12. oktober 2018 kl. 00.00
Handelsbanken: 3 danske vinderaktier – og 3 tabere
Handelsbankens aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard har analyseret de største danske aktier og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. Se hvilke her.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webredaktør, Dansk Aktionærforening

I Handelsbankens nyhedsbrev "Handelsbanken Danske aktier" har bankens to aktiestrateger Jon Abakka og Michelle Nørgaard analyseret de danske aktier, som Handelsbanken har analysedækning på, og fundet frem til de tre aktier, som de forventer vil klare sig bedst de kommende tre måneder, og de tre, de forventer vil klare sig dårligst. 


De tre aktier med størst potentiale på kort sigt er:

Chr. Hansen Holding

  • Underliggende væksttendenser ser fortsat særdeles stærke ud.
  • Vi venter, at fjerde kvartalsregnskabet 2017/18 den 15. oktober vil vise en solid fremgang i overskudsgraden, og venter dermed, at sentiment vil styrkes over de kommende måneder.
  • Er ikke billig, men vi vurderer, at den høje prisfastsættelse kan retfærdiggøres af stabiliteten og den høje vækst.

 

Nordea

  • Sentiment ser ud til at begynde at vende efter Nordea-aktien i mange år har klaret sig svagere end de resterende sammenlignelige konkurrenter.
  • Fokus er nu skiftet fra en reduktion af risici, omkostninger, compliance og implementering af en ny central bankplatform til vækst i form af flere kundemøder igen.
  • Banken meddelte for nyligt, at de dropper deres tilstedeværelse i Baltikum, hvilket øger potentialet for kommende udbyttebetalinger.

 

GN Store Nord

  • GN Store Nords nye høreapparat LiNX Quattro vil formentlig allerede blive lanceret i VA-segmentet til november, hvilket bør understøtte væksten.
  • En række interessante begivenheder på kort sigt (1-3 måneder) kan være med til at understøtte sentiment. Af interessante begivenheder kan nævnes høreapparatmessen EUHA i oktober, offentliggørelsen af data fra VA-segmentet i december og de kommende kvartalsregnskaber.
  • Er ikke billig, men udsigten til høj indtjeningsvækst på 24 procent i perioden 2018-20 retfærdiggør den høje prisfastsættelse.

 

De tre aktier med mindst potentiale på kort sigt er:

Royal Unibrew

  • Opjusteringer og en række stærke regnskaber har bidraget til en kraftig kursudvikling i år. Indjtjeningen i år var dog hjulpet af midlertidige faktorer som VM i fodbold og den varme sommer, som har bidraget til højere efterspørgsel på øl.
  • I andet halvår af 2018 bliver indtjeningsvæksten lavere og sammenligningsgrundlaget sværere. Vi venter derfor, at sentiment vil svækkes, og anbefaler, at man tager profit hjem.
  • Handler med en stor præmie til de konkurrerende bryggerier såsom Carlsberg.

 

FLSmidth

  • Øget usikkerhed i forhold til udviklingen i råvarepriserne i kølvandet på eskaleringen af USA’s handelskrig, hvilket kan have afholdt en række mineselskaber for at foretage yderligere investeringer.
  • Prisfald på en række råvarer i tredje kvartal 2018 øger risikoen for indtjeningsskuffelser i tredje kvartal 2018.
  • Handler med en EV/EBIT på 16 i 2018, hvilket er en del mere end deres nærmeste sammenlignelige konkurrenter. Vi ser derfor et bedre potentiale i andre dele af sektoren.

 

A.P. Møller-Mærsk

  • Fragtraterne plejer at falde i lavsæsonen, hvilket normalt svækker sentiment.
  • Den seneste tids stigende oliepriser presser indtjeningen, og handelskrigen øger usikkerheden.
  • Stor kursstigning siden starten af juli. Tid til at tage profit.

 

Læs analyserne i Handelsbankens "Danske aktier" her >>

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  • Aktionæren 7/2018
    7.-9. oktober 
  • Aktionæren 8/2018
    18.-20. november 
  • Aktionæren 9/2018
    16.-18. december 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: