|
Om porteføljerne
Se seneste modelportefølje-kommentarer her >>
Hård kamp for at vinde det tabte tilbage
Dato: 04. maj 2008
Næste opdatering: 30. maj 2008
Den seneste måned er Thorleif Jacksons Fundamentalportefølje faldet 1,8%, mens C20-indekset er faldet 3,5%. Siden nytår er porteføljen nede med 2,2%, mens C20 er nede med 9,4%. De stærkeste aktier i april var DSV (+6,5%), Coloplast (+3,5%) og Topdanmark (+3,1%), mens de svageste aktier var Danske Bank (-10,9%), Sjælsø Gruppen (-9,5%) og A.P. Møller (-6,5%).
Jesper Lunds Tekniske modelportefølje er siden sidste status i begyndelsen af april faldet med 1,64%. I år er hans portefølje - Den Tekniske - faldet med 12,85%.
Jesper Lunds anden portefølje, Fund of Funds, der kun indeholder investeringsforeninger er også hårdt ramt. Siden sidste status er denne portefølje steget med 0,18% mens benchmark, MS World, er steget med hele 6,38%. I 2008 er modelporteføljen faldet 11,9%, mens MS World er faldet med 7,1%.
En gang om måneden publicerer DAF en portefølje af Thorleif Jackson og to porteføljer af Jesper Lund. Begge er skribenter i Aktionæren.
Find de digitale versioner af eksperternes porteføljer ved at logge dig ind på www.shareholders.dk og gå til punktet "Min portefølje". Her vil du ud over at kunne følge dine egne porteføljer altså også kunne følge med i modelporteføljernes udvikling minut for minut.
I 2007 overgik både Thorleif Jackson og Jesper Lund for tredje år i træk OMXC20. For 2007 har Thorleif Jackson præsteret et afkast på 9,1%, mens Jesper Lunds tekniske portefølje er steget med 8,5%. I samme periode er OMXC20 steget med 5,1%.
Om Thorleif Jacksons portefølje - gennemsnitligt afkast på 35,2% pr. år!
Thorleif Jackson sammensatte i begyndelsen af 2004 en modelportefølje bestående af 12 danske aktier, der siden januar 1995, havde øget omsætningen med mindst 10% pr. år og som samtidigt afkastmæssigt havde outperformet KFX-indekset. Han forudsagde at disse aktier, der i hans øjne var børsens absolutte stjerner, med stor sandsynlighed ville fortsætte de gode takter og levere flotte afkast fremover.
I begyndelsen af 2005 bad Dansk Aktionærforening ham så om at udvælge 10 aktier til en ny modelportefølje til Aktionærens Nyhedsbrev. Porteføljen fik navnet Fundamentalporteføljen.
Fundamentalporteføljen har på fire år givet et akkumuleret afkast på 234,5%, mens C20 indekset til sammenligning er steget 90%. Omregnet så har Fundamentalporteføljen givet et afkast på 35,2% p.a., mens C20 indekset er steget 17,4% p.a. Porteføljen har med andre ord givet et afkast, der er mere end det dobbelte af C20 indekset!
Fundamentalporteføljen gav eksempelvis i 2005 et afkast på 74,2%, mens KFX-indekset (nu C20) til sammenligning steg 37,3%.
Om Jesper Lunds portefølje - gennemsnitligt afkast på 39,4% pr. år!
Afkast i 2007 på 8,5%, 2006 på 62,5% og 2005 på 53,6%.
Teknisk Aktieanalyse (TA) anvender historiske aktiekurser til at udvælge aktier, der med stor sandsynlighed vil stige eller falde i kurs i en periode fremover.
Den tekniske portefølje skal indeholde børsnoterede danske aktier eller investerings-foreiningsbeviser. Aktierne har dog hidtil næsten udelukkende været udvalgt blandt OMX-C20 aktierne og MidCap aktierne. Fra 2007 har Jesper dog inkluderet nogle udenlandske aktier i sin modelportefølje.
For at en aktie kan udvælges til porteføljen i f.eks. januar, skal den være i køb ultimo december. Den tekniske modelportefølje sammensættes af de aktier, som TA forudsiger vil stige mest på 3-6 måneders sigt. Enhver aktie, der går i teknisk salg ultimo måneden, sælges uanset, hvad Jesper Lund tror eller håber med hensyn til aktiekursen.
Jesper Lunds investeringsstrategi baserer sig på teknisk analyse af aktiekurser. Strategien er udviklet over de sidste 10 år, og har vist sig at være særdeles robust.
Om Jesper Lunds Fund of Funds portefølje - steg 12,2% i 2007
I 2006 bad DAF Jesper Lund om at opstille en månedligt opdateret modelportefølje bestående
af maksimalt 10 forskellige investeringsforeningsbeviser (herefter kaldet investeringsforeninger).
Starten var 1/1 2007, og udvælgelsen af investeringsforeningerne til porteføljen sker ud fra Teknisk
Aktieanalyse (TA). Porteføljen går under navnet Fund of Funds.
I 2007 er modelporteføljen steget med 12,2%, mens sammenligningsindekset, der er Morgan Stanley World (MS World), steg med beskedne 3,22%.
Ansvarsfraskrivelse
Analyserne og porteføljerne skal ikke opfattes som anbefalinger til at købe eller sælge aktier, men alene betragtes som informationer.
Begge skribenter ejer selv aktier i porteføljerne.
Hverken forfatteren eller Dansk Aktionærforening tager ansvar for handler baseret på analyserne.
|
|