08. februar 2019 kl. 00.00
Handelsbanken: 3 danske vinderaktier – og 3 tabere
Handelsbankens aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard har analyseret de største danske aktier og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. Se hvilke her.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webredaktør, Dansk Aktionærforening

I Handelsbankens netop publicerede nyhedsbrev "Handelsbanken  Danske aktier" har bankens to aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard analyseret de danske aktier, som Handelsbanken har analysedækning på, og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende tre måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. 

 

De tre aktier med størst potentiale på kort sigt er:

Tryg

  • Integrationen går som planlagt og vil bidrage til både top- og bundlinje.
  • Toplinjen er i bedring, lønsomheden er imponerende høj, og udbyttebetalingerne svarer til et direkte afkast på over fem procent.
  • Det udfordrende norske marked ser endelig ud til at være i bedring.

 

SimCorp

  • Der er flere indikationer på, at fjerde kvartal har været pænt. Vi venter igen i år en høj indtjeningsvækst (+18 procent EPS-vækst i 2019).
  • Selvom aktien har haft en pæn kursudvikling over de seneste par måneder, er den siden starten af september faldet med 17 procent. Det har gjort prisfastsættelsen mere attraktiv og skabt en god opsamlingsmulighed.
  • Aktien er ikke billig, men vi vurderer, at den høje prisfastsættelse kan retfærdiggøres af stabiliteten og den høje vækst.

 

GN Store Nord

  • Vi vurderer, at fjerde kvartals-regnskabet er en potentiel kurstrigger.
  • Vi venter, at det stærke vækstmomentum vil fortsætte. Vi estimerer en årlig indtjeningsvækst på 25 procent i perioden 2019-20.
  • Aktien er relativt attraktivt prisfastsat i forhold til konkurrenterne William Demant og Amplifon, og selskabet har stærkere vækstudsigter.

De tre aktier med mindst potentiale på kort sigt er:

Royal Unibrew

  • Opjusteringer og en række stærke regnskaber har bidraget til en kraftig kursudvikling i år. Indtjeningen i år var dog hjulpet af midlertidige faktorer som VM i fodbold og den varme sommer, som har bidraget til en højere efterspørgsel på øl.
  • Over de kommende kvartaler bliver indtjeningsvæksten lavere og sammenligningsgrundlaget sværere. Vi venter derfor, at sentimentet vil svækkes.
  • Målt på price/earnings (P/E) handles aktien med en præmie til de konkurrerende bryggerier såsom Carlsberg.

 

Sydbank

  • Sydbanks potentiale for højere udlånsvækst er begrænset, som følge af en kombination af bankens lave risikoappetit (på kreditrisiko) og den relativt hårde konkurrence på det danske marked.
  • Vi venter, at Sydbank i år vil blive tynget af fortsat pres på både nettorenteindtægter og gebyrindtægter samt stigende omkostninger.
  • Aktien er dyrere prisfastsat end de fleste danske bankaktier.

 

Lundbeck

  • Udfordringerne tager til i år: Både top-og bundlinjevæksten ventes at blive negativ i år.
  • Aktien er ikke dyrt prisfastsat, men der er udsigt til lav vækst mange år frem, hvilket dæmper markedets appetit på aktien, som tydeligvis mangler potentielle positive kurstriggere.
  • Lundbeck kommer med en strategiopdatering i forbindelse med fjerde kvartals-rapporteringen. Vi venter ikke, at der kommer noget banebrydende nyt i den relation, hvilket måske vil skuffe nogle investorer.

Læs analyserne i Handelsbankens "Danske aktier" her >>

Har du ikke modtaget dit Aktionæren?

Så udfyld denne formular

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 1/2019
    28. januar - 1. februar
  • Aktionæren 2/2019
    4.-8. marts
  • Aktionæren 3/2019
    8.-12. april
  • Aktionæren 4/2019
    20.-24. maj
  • Aktionæren 5/2019
    24.-28. juni

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: