|
Stor interesse for Aktiemessen 2008 - se videopræsentation
For 10. gang var der Aktiemesse i den historiske børsbygning i København.
En succes for både udstillere og publikum – især oplæg om hvordan man styrer sig gennem kriser var et stort tilløbsstykke.
Det var med en særlig spænding at Dansk Aktiemesse løb af stablen i år, for i dagene op til rullede finanskrisen med fornyet styrke og kurserne raslede ned på alverdens børser. Det lagde en særlig stemning over børsbygningen, for vel var det et samtaleemne, der gik igen rundt omkring på standene, men det gav også anledning til en lang række spørgsmål fra gæsterne til de gæstetalere som Dansk Aktionærforening havde indbudt.
Robert Spliid fra Saxo Bank tonede rent flag og kom med kommentarer der kunne lyde usædvanlig for en bankdirektør: Drop købet af finansaktier – det er alt for usikkert - og gå i stedet efter industri-aktier – især de selskaber der leverer til olieindustrien er interessante.
Også seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea talte ud fra finanskrisen, men var dog en kende mere optimistisk med hensyn til den finansielle sektor. Andre tilløbsstykker var direktør Lars Rohde fra ATP, der talte ud fra hvordan man styrer sin risikospredning og tv-vært og forfatter Karsten Engmann Jensen præsenterede sin bog ”En sikker investering”.
24 selskaber og omkring 900 personer gæstede messen, og fra pressen deltog TV-Avisen, TV2 Nyhederne, Børsen og JP Radio.
Er du/I interesseret i at få en stand på messen og holde en præsentation for de mange besøgende, så kontakt venligst projektleder Anne-Mette Lysgaard på telefon 45 47 70 84 eller am@shareholders.dk.
|
|
ARRANGØRER
|
|
Dansk Aktiemesse arrangeres af Dansk Aktionærforening i samarbejde med Dagbladet
Børsen.
|
|