22. november 2012 kl. 00.00
Bulderet fra tomme Tønder Bank
DANSK AKTIONÆRFORENING MENER: Fredag den 2. november blev der en bank mindre i Danmark. Tønder Bank måtte lukke uden forvarsel. Men hvordan kunne det ske? Aktionærerne fortjener rimelige vilkår.
Af Niels Mengel
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk
Bankens investorer - aktionærer og indehavere af kapitalbeviser - måtte konstatere, at det, der havde set smukt ud i mange år, faktisk var rigtig skidt.
 
Sagt mere direkte: De tab, banken skulle have taget i tidligere år, var ikke taget, og nu var de vokset til et niveau, hvor al bankens kapital var tabt.
 
Det kom som et chok for alle. Ingen forvarsler (ikke officielle i alle fald), ingen revisionsanmærkninger i regnskaberne og ingen nævneværdige løftede pegefingre fra Finanstilsynet.
 
Bankens ejere - aktionærerne - havde altså ikke haft en jordisk chance for at banke ledelsen på plads, før en tilsyneladende veldrevet bank krakkede fra den ene dag til den anden.
 
Hvordan kunne det ske? Finanssektoren er en af landets mest regulerede brancher. Der er regler for, hvordan kunderne skal betjenes, for intern kontrol, for revision, og der er et Finanstilsyn, som overvåger hele processen for at sikre et stabilt og robust bankvæsen.
 
Fem års finanskrise og flere end 15 bankers kapitulation er øjensynlig ikke lærepenge nok.
Det er på tide, politikerne vågner op og får korrigeret radaren (revision og tilsyn), så heller ikke de små banker kan flyve under.
 
Så skal aktionærerne nok tage sig af ledelsen og holde dem til ilden på generalforsamlingerne - ofte sammen med Dansk Aktionærforening.
 
Efter Tønder Bank-tragedien har nu 2.200 - næsten 25 procent af aktionærerne - meldt sig under fanerne hos Dansk Aktionærforening med henblik på at deltage i en eventuel retssag. På kun 14 dage!
 
Det er ikke bare et udtryk for, at vi vil have placeret ansvaret og have erstatning, men også at vi som aktionærer vil have rimelige vilkår for at stille kapital til rådighed for bankerne – og dermed samfundet. Det seneste krak viser, at det har vi fortsat ikke.
 

 
Niels Mengel er formand i Dansk Aktionærforening


Har du ikke modtaget dit Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni
  • Aktionæren 6/2019
    19.-23. august
  • Aktionæren 7/2019
    30. september - 4. oktober
  • Aktionæren 8/2019
    4.-8. november
  • Aktionæren 9/2019
    9.-13. december

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: