17. maj 2016 kl. 10.25
Årets investeringsfond 2016 - Metoden bag uddelingerne
Læs hvordan Dansk Aktionærforening kårer årets bedste investeringsfonde
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.

Investeringsfondene

Investeringsfonde har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet for næsten 90 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra værdipapircentralen VP Securities og brancheforeningen Investeringsfondsbranchen viser, at private investorer nu har større beløb placeret hos investeringsfonde end i de direkte investeringer i danske aktier og danske obligationer.

 

Se også den samlede liste over investeringsfonde

 

Godt 750.000 danskere svarende til hver syvende dansker, ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsfonde, der tilsammen har oprettet mere end 500 afdelinger (investeringsprodukter). Investeringsfondene er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

 

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør nu næsten svimlende 1.900 milliarder kroner, hvoraf de private investorer ejer omkring de 750 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, både hvad angår afkast og omkostninger.

 

Lad det være sagt med det samme: sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af investeringsfonde, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for afkastet over fem og ti år:

 

 

Tabel 1. Afkast for investeringsfonde med aktier globalt

 

Afkast over 10 år

Procent pr. år

Afkast over 5 år

Procent pr. år

Bedst

11,6%

14,7%

Gennemsnitlig

5,6%

10,6%

Dårligst

1,8%

2,0%

Kilde: Investeringsfondsbranchen, www.ifb.dk pr. 31.12.2015.

 

 

Tiårsperioden omfatter opgangsperioden inden finanskrisen, finanskrisens tilbageslag og derefter opgangsperioden efter finanskrisen. Afkastene har generelt været hæderlige. Men investeringsfondene har ikke udnyttet mulighederne lige godt. Den bedste fond (afdeling) har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 11,6 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på 1,8 procent. Det sidste er meget ringe, og investorerne har slet ikke fået del i markedsudviklingen i tiårsperioden. Forskellen  mellem bedste og dårligste er meget stor, 9,8 procent årligt. Og her taler vi om investeringsfonde, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Det ses i tabel 2. Hvis vi havde investeret 100.000 kroner for ti år siden, var de blevet til 298.597 kroner, hvis vi havde valgt den bedste fond - og kun blevet til 119.178 kroner, hvis vi havde valgt den dårligste fond. En forskel på 179.419 kroner - eller langt mere end det investerede beløb.



Tabel 2. Formueudvikling for investeringsfonde med aktier globalt. Jf. tabel 1.

Kroner

100.000 kr. bliver til:

Bedste fond

298.597

Gennemsnitlig fond

171.951

Dårligste fond

119.178

 

 

Og vi troede måske, at fondene var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

 

Også på femårs sigt er der store forskelle, som det ses i tabel 1. De store forskelle  synes altså at gælde for både mellemlangt sigt og langt sigt.

 

Det skal så tilføjes, at der er en klar tendens til, at de fonde, der klarer sig godt i en periode, også vil klare sig godt eller pænt i de næste perioder. Det blev vist i min artikel sidste år i Aktionæren nr. 4/2015 side 32-33. Her viste det sig, at de gode fonde typisk også efter 10 år fortsat var gode fonde, mens der tilsvarende var tendens til, at de dårligst performende fonde også 10 år efter gav ringe afkast.

 

Omkostningerne varierer også meget, selv for sammenlignelige investeringsfondsafdelinger. Bruger vi igen fonde, der investerer i aktier globalt, ses i tabel 3 disse omkostningstal, hvor vi bruger totalomkostningsbegrebet Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), der er en branchestandard, godkendt af Finanstilsynet.

 

 

Tabel 3. Omkostningsprocent for investeringsfonde med aktier globalt.

 

Omkostningsprocent

(ÅOP)

Bedst

0,5%

Gennemsnitlig fond

1,8%

Dårligst

3,0%

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2015.

 

 

Også her ses store forskelle. Det er således meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsfond" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode investeringsfonde gennem den årlige karakterbog for investeringsfonde. Karakterbogen er nu udfyldt for 11. gang.



Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

 

  • Højt afkast
  • Lav risiko
  • Lave omkostninger

 

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

Regnestykket ser således ud:

 

 

DAF point = (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 •standardafvigelse

- 5 • årlige omkostninger (ÅOP)

 

(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret aflast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)

 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således 3 gange, medens afkast for 5 år siden kun indgår 1 gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsfondene.

 

Risikoen måles ved standardafvigelsen på afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

 

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger frem for en fond med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen Investeringsfondsbranchen sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingsprovisioner, hvor investeringsfondene betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

 

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsfonde. FundCollect er delvist ejet af Investeringsfondsbranchen.

 

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point som vises den samlede liste over investeringsfonde

 

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede investeringsforeninger, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" investeringsforeninger - og ikke blot den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.



Opdeling - ændret metode

Investeringsforeninger er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Investeringsfondsbranchen opererer med 37 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender Investeringsfondsbranchen kategorier, og der er 29 kategorier for fonde med mindst fem års levetid. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få investeringsforeninger. I 17 af kategorierne er der således under ti investeringsforeninger. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt afdelingerne i obligationsbaserede afdelinger og aktiebaserede afdelinger. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, mellem risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således (sorteret efter stigende risiko):

 

Tabel 4. Opdeling opdelt efter stigende risiko

Obligationer/aktier

Risiko

Kategorier i gruppen

Antal fonde

Obligationer

Lav risiko

 

17 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Under 2 procent

Korte danske obligationer

Øvrige danske obligationer

Øvrige obligationer

12

4

1

 

Mellem risiko

 

56 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Mellem 2 procent og 6 procent

Investment Grade obligationer

Øvrige danske obligationer

Blandede afdelinger (obligationer og aktier)

Lange danske obligationer

Udenlandske indeksobligationer

Øvrige obligationer

Danske indeksobligationer

Emerging Markets obligationer

Non-investment Grade obligationer

15

13

12

6

5

2

1

1

1

 

Høj risiko

 

51 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Over 6 procent

Emerging markets-obligationer

Blandede afdelinger

Non-investment Grade obligationer

Investment Grade obligationer

20

16

11

4

Aktier

Lav risiko

 

55 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Under 12 procent

Globale aktier

Nordamerikanske aktier

Europæiske aktier

Emerging Markets aktier

43

10

1

1

 

Mellem risiko

 

98 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Mellem 12 procent og 16 procent

Europæiske aktier

Danske aktier

Emerging Markets aktier

Japanske aktier

Globale aktier

Nordiske aktier

Fjernøstlige aktier

Nordamerikanske aktier

Klima og Miljø aktier

IT-aktier

27

21

10

10

9

7

7

4

2

1

 

Høj risiko

 

30 fonde

 

Standardafvigelse på afkastet:

Over 16 procent

Aktier fra enkeltlande

Latinamerikanske aktier

Kinesiske aktier

Østeuropæiske aktier

Danske aktier

Emerging markets aktier

Fjernøstlige aktier

Nordiske aktier

Tyske aktier

Health Care aktier

Kapitalforening (Private Equity)

6

5

4

3

2

2

2

2

2

1

1



Vore data omfatter de investeringsfonde, der er medlem af brancheorganisationen Investeringsfondsbranchen eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsfonde, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede afdelinger, der er bedst tilgængelige for private investorer.

 

Kun afdelinger, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 307 investeringsfonde, lidt flere end sidste år. Fonde, der markant skifter investeringsstrategi, udgår også, indtil fonden har fem års resultater at vise under den nye strategi.

 

Hedgefonde er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end investeringsfondene.



Kommentarer

Tidligere blev alle fonde i en kategori placeret i en risikogruppe efter den gennemsnitlige risiko i kategorien. Der blev foretaget enkelte manuelle korrektioner for meget afvigende fonde, så de blev placeret i en anden rísikogruppe. Det berørte omkring fem fonde pr. år.

 

Nu placeres fondene i en risikogruppe, der svarer til fondens risiko. Det medfører så, at fondene i en kategori kan være at finde i flere risikogrupper, alt efter fondens risikoprofil. Eksempelvis optræder fonde, der investerer i aktier fra emerging markets lande i alle tre risikogrupper med de fleste placeret som mellem risiko.



Korrektioner

Der er foretaget en enkelt korrektion, idet den lille investeringsfond Nielsen Global Value er flyttet fra Blandede til Globale Aktier. Investeringsfonden investerer i aktier globalt, men holder for tiden en høj kontantandel på 20 procent af formuen. Efter Investeringsfondsbranchens regler skal fonden så placeres underkategorien  Blandede. Da vi har valgt at placere Blandede afdelinger under Obligationer, vil det virke besynderligt med en "obligationsafdeling", der ingen obligationer har i beholdningen men alene aktier og kontanter.



10.05.2016

Ulrik Dall

 

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: