31. marts 2017 kl. 22.38
Aktiekultur: Hvad kan vi lære af svenskerne?
POLITIK: I Sverige har de en aktiekultur, der er langt mere udbredt og stikker dybere end den danske. Hvad er det, svenskerne kan? Og hvad skal der til, før Danmark kommer op på det niveau? Det var et af emnerne, da podcasten ”Penge med Per” blev optaget på InvestorDagen i København.
Af Jørn Nielsen, redaktør, Dansk Aktionærforening

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, brugte InvestorDagen i København til at sætte spot på den danske aktiekultur. Gæsten i den seneste udgave af Nordnets podcast ”Penge med Per” var Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, som var inviteret til en snak om, hvordan den danske aktieaktiekultur har det, og hvordan den kan blive bedre.

 

Efter en kort præsentation forklarede Leonhardt Pihl, hvorfor nogen ville være nødt til at opfinde en forening som Dansk Aktionærforening, hvis den ikke allerede fandtes.

 

Foreningens berettigelse delte han op i tre punkter:

 

  1. Den danske aktiekultur har brug for en uvildig non profit-organisation, som private investorer kan stole på, fordi den ikke skal prøve at sælge et produkt og heller ikke har en målsætning om at tjene penge. Foreningens økonomi skal bare løbe rundt.
  2. I dag findes der en overflod af informationer om alle former for investering. Der er brug for, at der er en organisation som Dansk Aktionærforening til at hjælpe private investorer med at sortere, analysere og skabe overblik.
  3. Foreningen stiller viden til rådighed og tilbyder uddannelse for private investorer. På den måde giver foreningen investorerne mulighed for at få kontrol over deres opsparinger, fordi denne kontrol kræver indsigt.

 

Per Hansen sammenlignede den danske aktiekultur med den svenske, som er mere udbredt og stikker dybere. Og det fik ham til at spørge, hvad der skal til, før den danske aktiekultur kan komme op på det niveau.

 

Det handler ikke kun om skat og ”aktiesparekonto”, selv om det er vigtige elementer, mente Leonhardt Pihl, som også så den historiske udvikling som en del af forklaringen. Det fik ham blandt andet til at konstatere, at Danmark efter hans mening er mindst et tiår bagud i forhold til Sverige.

 

Undervejs i denne del af ”Penge med Per” blev der uddelt flere dask til de danske politikere – blandt andet fordi, de stikker hovedet i busken, så snart emnet ikke er til behandling i Folketinget.

 

”Penge med Per” varer cirka 43 minutter. Du kan høre optagelsen på InvestorDagen her.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: