Denne analyse blev bragt i Aktionæren 7, 2020.

0pfattelsen af klimainvesteringer har ændret sig markant de sidste 25 til 30 år. Engang blev vindmølleproducenter kaldt ’avancerede smedeværksteder’, og det var nyskabende at tilslutte sig FN’s principper for ansvarlig investeringspraksis. Dengang var det enkelt både at få overblik over de – relativt få – børsnoterede, grønne investeringsmuligheder. Og dernæst fravælge dem.

Fravalget skete, dels fordi de fleste grønne virksomheder ikke tjente særlig mange penge – ofte tabte de penge – dels på grund af en frygt for at gå på kompromis med afkastkrav og finansielle målsætninger, når man investerede grønt.

I dag er det omvendt blevet god tone hos store professionelle investorer at omfavne den brede klimadagsorden, der skal sikre en markant reduktion af CO2-udslippet inden 2030. Samtidig er mange grønne virksomheder for alvor begyndt at tjene penge. Grønne investeringer er blevet finansielt stuerene – og ikke til at komme uden om, hvis man er en ansvarlig pensionskasse.

Som privat investor kan du stadig gøre, hvad du vil, men spørgsmålet er, om det er klogt at se bort fra den grønne omstilling i dine investeringsovervejelser. Der vil sikkert også i fremtiden være tidspunkter, hvor det kan betale sig at købe aktier i olievirksomheder, kulminer eller forsyningsselskaber med kulkraftværker. Udbytterne er høje, og efterspørgslen efter olie og kul forsvinder ikke de næste mange årtier.

Men interessen fra de største investorer på aktiemarkedet er i dag i høj grad rettet mod virksomheder med en direkte eksponering til den grønne omstilling. Alternativt kunne det være virksomheder, der er i gang med at gøre sig mere grønne ved at reducere klimabelastningen forbundet med deres nuværende forretning.

Direkte eller indirekte eksponering

Det er let at konstatere, at Vestas er direkte eksponeret mod den grønne omstilling. Men mange – især professionelle investorer – anlægger en bredere fortolkning af, hvad der er en klimavenlig virksomhed. Som beskrevet i tidligere numre af Aktionæren støtter professionelle investorer sig i høj grad til internationale ratingbureauer, der rangerer børsnoterede virksomheder ud fra en række miljø- og klimarelaterede kriterier og FN’s 17 verdensmål.

Bliv medlem og se beskrivelsen af de 9 globale klimaselskaber herunder

Enhver større børsnoteret virksomhed med respekt for sig selv bekender sig efterhånden til hovedparten af verdensmålene. Trods gode intentioner hos ratingbureauerne, er den kvalitativt baserede rangorden ikke en eksakt videnskab – modsat traditionelle, kvantitative regnskabsdata, der gør det muligt at rangordne virksomheder finansielt.