blandt.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webredaktør, Dansk Aktionærforening

Flere danske banker kører aktuelt med meget høj risiko, viser den årlige rangliste over sundhedstilstanden i den danske banksektor. Det betyder, at skulle vi stå overfor en ny finansiel krise, kan hele fem banker komme i alvorlige problemer. 

 

Det skriver Berlingske Business.

 

Ranglisten er udarbejdet af forsker Joahnnes Raaballe ved Aarhus Universitet, og den er lavet på baggrund af den markedsopgjorte solvens (MSolvens), som måler en banks evne til at modstå tab (soliditet).

 

"Konklusionen er, at der aktuelt er finansiel stabilitet i Danmark, og man kan håbe, at der er solskin og medvind hele vejen, for så sker der ikke noget. Men hvis det hele pludseligt ramler sammen, som det gjorde under den danske bankkrise, så vil jeg nødigt være kunde i en gul eller rød bank," siger Johannes Raaballe.

 

Listens bundskraber er allerede gået konkurs

Ranglisten inddeler bankerne i grønne, gule og røde banker. Bankerne i bunden af listen er alle røde og gule. Målet "markedsopgjort solvens" (MSolvens) er udregnet ved at tage markedsværdien af bankens aktier og dividere den med markedsrisikoen på bankens aktiver. Ifølge Johannes Raaballe er en MSolvens under tre lig med en usikker bank. 

 

I bunden af listen finder man Østjydsk Bank, der netop tidligere i år måtte erklære sig konkurs. Ud over Østjydsk Bank er der fem børsnoterede banker tilbage i den usikre kategori: Totalbanken, Hvidbjerg Bank, Salling Bank, Vestjysk Bank og Danske Andelskassers Bank. Alle disse banker har en MSolvens på under tre.

 

"Jeg holder mig personligt langt væk fra de gule og røde banker. Sådanne banker bør bankkunder kun bruge til aftaleindskud – og vel og mærke kun, hvis aftaleindskud er fuldt dækket af indskydergarantien. Den forsikrer de penge, du har i banken op til en grænse, som er på 750.000 kroner. Det beløb kan man hurtigt overstige som erhvervsdrivende eller privatperson," siger Johannes Raaballe.

 

Se den fulde liste her:

 

Kilde: Berlingske Business (Berligske Grafik: vega / Kilde: Institut for Økonomi, Aarhus Universitet)

 

Hvad betyder ranglistens farveinddeling?

  • Grøn: Høj/god soliditet (MSolvens over 3)

  • Gul: Lav soliditet (MSolvens mellem 2 og 3)

  • Rød: Meget lav soliditet (MSolvens under 2)

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: