30. november 2018 kl. 00.00
Hvordan finder du de rigtige obligationer?
Der er over 1600 danske obligationer at vælge imellem, og det kræver nogle spadestik at få informationerne om dem frem. Så hvordan udvælger du de obligationer, du vil investere i? Guiden her viser dig hvordan.
Af konsulent, cand.polit. Ulrik Dall | ulrik.dall@mail.dk

 

Del 2

Dette er den anden og sidste artikel om, hvordan man handler med obligationer. I den første artikel "Sådan handler du obligationer", var nogle af de vigtigste konklusioner:

• I praksis vil du ofte være nødt til at vælge en af de obligationer, som du kan handle via din bank, og som banken har sat en strakskurs på, fordi du skal handle for ret store beløb, hvis du vil gennemføre en børsordre med eller uden limit.

• Mindstebeløbet for at handle statsobligationer via en børsordre er 10.000 kroner pr. handel og 100.000 kroner pr. handel for realkreditobligationer.

 

Når du køber en obligation, køber du reelt en række fremtidige betalinger i form af løbende afdrag – kaldet udtrækninger - og renter. Obligationer kan have en lang løbetid på op til 30 år. Så du køber altså fremtidige betalinger langt ud i fremtiden. Disse betalinger er ikke så lette at overskue. Tænk 30 år tilbage til 1988. Vi havde Sovjetunionen, et EF med 12 medlemslande, intet internet, ingen e-handel. Meget var anderledes end nu, og de næste 20 og 30 år bliver også anderledes end nu.

 

Med fremtidige betalinger så langt ud i fremtiden, er der især to risikofaktorer, du skal tænke på, inden du vælger, hvilken obligation du vil købe: Kreditrisiko og renterisiko.

 

Med danske statsobligationer behøver du ikke tænke på kreditrisikoen, fordi den går ud på, at der er en risiko for, at udstederen ikke kan betale renter og afdrag – og ikke kan indfri obligationen, når den udløber. Men den danske stat går ikke konkurs, så risikoen er tæt på nul.

 

Ville du i stedet købe en virksomhedsobligation, kunne kreditrisikoen være reel. Og den kan i værste fald medføre, at dine obligationer bliver værdiløse.

 

Med realkreditobligationer, som er den største gruppe af obligationer, må kreditrisikoen betragtes som minimal, hvis du vælger at købe obligationer fra de største danske realkreditinstitutter. Det er:

  • Nykredit
  • Totalkredit
  • Realkredit Danmark
  • Nordea Kredit
  • BRF Kredit

 

Disse institutter må i praksis regnes for lige kreditværdige. De giver alle en meget høj sikkerhed for, at du får de fremtidige renter og udtrækningsbeløb som aftalt. Set med investorøjne er de altså lige gode. 

 

Renterisikoen er reel

Den anden risiko, renterisikoen, er straks mere relevant ved både stats- og realkreditobligationer. Hvis renten stiger, og den effektive rente på obligationerne stiger, så falder kursen samtidig. Og omvendt: Falder renten og den effektive rente på dine obligationer, stiger kursen.

 

Hvor meget en renteændring på en procent betyder, kan du se i tabel 1. Af tabellen fremgår to vigtige sammenhænge: Længere løbetid giver en højere effektiv rente – men også større kursbevægelser, når renten ændrer sig. Disse to sammenhænge gælder normalt altid. Som altid ved investering må du afbalancere gevinsten i form af høj effektiv rente mod risikoen i form af risiko for betydelige kurstab, hvis renten stiger.

 
Kursfølsomheden ved renteændringer er høj for obligationer med lang løbetid og lav ved obligationer med kort løbetid. Korte obligationer er derfor væsentligt mere kursstabile end de lange obligationer. Alt i alt taler det for, at du i det nuværende investeringsklima med meget lave renter og udsigt til rentestigninger indenfor en kort årrække vælger obligationer med kort eller mellemlang løbetid.

 

Vælger du at købe realkreditobligationer er der endnu en risiko, du skal være opmærksom på: konvertering. Det betyder, at låntageren – den boligejer, som har optaget lånet i realkreditinstituttet – altid har ret til at indfri obligationerne bag lånet til kurs 100.

 

I de sidste mange år har vi set rentefald og dermed kursstigninger på obligationer, som dermed er kommet over kurs 100. Det har fået mange boligejere til at indfri deres lån til kurs 100, hvorefter de har optaget et nyt lån med en lavere rente.

 

For dig som ejer af obligationerne vil en sådan konvertering betyde langt højere udtrækninger af dine obligationer end forventet. Og det vil du normalt have en interesse i at undgå, fordi det betyder, at obligationerne bliver betalt tilbage tidligere end forventet, så du må ud og købe obligationer med en lavere rente.

 

Vil du undgå denne konverteringsrisiko, kan du vælge en obligation, der er inkonverterbar. I nogle tilfælde vil forkortelsen INK (inkonverterbar) indgå i navnet. Hvis ikke, må du igen søge i informationerne på Nasdaqs hjemmeside eller i din bank.

 

 

Hvem udsteder obligationerne?

En obligation er et omsætteligt gældsbrev. Det vil sige, at du yder et lån til den, der har udstedt obligationen.


De vigtigste udstedere af danske obligationer er:

  • Staten: 21%
  • Realkreditinstitutter: 77%
  • Andre (f.eks. virksomheder): 2%

Hvad er effektiv rente?

Den effektive rente er det samlede årlige afkast på obligationer pr. 100 kroner i nutidsværdi. Den tager hensyn til rentes rente og indeholder den direkte rente plus kursreguleringen i hele obligationens løbetid.



Disse oplysninger har du brug for

De informationer, du har brug for, er vist i tabel 2. Hvis der i navnet på obligationen står ’OA’ betyder det, at obligationen er afdragsfri i op til ti år (hos Nykredit hedder de godt nok DA).

 

Ved valg af obligation skal du især lægge vægt på disse egenskaber: 

  1. Løbetid. Længere løbetid giver højere effektiv rente, men også større risiko for kursfald, hvis renten falder i fremtiden.

  2. Annuitetslån eller stående lån - de fremtidige betalinger fra obligationen er forskellige. Annuitetslån har en kortere tilbagebetalingsprofil, så den gennemsnitlige løbetid vil være lidt kortere (se boks).

  3. Konverteringsrisiko. Hvis kursen er væsentligt over 100 (for eksempel 104 eller højere), er der for de konverterbare obligationer en risiko for højere udtrækninger (at obligationerne bliver udbetalt før tid, red.) i fremtiden - og her får du kun kurs 100 for de udtrukne obligationer. Disse mulige udtrækninger er ikke medregnet i den effektive rente. Den forudsætter, at der ikke er ekstraordinære udtrækninger.

 

På Nasdaqs hjemmeside kan du under ’obligationer’ se data på de danske obligationer. Gå til oversigten her: http://www.nasdaqomxnordic.com/obligationer/danmark

Du finder de oplysninger, du har brug for, under fanebladene ’Kursinformation’ og ’Stamdata’.

 

To typer af obligationslån

Danske obligationer er stort set alle enten stående lån eller annuitetslån, og forskellen er markant. Ved de stående lån betales hele beløbet (værdien af din obligation) tilbage ved obligationens udløb. Undervejs får du kun udbetalt renter. Med annuitetslån får du værdien af obligationen udbetalt gradvist i hele løbetid – sammen med renter.

 

Annuitetslån har en lidt kortere tilbagebetalingsprofil end stående lån med samme udløbsår, så den gennemsnitlige løbetid vil være lidt kortere for annuitetslånene end for de stående lån, og dermed er kursfølsomheden også lidt mindre. Men tilbagebetalingsmønsteret er anderledes for annuitetslånene. 



Læs også:


Bliv klogere:

  • Vil du lære mere om at vælge og handle obligationer, kan du deltage i InvestorSkolens kursus ’Ny på obligationsmarkedet’.  Læs mere her >>

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 
  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: