• Forsikring i urolige perioder. Optioner og futures kan bruges til at forsikre værdien af din portefølje, så du bliver kompenseret økonomisk, hvis porteføljens værdi falder. | Foto: Colourbox
    Forsikring i urolige perioder. Optioner og futures kan bruges til at forsikre værdien af din portefølje, så du bliver kompenseret økonomisk, hvis porteføljens værdi falder. | Foto: Colourbox
25. juli 2017 kl. 14.36
Sådan kan du bruge optioner og futures
MASTERCLASS: Har du brug for at forsikre værdierne i din portefølje i en periode, hvor du forventer stor uro på finansmarkederne, kan du gøre det med optioner eller futures. Her kan du læse om de forskellige typer – og om de muligheder de giver dig.
Af Niklas Kohl Ph.D. fellow, Institut for Finansiering, CBS, niklaskohl@yahoo.dk

Markedet bugner med mere eller mindre eksotiske produkter med navne som certifikater, ETNer, optioner, turbo warrants og mini futures. De kaldes afledte instrumenter, fordi de har det til fælles, at deres værdi afhænger af værdien af et andet aktiv, som kaldes det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv er typisk en aktie, et aktieindeks, en valuta eller en råvare.


Disse afledte produkter kan bruges – og misbruges – til mange formål (se faktaboksen i bunden af siden). I den her artikel fokuserer jeg på en af de mest relevante anvendelser for den normale aktieinvestor: Forsikring af værdien af en aktieportefølje i urolige tider.


Et eksempel på forsikring af en aktieportefølje kunne være, at du har en aktieportefølje, du godt kan lide. Nogle af aktierne er måske ikke så likvide, men det gør ikke noget, for du regner med at eje dem i flere år. Men nu kommer der en begivenhed, for eksempel et præsidentvalg, som du tror vil skabe usikkerhed og potentielt store tab på aktiemarkedet de kommende uger eller måneder. Hvad gør du så?

 

Første mulighed er at lade være med at gøre noget. Som aktieinvestorer bliver vi betalt for at tage risiko, og når risikoen er størst, er mulighederne for afkast også ofte størst. Men det kan jo være, at du ikke vil eller kan acceptere højere risiko. Derfor ønsker du at foretage dig noget.

 

Du kan selvfølgelig vælge at sælge aktierne, men det kan være dyrt og tidskrævende, især hvis du forventer at købe dem tilbage, når uroen har lagt sig. Det er i denne situation, de afledte produkter kan være et relevant alternativ. Kort fortalt kan du bruge afledte instrumenter til at forsikre værdien af din portefølje, så du bliver kompenseret økonomisk, hvis porteføljens værdi falder.

 

Lad os se på, hvordan de afledte produkter fungerer. De har mange navne, men i virkeligheden er der – lidt forenklet – kun to forskellige slags produkter, vi behøver at interessere os for. Det er optioner og futures.

 

Call- og put-optioner

En option er en kontrakt, som giver dig som køber ret, men ikke pligt til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en aftalt kurs på et på forhånd aftalt tidspunkt.


Optioner, som giver ret til at købe, kaldes også call optioner, mens optioner som giver ret til at sælge kaldes put optioner. Udover call og put optioner findes der en underskov af mere komplicerede optioner. Disse tjener sjældent seriøse formål i en investeringsportefølje.


Et eksempel: Du køber en put option på C20 CAP-indekset med aftalekurs 1060 kroner og udløb 19. maj, som handles på Nasdaq OMX København. I skrivende stund (6. marts) kan den købes for 35 kroner. Den giver altså dig ret til at sælge C20 CAP-indekset for 1060 kroner den 19. maj.


Da C20 CAP ikke er et handlet aktiv, men blot en beregnet værdi, foregår ”salget” ved, at du får udbetalt forskellen mellem 1060 kroner og indeksværdien, hvis indeksværdien ender under 1060. Det kaldes differenceafregning.


Hvis indeksværdien ender over 1060, er din option værdiløs, men du skal ikke betale noget ud over de 35 kroner, du betalte for optionen.


Ved handel med optioner på aktier anvendes normalt fysisk levering. Ejer du for eksempel en put option på Novo, skal du levere Novo-aktier, hvis du vil have aftalekursen udbetalt.


På OMX Nasdaq Nordic handles optioner på de større aktier og indeks, blandt andet C20 CAP, det svenske S30 og det nordiske indeks VINX30. Derudover har en række banker udstedt værdipapirer, som grundlæggende er optioner. De kaldes købs- og salgswarrants, men det er bare andre navne for call og put optioner. Her kan du for eksempel købe optioner med det tyske DAX-indeks eller en række enkelt aktier som underliggende aktiv.


Futures og certifikater

En future er en aftale om at handle et bestemt aktiv til en aftalt kurs (aftalekursen) på et aftalt tidspunkt i fremtiden. I modsætning til optioner har både køber og sælger forpligtet sig til at handle.


I skrivende stund kan du indgå en futurekontrakt om at sælge C20 CAP den 19. maj for 1047 kroner. C20 CAP ligger nu i 1066 og forskellen på 19 kroner afspejler – noget forenklet – de forventede udbytter på de aktier, som indgår i C20 CAP-indekset i perioden frem til 19. maj.


Futures-kontrakter på C20 CAP og andre indeks differencesafregnes. Så hvis du har solgt indeks med aftalekurs 1047, får du gevinst betalt af køber, hvis indekset ender under 1047. Til gengæld skal du betale til køber, hvis indekset ender over 1047.


Sælger og køber skal i øvrigt ikke forstås for bogstaveligt. Du behøver ikke eje noget for at kunne sælge, og ved kontraktens udløb udveksles kun penge. Selvom futurens værdi først opgøres ved udløb, skal du stille sikkerhed for, at du kan honorere dine forpligtelser. Hvor meget sikkerhed, du skal stille, afhænger af din bank, og sikkerhedskravet kan ændre sig over tid.


På OMX Nasdaq Nordic handles der futures på de større aktier og indeks, men en række banker har også her udstedt konkurrerende produkter. De mest udbredte kaldes certifikater. Det er værdipapirer, hvis værdi følger værdien af et andet aktiv, for eksempel en aktie, et indeks eller en råvare. Børsnoterede certifikater kaldes også ETN’er (Exchange Traded Notes).


Certifikatets værdi kan udvikle sig i samme retning som det underliggende aktiv. Så kaldes det et bull certifikat. Omvendt udvikler værdien af et bear certifikat sig modsat det underliggende aktiv. Ofte er certifikater gearede, så deres værdiudvikling er kraftigere end for det underliggende aktiv. Tag som eksempel certifikatet BEAR OMXC X2 DB. Det er et bear certifikat udstedt af Danske Bank (DB) med det underliggende aktiv C20 CAP. Det stiger i værdi, når C20 CAP falder i værdi. Og X2 betyder, at det er gearet to gange, så hvis C20 CAP på en dag falder 1 procent, stiger certifikatet med 2 procent.


Der er en lille finte med gearingen på certifikater, som mange investorer misforstår. Hvis du ejer et certifikat i for eksempel en måned, kan du ikke forvente, at afkastet er det samme som afkastet på det underliggende aktiv gange gearingen. Det skyldes dels, at certifikatudbyderen beregner en lille omkostning, men forklaringen er primært, at certifikatet ”rebalanceres” hver dag. Det lyder lidt teknisk, men jeg har lavet nogle enkle eksempler (se tabellen i bunden af artiklen), som viser, at certifikatafkastet kan blive både højere og lavere end det underliggende afkast gange gearingen.


Blandt private investorer er certifikaterne nok de mest anvendte afledte instrumenter. Det er også her udvalget er størst. For eksempel kan man købe SP500 og Dow Jones Euro Stoxx 50 certifikater i danske kroner. Certifikater med gearing op til to gange kan også købes til pensionsdepoter, hvorimod optioner og futures ikke kan købes for pensionsmidler.


Mini futuren er et lignende produkt. Det er en future med indbygget gearing, hvor du betaler på forhånd. Blandt andet på grund af gearingen kan du risikere at tabe hele det indbetalte beløb, men til gengæld kan du ikke blive mødt af krav om yderligere sikkerhed.


Portefølje forsikring

Lad os for at holde det enkelt antage, at du har en portefølje af danske aktier, som præcis svarer til sammensætningen af C20 CAP-indekset med en værdi på 106.600 kroner – det vil sige 100 gange C20 CAP-indeksværdien (pr. 6. marts 2017). Du er bekymret for, hvordan aktiemarkedet vil udvikle sig frem til 19. maj, som er udløbsdatoen for den C20 CAP-salgsoption og den future, der er vist i figuren her på siden. I denne situation kan du forsikre dig ved at sælge en future eller ved at købe en put option.


Hvis du sælger en future, indgår du en aftale om at betale 100 kroner for hvert point, C20 CAP overstiger 1047 den 19. maj. Hvis C20 CAP ender under 1047, får du tilsvarende betalt.


Da din portefølje følger C20 CAP, er du sikker på, at porteføljen plus differensafregningen på futuren er præcis 104.700 kroner værd den 19. maj. I den mellemliggende periode modtager du desuden udbytter på 1900 kroner, så du ender med sikkerhed med 106.600 kroner – det vil sige et afkast på 0 procent, uden at du har behøvet at sælge porteføljen og købe den tilbage.


Du kan opnå nogenlunde samme resultat ved at købe BEAR OMXC certifikater for 106.600 kroner. Hvis du bruger et gearet bear certifikat, bliver resultatet mindre præcist – som beskrevet i afsnittet om certifikater. Til gengæld skal du investere et mindre beløb i certifikater.


Du kan i stedet købe 100 put optioner på C20 CAP-indekset med aftalekurs 1060 og udløb 19. maj. De koster 35 kroner pr. styk. Hvis C20 CAP ender under 1060, har optionen værdi ved udløb, og så ser regnestykket således ud: Værdien af din portefølje plus differenceafregningen er 106.000 kroner. Hertil skal du lægge de 1900 kroner i udbytte. Og fratrække de 3500 kroner, optionerne kostede. I alt 104.400 kroner svarende til et tab på 2,1 procent.


Hvis C20 CAP ender højere end 1060, er dine optioner værdiløse. Til gengæld har du fornøjelsen af, at din portefølje er mere værd. Ender C20 CAP for eksempel i 1150, er din portefølje 115.000 kroner værd. Hertil skal lægges udbytter på 1900 kroner og fratrækkes optionens pris på 3500 kroner. I alt 113.400 kroner svarende til et afkast på 6,4 procent. Man kan sige, at du ved at betale en beskeden præmie på 2,1 procent beskytter dig mod tab og bevarer hele gevinsten, hvis markedet går op.


Om du foretrækker den sikkerhed, som futuren giver, eller hellere vil betale lidt for at bevare gevinstmuligheden, er en smagssag, men optionen har den fordel, at den kræver meget mindre kapital. Hvis du har en aktieportefølje på 106.600 kroner, er det ikke sikkert, du har yderligere 106.600 kroner til at købe bear certifikater for. Du kan reducere kapitalbehovet med et gearet bear certifikat, med en mini future eller en almindelig future, men under alle omstændigheder vil det kræve meget mere kapital end de 3500 kroner, som put optionen koster. 

 

Eksemplet bygger på, at du har en portefølje på 106.600 og den har en sammensætning, som svarer præcist til sammensætningen af C20 CAP-indekset.
Hvordan vil det gå med og uden en forsikring?



Afkastudviklingen på certifikater over tid


Tabellen viser to eksempler på, at certifikaters afkast over flere dage ikke svarer til det underliggende aktivs afkast gange gearingen. 

I det første eksempel stiger det underliggende aktiv først og falder derefter tilbage. Det samlede afkast på det underliggende aktiv er 0, men både BEAR X1 og BULL X4 certifikatet har negativt afkast. I det andet eksempel stiger det underliggende aktiv fra 100 til 110 over to dage, det vil sige med 10 procent. Her har BEAR X1 certifikatet et bedre afkast end -10 procent og BULL X4 et bedre afkast end 40 procent. 

Eksempel 1
Underliggende aktiv BEAR X1 BULL X4
Afkast Værdi Afkast Værdi Afkast Værdi
  100   100   100
5,00% 105 -5,00% 95 20,00% 120
-4,76% 100 4,76% 99,52 -19,05% 97,14 

Eksempel 2
Underliggende aktiv BEAR X1 BULL X4
Afkast Værdi Afkast Værdi Afkast Værdi
  100   100   100
5,00% 105 -5,00% 95 20,00% 120
4,76% 110 -4,76% 90,48 19,05% 142,86

 

Det kan optioner og certifikater også bruges til


Certifikater og optioner kan bruges til meget andet end det, der er beskrevet her i artiklen.

  • Du kan investere i råvarer som olie og guld.
  • Du kan geare din investering, uden at du eksplicit skal låne penge.
  • Certifikater kan også være et alternativ til at eje den underliggende aktie.
  • Et indeks certifikat kan være et alternativ til at investere i en investeringsforening eller ETF.

Endelig er optioner ofte anvendt til ren spekulation og gambling. Binære optioner er et eksempel på det. Her kan du for eksempel spille på, om kursen på en aktie går op eller ned over den næste time. Det har selvfølgelig ikke noget med seriøs investering at gøre og kan kun frarådes. 

 

Sådan er skattereglerne


Med enkelte undtagelser beskattes de afledte produkter efter reglerne for finansielle kontrakter. Det betyder, at hvis du investerer for frie midler, så beskattes gevinster som kapitalindkomst og efter lagerprincippet

Det har to uheldige konsekvenser. Den ene er, at du ikke kan udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor du handler (realisationstidspunktet). Men mere alvorligt kan det være, at dine tab på finansielle kontrakter ikke kan fradrages i din aktieindkomst. 

Hvis du for eksempel bruger certifikater til at forsikre din aktieportefølje, og markedet efterfølgende falder, vil du have et tab på aktierne og en gevinst på certifikaterne, men tabet kan ikke modregnes i gevinsten. 

Dette problem opstår ikke ved pensionsopsparing og for selskabsinvestorer, hvor du altid er beskattet efter lagerprincippet, og hvor tab på aktier vil kunne modregnes i gevinster på certifikater.

 

Artiklen stammer fra Aktionæren 3/2017.
Læs hele magasinet her (kun for medlemmer)

Kom til møde med Facebook

Vil du blive klogere på Facebooks projekter på tech-markedet og deres nye kryptovaluta, Libra, der bliver lanceret i 2020?

 

Fat en ven og oplev en spændende præsentation fra en af Facebooks egne topchefer, Martin Ruby.

 

Se mere om arrangementet her.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Du er vigtig - brug din stemme!

Brug muligheden for at afgøre, hvem der skal repræsentere dig og dit lokalområde i DAFs repræsentantskab, og husk at du kan stemme på kandidaterne fra d. 2. til og med d. 15. december


Hold øje med din indboks
Som stemmeberettiget medlem vil du modtage en digital stemmeseddel d. 2 december. Har du husket at registrere en e-mailadresse hos os? Alt, du skal gøre, er at sende os din e-mailadresse + medlemsnummer til daf@shareholders.dk.

Har du ikke en e-mailadresse, er det også muligt at ringe ind og få tilsendt en fysisk stemmeseddel.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmark bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december
  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: