05. november 2012 kl. 00.00
Dansk Aktionærforening samler Tønder Bank-investorer
Fredagens krak i Tønder Bank efterlader aktionærer og kapitalbevisindehavere med et tab på cirka 260 millioner kroner. Dansk Aktionærforening samler aktionærer og kapitalbevisindehavere og undersøger mulighederne for at søge erstatning for en del af tabene i den krakkede skandalebank.
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk


 
Opdatering: Sydbank har 8. november - efter denne pressemeddelelse - besluttet at godtgøre de investorer, der har købt kapitalbeviser i Tønder Bank, kort før banken gik konkurs. Læs mere på Sydbanks hjemmeside.
 

 
Tønder Banks 18.000 kunder blev i fredags reddet af Sydbank. Men bankens aktionærer og kapitalbevisindehavere står stadig tilbage med enorme tab på henholdsvis 191 og 68 millioner kroner på baggrund af bankens ált for optimistiske regnskaber.
 
Derfor opfordrer Dansk Aktionærforening nu aktionærer og indehavere af kapitalbeviser i Tønder Bank til at lade sig registrere på foreningens hjemmeside - shareholders.dk - med henblik på at gå sammen om at søge erstatning.
 
"Hvis der er grundlag for et gruppesøgsmål eller andre tiltag for at få pengene tilbage, så hjælper vi naturligvis kapitalbevisindehaverne og aktionærerne," siger Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening.
 
Ikke mindst de investorer, som i september investerede ekstra 30 millioner kroner i nye kapitalbeviser, står med en god sag, vurderer Dansk Aktionærforening.
 
"Finanstilsynets udmeldinger er meget, meget klare på dette punkt: Tilsyneladende er de fleste af disse investorer blevet solgt kapitalbeviser, uden at de havde forstået alle risici ordentligt. Det er i så fald ulovligt, og har jo også allerede udløst en påtale fra Finanstilsynet," påpeger Niels Mengel.
 
For denne gruppe kan det komme på tale at søge erstatning fra konkursboet eller Sydbank, der har overtaget ansvaret for den dårlige rådgivning. Og her har flere parter peget på, at der skulle være gode chancer for især de investorer, som ikke har særlig indsigt i investering og kapitalbeviser.
 
Men dertil kommer især andre investorer, som i den seneste tid har købt aktier eller kapitalbeviser i tiltro til, at bankens seneste regnskaber var korrekte. Her kan eksempelvis bankens tidligere ledelse og revision komme til at stå for skud i en retssag. 

I dette tilfælde er det dog sværere at spå om mulighederne for at vinde en sag, og hvor mange investorer, der kan omfattes af sådan en sag. Men Dansk Aktionærforening beder altså alle investorerne om at registrere sig på foreningens hjemmeside, så foreningen kan kontakte dem, hvis foreningen på et senere tidspunkt vurderer, at omkostningen til en erstatningssag vil kunne svare sig for investorerne.

Dansk Aktionærforening er vidensbanken og netværket for alle private investorer. Det koster 675 kroner at blive medlem af foreningen for resten af 2012 og hele 2013. Medlemskab er dog ikke et krav for investorer i Tønder Bank, som indtil videre blot ønsker at registrere sig i den aktuelle sag.



 
Pressekontakt
Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening
Mobil: 40 42 21 19

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2018
    11.-13. februar
  • Aktionæren 2/2018
    25.-27. marts
  • Aktionæren 3/2018
    22.-24 april 
  • Aktionæren 4/2018
    20.-22. maj 
  • Aktionæren 5/2018
    1.-3. juli 
  • Aktionæren 6/2018
    19.-21. august
  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: