Hvis du ikke kan læse indholdet af denne mail, kan du se nyhedsbrevet her: http://www.shareholders.dk/nyhedsbrev/arkiv  
Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil kontakte Dansk Aktionærforening så benyt venligst: daf@shareholders.dk  
 
Kontingent 2010
Nu skulle alle medlemmer af Dansk Aktionærforening have modtaget deres kontingentopkrævinger for 2010. I år hjælper det professionelle faktureringsselskab PayEx med at håndtere de mange betalinger så effektivt som muligt – og ikke mindst så billigt for foreningskassen som muligt.

I den forbindelse har visse familie- og firmamedlemmer ved en fejl modtaget to opkrævninger for samme medlemsnummer. Det skyldes desværre en fejl i vores database, og det er vi meget kede af. Modtagerne af de to fakturaer skal selvfølgelig kun betale den ene faktura. Vi beklager ulejligheden mange gange.

Flere har også undret sig over momssatsen på 18,75 procent. Det er den momssats, som Skat har fastsat, at vores medlemmer skal betale på kontingenterne, selv om andre forbrugerorganisationer ikke er momspligtige.

Sekretariatet har i det hele taget fået en række konstruktive tilbagemeldinger, som vi takker for og vil arbejde videre med for at gøre opkrævningen endnu bedre og langt mere effektiv og problemfri fremover. Næste år håber vi blandt andet at kunne benytte kontingentbrevene til at sende alle medlemmer en venlig hilsen og stor tak for jeres støtte til foreningens arbejde. Vi er kede af, at vi i år har måttet nøjes med nogle formelle og upersonlige fakturaer i rudekuverter fra PayEx.

De mange henvendelser om kontingenterne, som vi har modtaget, arbejder vi på at besvare hurtigst muligt. Vi takker for jeres forståelse, mens vi forsøger at besvare alle henvendelser og gøre opkrævningsarbejdet så effektivt og billigt som muligt, så vi kan fokusere vores ressourcer på at gøre en forskel for danske investorer.

Kontingentet skal betales senest den 3. februar. Skulle du ikke have modtaget din opkrævning, beder vi dig venligst kontakte sekretariatet på daf@shareholders.dk.

Med venlig hilsen

Charlotte Lindholm
Direktør

PS: Er du ikke medlem af Dansk Aktionærforening? Så koster det kun 525 kroner om året at få fri adgang til alle artikler og værktøjer på Shareholders.dk, ni numre af magasinet Aktionæren leveret derhjemme og adgang til foreningens mange kurser og andre arrangementer.
Monsterboble eller fortsat optur?
Blandt økonomerne er der optimister, der fortsat mener, at 2010 bliver et godt år for investeringer. Men en stribe pessimister mener, at fortsat opgang er en boble af dimensioner, og at man skal holde sig fra aktier.
Aktieudsigt: Novo Nordisk og Danske Bank lægger kortene på bordet
Regnskaberne ankommer nu i en lind strøm. Danske Bank og Novo Nordisk afslører deres årsregnskaber i denne uge.
Ny skat på obligationer er godt nyt
DANSK AKTIONÆRFORENING MENER: Fra den ene dag til den anden skruer regeringen voldsomt op for beskatningen af privates obligationsgevinster. Det kan umiddelbart virke helt urimeligt. Men det er det faktisk ikke. Det er til gengæld den diskriminerende dobbeltbeskatning af aktionærer.
Er du klædt på til at investere sparepengene?
Nu er de første af forårets mange kurser i AktieSkolen planlagt - et enkelt er sågar udsolgt. Reserver plads allerede nu på de kurser, du mangler.
Lene Espersen vil rydde op i rouletterådgivning
Investorerne skal kunne opdage risikoen ved værdipapirer tydeligere end i dag, og så skal investeringsrådgiverne i bankerne på skolebænken, lyder et forslag fra regeringen.
Sådan undgår du, at din hvilende pensionsordning sulter ihjel
Har du en eller flere gamle, små pensionsordninger? Ofte er de en rigtig ringe forretning, skriver MyBankers eksperter.
Bullish or Bearish:
Buldrende optimisme blandt danske investorer
Optimismen i Dansk Aktionærforenings investor-panel er nu højere end på noget tidspunkt i de seneste fire år. Optimismen er steget voldsomt med næsten halvanden gang så mange optimister i denne måling som sidste gang - der i øvrigt også lå højt.

 
29. januar 2010
Arrangementer:

10. februar - Århus
Aktiemarkedet efter finanskrisen

22. februar - København
Mød DONG's direktør

24. februar - Hellerup
Mød direktørerne for NunaMinerals og Atlantic Petroleum

02. marts - Odense
Præsentation af Novo Nordisk
Tilmeldingerne strømmer ind til forårets AktieSkoler. Book din plads nu
 
Citater fra nyhedsbrevet med kildeangivelse er tilladt.
Synspunkter & anbefalinger i de eksterne skribenters artikler er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med DAFs.