09. november 2018 kl. 00.00
De fem vigtigste nøgletal
Hvilke nøgletal er de vigtigste, hvis man vil vurdere en aktie og selskabet bag? Ja, det afhænger af, hvem du spørger. Aktieanalytiker Per Juul giver dig her overblikket over de fem nøgletal, som han synes er bedst til at bedømme en aktie.
Af Per Juul | Juul Value Invest A/S | per@juulvalueinvest.dk

Jeg har udvalgt fem tal som giver dig en god mulighed for at måle og veje en aktie. Nøgletallene gør dig i stand til at vurdere den ene aktie i forhold til den anden – ikke mindst i forhold til direkte konkurrenter, da de giver et relativt billede af en aktie og selskabet bag.

 

Tallene kan fortælle dig, hvor godt selskabet har klaret sig historisk og give et fingerpeg om, hvilke forventninger markedet har til selskabets fremtid. Om denne forventning så er realistisk og udfolder sig, ja det følger efter, når du har set på tallene.

 

Price/Earnings (P/E)

Hvad er det?

Price/Earnings (P/E) angiver, hvor meget vi skal betale for den indtjening aktien forventes at opnå – typisk i indeværende år. P/E udregnes i praksis som aktiekursen (P) divideret med indtjeningen pr. aktie (E). Er aktiekursen 120 kroner og tjener selskabet 10 kroner pr. aktie, ja så er P/E altså 12.

 

P/E er det vigtigste nøgletal af alle, fordi det fortæller, hvor meget man skal betale for hver krone i indtjening. Jeg plejer at kalde det aktiers kilopris.

 

Hvad afslører tallet?

Det fortæller, hvor meget aktiemarkedet vil betale for aktien. Er man nybegynder, kan man undre sig over i hvert fald to ting her: For det første; hvorfor investorerne vil betale 120 kroner for 10 kroner? Man burde vel kun betale 10 kroner for 10 kroner? Men det er fordi, de 10 kroner er den forventede indtjening i det førstkommende år, men når først du ejer aktien, har du ret til indtjeningen i alle år, indtil du sælger. Så det er reelt alle fremtidige års indtjening, du køber.

 

Og det løfter også sløret for den næste ting, en nybegynder kunne undre sig over. For hvorfor er P/E ikke den samme for alle aktier? Penge er jo penge. Men i og med det er fremtidens indtjening vi køber, så kan vi jo ikke vide, hvad indtjeningen bliver. Vi må gætte. Og hvis vi tror, at indtjeningen kommer til at stige i fremtiden – fordi vi tror, selskabet får fremgang – ja så er vi villige til at betale mere for den nuværende indtjening – en højere kilopris.

 

Betaler du en høj kilopris, kan der kort fortalt være to årsager: For det første, at der – som nævnt - forventes stor vækst fremad eller for det andet, at investorerne mener, at der er stor sikkerhed for indtjeningen. I realiteten vil P/E altid delvist afspejle begge dele, hvilken vækst der forventes, og hvor sikre vi er på den fremtidige udvikling.

 

Hvornår kommer tallet til kort?

P/E tager ikke direkte højde for gæld. Hvis selskabet er meget forgældet, vil indtjeningen være mere usikker end for et tilsvarende selskab uden gæld og derfor vil investorerne betale mindre for aktien. P/E vil derfor være påvirket negativt af gælden og P/E vil være lavere. Er man ikke opmærksom på gælden, tror man måske, at man køber en billig aktie, selvom det ikke er tilfældet.

 

Derudover kan der være tilfælde, hvor indtjeningen – altså E’et i nøgletallet ikke er retvisende. Et selskab kan ofte – hvis ledelsen ønsker det – booste indtjeningen kunstigt, så E’et bliver større. Du køber altså aktien til, hvad du måske tror er P/E 12, men reelt er det måske P/E 16.

 

Én mulighed for selskabet kan være at afskrive for lidt, ved at lade ting have en urealistisk lang levetid. Revisor bør dog eksempelvis ikke lade et rederi vurdere sine skibes levetid til 50 år, hvis skibe i branchen typisk skrottes efter 25 år.

 

Man kan også blive snydt af cykliske selskaber. Du køber til en lav P/E lige før en nedtur i økonomien, men da selskabet er cyklisk forsvinder en stor del af indtjeningen pludseligt, og nu var P/E alligevel ikke lav som du troede.

 

Endelig kan et særligt godt eller et særligt dårligt år – eller store engangsindtægter eller -udgifter også snyde. Derfor bør aktiekursen (P) vurderes i relation til flere års indtjening (E).

EPS-vækst

Hvad er det?

EPS-væksten er P/Es uadskillelige makker. Det er umuligt at vurdere P/E, uden at se på væksten. EPS står for Earnings Per Share – altså indtjeningen pr. aktie og EPS-vækst er altså væksten i indtjening pr. aktie.

EPS-vækst udregnes som; (EPS det kommende år / EPS det seneste år) – 1. Hvis indtjeningen pr. aktie var 10 kroner sidste år og forventes at blive 12 kroner i år, ja så vil resultatet være 0,2 eller +20 procent - så EPS-væksten forventes at blive 20 procent.

 

Hvad afslører tallet?

EPS-væksten demonstrerer om en virksomhed kan øge indtjeningen. Det er meget vigtigt, at vi ser på væksten pr. aktie og ikke på selskabets bundlinje. På den måde overser du eksempelvis ikke, hvis selskabet har udstedt en masse nye aktier. Er bundlinjen fordoblet på fem år er det jo en flot vækst. Men skyldes det, at man opkøbte en konkurrent og fordoblede antallet af aktier for at finansiere handlen, så vil aktieantallet være fordoblet og indtjeningen pr. aktie uændret. Aktionærerne har altså ikke fået en højere indtjening.

 

Hvornår kommer tallet til kort?

Man bør se på væksten over flere år. Ellers risikerer man, at et enkelt godt eller dårligt år - påvirket af engangsting - skævvrider billedet. Men der kan også være risici i, kun at se på væksten over mange år. Vækstevnen kan have ændret sig og hvis selskabet eller branchen har skiftet karakter over perioden, kan det være meningsløst at sammenligne meget lange tidsserier.

Driftsmargin

Hvad er det?

Driftsmargin måler, hvor meget selskabet tjener på sin drift i forhold til omsætningen. Altså hvor meget af omsætningen bliver til indtjening. Det udregnes som driftsindtjening divideret med omsætning. Så hvis driftsindtjeningen er 20 kroner og selskabet omsætter for 100 kroner er driftsmargin altså 20 procent.

 

Hvad afslører tallet?

Tallet er meget afslørende i forhold ledelsens evner og selskabets konkurrencemæssige position. Det demonstrerer ledelsens evne til at generere indtjening fra det som selskabet egentlig beskæftiger sig med – dets drift. Det er klart, at jo højere driftsmargin, jo bedre, for jo mere lønsomt er forretningen og jo længere er der til underskud og finansielle problemer, men der er store forskelle mellem brancher og derfor kan det ikke bruges på tværs af brancher.

 

Et selskab kan også bevidst vælge at have en lav margin. Walmart var - under grundlægger Sam Walton - notorisk kendt for at sende besparelser videre til kunderne, så Walmart kunne have de laveste priser – men altså også meget lave marginer. Til gengæld strømmede kunderne til, Walmart kunne åbne supermarkeder over hele USA og væksten blev således meget høj. Det samme forhold gælder i dag for Amazon.

 

En risiko kan så være, at selskabet ikke kan styre det og kommer til at svinge mellem små overskud og store underskud. Eller man kan få vedvarende store underskud, hvis forretningsområdet pludselig bliver ramt af krise.

 

Hvornår kommer tallet til kort?

På samme måde som beskrevet omkring P/E, kan driftsmargin nogle gange være kunstigt høj eller kunstigt lav. Afskriver et rederi eksempelvis sine skibe for langsomt – over 50 år, men skibene kun har en levetid på 25 år, så vil selskabet på papiret tjene flere penge og have en højere driftsmargin. Men på et tidspunkt er selskabet nødt til at købe nye skibe ’før tid’.

 

Renteudgifter og omkostninger til skat er ikke medtaget i driftsmargin. Man kan derfor argumentere for at nettomargin er vigtigere end driftsmargin, fordi renter og skat er meget reelle omkostninger for os som investorer. Men driftsindtjeningen giver mulighed for at sammenligne konkurrenter med forskellige skattesatser og med forskellig gældsætning - i praksis altså på tværs af landegrænser og på tværs af forskelle omkring selskabets finansiering.

Soliditet

Hvad er det?

Soliditeten fortæller – som navnet antyder – hvor solidt selskabet er – og med solidt menes, hvor gældsat selskabet er. Det måles som egenkapital divideret med aktiver.

 

Har selskabet samlede aktiver for 200 kr. og en egenkapital på 100 kr., ja så er soliditeten 50 procent. Hvor nøgletallene ovenfor drejede sig om driften, så drejer dette sig om, hvad selskabet ejer og skylder.

 

Hvad afslører tallet? 

Soliditeten fortæller indirekte hvor meget gæld selskabet har. Har selskabet som ovenfor 200 kr. i aktiver og 100 kr. i egenkapital, så er der 100 kroner tilbage, som selskabet skylder andre. Har man en soliditet på 50 procent skylder man altså 50 procent af alle aktiver. Er soliditeten 75 procent skylder man kun 25 procent.

 

Alle selskaber har noget gæld, for det er normalt, at man har en vis tid til at betale for varer man har købt, og man har eksempelvis også en frist til at få betalt sin skat.

 

Nogle selskaber har også pr. definition meget gæld – fx banker eller forsikringsselskaber, som derfor skal vurderes med en anden målestok.

 

Hvornår kommer tallet til kort?

Som investorer er vi mest interesserede i den gæld, som selskabet betaler renter af - typisk lån - mens eksempelvis varegæld er mindre vigtigt. Men soliditeten skelner ikke mellem de forskellige typer gæld – det er bare al gæld. Men uanset hvad; er soliditeten høj – over måske 50 procent - så er man normalt på sikker grund. Og er soliditeten lav – måske 30 procent eller derunder – så bør man alligevel holde øje med al gæld – også den uden renter. Skylder selskabet eksempelvis sine leverandører mange penge, kan det tyde på, at selskabet har svært ved at betale og så kan der ligge en konkursrisiko og lure.

Egenkapitalforrentning (Return On Equity – ROE)

Hvad er det?

Forrentningen af egenkapitalen (ROE) fortæller, hvor meget selskabet tjener i forhold til egenkapitalen. Egenkapitalen er - som navnet antyder – selskabets egen kapital. Det er værdien alt det, selskabet ejer (dets aktiver) fratrukket alt det, selskabet skylder til andre. Bemærk, at gæld ikke blot er lån i banken, men også gæld til leverandører, til kunder, til Skat og så videre.

 

Hvor de andre nøgletal i denne artikel handler enten om driften eller om balancen, så er ROE et link mellem drift og balance – mellem hvad selskabet tjener og hvad det ejer.

 

Så hvis selskabet i alt ejer aktiver opgjort til 100 kr., og selskabet skylder i alt 40 kr., så er egenkapitalen 60 kr. Tjener selskabet samtidig 15 kroner, vil ROE være 15/60 = 25 procent.

 

Hvad afslører tallet?

ROE viser selskabets evne til at generere afkast på de penge ejerne har skudt ind i eller ladet blive i selskabet. Generelt er det sådan, at jo højere ROE, jo bedre. Har et selskab en ROE på 50 eller endog 100 procent, så er det et meget lønsomt selskab. Og en sidegevinst er, at det ofte er meget billigt for sådan et selskab at vokse uden at skulle låne - så vi aktionærer ofte får både vækst og samtidig fornuftige udbytter. Desværre kan markedet godt se dette, så disse selskaber er sjældent billige.

 

Hvornår kommer tallet til kort?

ROE er som de andre tal meget forskellig fra branche til branche. Nogle brancher fx softwareselskaber har ofte en høj ROE, mens andre brancher fx shipping har en lav. Derfor kan man ikke vurdere et rederi med den ’karakterskala’ man ville bruge på et softwareselskab. Desuden kan forskellige skattesatser gøre en sammenligning mellem selskaber i forskellige lande upræcis.

 

Den største svaghed ved tallet er imidlertid, at det ikke tager højde for gæld. Hvis et selskab optager lån, vil det oftest øge egenkapitalforrentningen, men det øger samtidig selskabets risici. Så hvis et selskab har en fin ROE, men det samtidig har høj gæld, skal man være på vagt overfor, om selskabet kan håndtere gælden. Har selskabet en del gæld, kan man i stedet se på afkastet på den investerede kapital (Return On Invested Capital – ROIC), der er justeret for gæld og således er mere præcist. Men det tal opgives ofte ikke direkte i regnskaberne (og tilmed nogle gange ukorrekt) og det er derfor mere krævende at arbejde med.

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: