• Foto: Novo Nordisk
    Foto: Novo Nordisk
01. september 2020 kl. 09.52
Novo Nordisk: Uinspirerende regnskab, men aktien er billig
Novo Nordisk rapporterede et regnskab for 2. kvartal som i det store hele var uinspirerende. Til gengæld er aktien – godt hjulpet af USD-faldet - på det seneste kommet ned på jorden igen, og med en fastholdelse af vort kursmål på 475 giver det anledning til et løft af vores anbefaling.
Af Morten Larsen, analytiker, Økonomisk Ugebrev Formue

For 2. kvartal rapporterede Novo Nordisk en nulvækst i omsætningen og 3 procent vækst i indtjeningen fra primær drift. Grundet Covid-19 er det mere fair at se på halvårstallene, hvor Novo viste langt mere respektable 7 procent valutajusteret vækst i salget og 8 procent vækst i EBIT.


Væksten var drevet af de rigtige områder, nemlig 28 procent lokal valuta vækst i GLP-1-forretningen, hvor semaglutid-produkterne trender fint samt 12 procent salgsvækst i International Operations, der udgør 54 procent af omsætningen og bl.a. tæller Kina og Europa.


Vores primære anke mod Novo har længe været en uinspirende salgsvækst og manglende indtjeningsvækst, og selv om halvårstallene ser ud til at udfordre dette synspunkt, så er det værd at grave et spadestik dybere.


I 1. halvår blev Novo hjulpet af 1,5 mia. kr. i lageropbygning hos kunderne (plus 2 mia. kr. i 1. kvartal og minus 0,5 mia. kr. i 2. kvartal), hvilket betyder, at Novo i 1. halvår underliggende leverede 5% salgsvækst, i stedet for de 7 procent som rapporteret.


Antager vi samtidig, at de 1,5 mia. kr. i lageropbygning bidrog med 66 procent EBIT-margin, falder EBIT-væksten til 4-5 procent. Det er en fin vækst i et aktiemarked ramt af Covid-19, men svært at blive ophidset over som en signifikant driver for aktiekursen.

Fedme-forretningen og newsflow tegner i stigende grad positivt

Det langt mest interessante i regnskabet var den i stigende grad optimistiske tone Novo anlægger omkring sin fedmeforretning. I 2019 udgjorde fedme 5,7 mia. kr. af Novos omsætning, og i 1. halvår steg denne med 9%.


Semaglutid viser i Fase 3 forsøgene en vægttabsprofil på 17-18%, og Fase 1 kombinationen med pipeline stoffet AM833 kan potentielt trække dette op imod 25%. Vi vurderer, at en 25% vægttabsprofil burde være tilstrækkeligt til at etablere medicinsk behandling af fedme som en reel behandlingsmulighed til et højt stigmatiseret og enormt stort og omkostningstungt samfundsproblem.

 

Trods uinspirerende kvartal opjusteres anbefaling til Køb (tidligere Neutral)

Den 5% underliggende EBIT-vækst ligger fint i tråd med Novos egen langsigtede ambition om en gennemsnitlig 5% EBIT-vækst, og de 4,9% vækst som Novo har genereret i perioden 2016-2019.


Tager vi udgangspunkt i 5% EBIT-vækst, og lægger til at man som Novo aktionær modtager 8,25 kr. i udbytte i 2020 (2% direkte afkast), og at de annoncerede 17 mia. kr. i aktietilbagekøb vil medføre 1,5-2% reduktion i antallet af aktier, kan man som Novo aktionær kigge på en aktiecase, der i vores hovedscenarie kan levere 9% totalafkast.


Dertil skal lægges, at Novo i et sandsynligt scenarie må antages endnu at være i den tidlige fase af udrulningen af semaglutid-forretningen, og at fedme-forretningen kan ligne en substantielt større forretning om kun få år, såfremt de nyligt aflagte kombinationsdata med op til 25% vægttab kan fastholdes i de senere studier.


Fedme-forretningen kan gå fra at være niche og ”too-small-to-care”, til potentielt at drive en revurdering af Novos værdiansættelse, når gruppens overordnede vækstprofil potentielt boostes.
Aktiemarkedet estimerer, at Novo indtjener 18 kr. i EPS i 2020, stigende til 20,5 kr. EPS i 2021, og værdisættes dermed til en P/E-2021 på 20.


Vi ser denne værdiansættelse som middelmådig attraktiv i et historisk dyrt aktiemarked, og med et mulig positivt newsflow fastholder vi vores kursmål på 475, imens vi løfter anbefalingen til Køb fra Neutral.

 

Børskurs på analysetidspunktet 420,00
AktieUgebrevets kursmål (12 mdr) 475,00

 

Få SMS og Mail om køb og salg i ØU Trader. Porteføljeafkast i år 14,7 procent. 9 kr for 2 uger.

 

Analyserne i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: