08. juni 2016 kl. 13.00
Ny direktør i spidsen for Dansk Aktionærforening
Leonhardt Pihl tiltræder efter sommer som ny direktør i Dansk Aktionærforening.
Af Dansk Aktionærforening

PRESSEMEDDELELSE: Dansk Aktionærforenings nye direktør, Leonhardt Pihl, kommer fra en stilling som bankdirektør i BRF Kredit Bank, hvor han har været siden 2007. Han tiltræder som direktør i Dansk Aktionærforening senest 1. september.

 

Dansk Aktionærforenings hidtidige direktør, Jens Møller Nielsen har efter 7 år hos foreningen selv opsagt sin stilling til fordel for et nyt job som kommunikationschef i IT-virksomheden BEC.

 

Ny direktør fra finanssektoren
Leonhardt Pihl, 55 år, er cand.merc. i finansiering og regnskabsvæsen og har en dyb indsigt i markederne for aktier og andre værdipapirer erhvervet bl.a. gennem en lang karriere i Danske Bank som underdirektør med ansvar for bl.a. private Equity og Investor Relations. Han har også været udstationeret for Danske Bank i London og Luxembourg og dér beskæftiget sig med Mergers & Acquisitions og Institutional Marketing. Forud herfor var han bl.a. administrerende direktør i et børsmæglerselskab.

 

“Vi er glade for, at vi har kunnet tiltrække en så erfaren og kompetent profil som Leonhardt Pihl. Hans dybe indsigt i aktie-/investeringsmarkederne og i kapitalmarkedernes funktion er et godt udgangspunkt for, at Dansk Aktionærforening kan sætte turbo på arbejdet for at styrke aktiekulturen i Danmark. Vi står med en stærk forening, som Leonhardt Pihl er den helt rigtige til at udvikle til gavn for stadig flere medlemmer,” udtaler Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening.

 

“Dansk Aktionærforening har i dag en klar og seriøs profil hos både private og professionelle, som vi skal udnytte til at skabe bedre og billigere vilkår for både investorer, pensionskunder og andre opsparere. Jeg ser meget frem til at komme i gang med at udvikle en endnu stærkere interesseorganisation for alle danske private opsparere og investorer,” siger Leonhardt Pihl.

 

Direktør vender tilbage til sit fag

“Jens Møller Nielsen har været en stærk drivkraft i at effektivisere, kommercialisere og digitalisere Dansk Aktionærforening gennem de seneste år. Han har taget en stor tørn gennem en udfordrende tid. Vi har været glade for hans engagement og indsats og har stor respekt for, at han nu har ønsket at vende tilbage til en mere specialiseret kommunikationsrolle, hvor han er blandt få med bred indsigt i såvel IT-sektoren som finanssektoren,” siger Niels Mengel.

Pressekontakter
Niels Mengel - 40 42 21 19 - nm@shareholders.dk

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer