Mød Vestas på Dansk Aktiemesse

Lær at tjene penge på aktier i AktieSkolen

VELKOMSTPAKKE
til nye medlemmer


Aktiehåndbog
Online analyseprogram
Aktionærens Ordbog


LOG IND

Kun for medlemmer


NYHEDSBREV

Fornavn
Efternavn
E-mail adresse



Lokalforeningen DAF København Nord

Her kan du holde dig orienteret om aktiviteter og lokale nyheder relateret til DAF København Nord.

Arrangementer med tilmelding i DAF København Nord's område
Dato: Titel: Tidspunkt: By:
06/10-10 AktieSkole: Ny på Aktiemarkedet, Hillerød 17.30-20.30 Hillerød
- Medlemspris: 299 kr. - Gæstepris: 449 kr. - Kræver tilmelding

17/11-10 NYT KURSUS AktieSkole: Tag kontrol over din pension, Hillerød 17.30-20.30 Hillerød
- Medlemspris: 299 kr. - Gæstepris: 449 kr. - Kræver tilmelding

Tilmeld dig via Arrangementer



Nyheder fra DAF København Nord
  • Investorerne fandt rent faktisk olie i Herlev


  • Beskrivelse af DAF København Nord
    Det er lokalforeningsbestyrelsen mål at etablere møder og aktiviteter, der bidrager til, at det enkelte medlem bliver endnu bedre i stand til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger.

    Fremtiden er ukendt, men vi vil i vores tilbud til medlemmerne sætte fokus på at dække udviklingen i omverdenen inden for økonomi, teknologi, demografi, kultur, energi og miljø – faktorer, der danner fundamentet for at have et bedre grundlag for at bedømme det brede spekter af investeringsmuligheder fra aktier over obligationer til ejendomme mv.

    Lokalforeningen satser på kvalitet frem for kvantitet. Vore møder og temaer er fokuserede og facetterede.

    Vore aktiviteter rummer
    Perspektivering, således at medlemmernes horisont, viden og indsigt udvides med øget forståelse af udviklingstendensernes sammenhænge og mulige konsekvenser.
    Konfrontation, således at forskellige synspunkter mødes og debatteres. Ingen har patent på en beskrivelse af fremtiden og konsekvenserne, så lokalforeningen vil sikre, at der finder duel sted mellem personer med forskellige synspunkter.



    Vedtægter for DAF København Nord(Dansk Aktionærforenings lokalforening i Københavns Amt, postnumrene fra 2800 til 2950)


    1. Navn og hjemsted

    Lokalforeningens navn er DAF København Nord. Dens hjemsted er formandens adresse.

    2. Formål

    Lokalforeningen har til formål at virke for medlemmernes fælles interesser, bl.a. gennem afholdelse af medlemsmøder og anden informationsvirksomhed, hvervning af nye medlemmer samt på medlemmernes vegne udøve fælles optræden udadtil og i relation til Dansk Aktionærforening.

    Lokalforeningens virke sker under respekt af vedtægter og overordnede beslutninger i Dansk Aktionærforening.

    3. Medlemskredsen

    Medlemmerne er medlemmer af Dansk Aktionærforening med adresse og/eller beskæftigelse i lokalforeningens naturlige geografiske dækningsområde.

    Medlemmer, der udmelder sig - eller på anden måde afslutter medlemskabet af Dansk Aktionærforening, betragtes samtidigt som udmeldt eller slettet som medlem af lokalforeningen.

    4. Generalforsamling

    Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned med følgende dagsorden:

    1. Valg af dirigent
    2. Bestyrelsens beretning
    3. Aflæggelse af regnskab for foregående år
    4. Indkomne forslag
    5. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt 1-2 suppleanter
    6. Valg af revisor og revisorsuppleant
    7. Eventuelt

    Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i Dansk Aktionærforenings medlemsblad "Aktionæren".

    Medlemsforslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, skal være lokalforeningens formand i hænde senest den 15. februar.

    Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter foregår ved skriftlig afstemning, hvis eet medlem fremsætter ønske herom.

    Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter flertalsbeslutning i bestyrelsen eller efter skriftlig begæring af mindst 20% af medlemskredsen. Bestyrelsen er pligtig til senest 14 dage efter at have
    modtaget lovlig begæring herom at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med angivelse af emne og forslag. Indkaldelsen sker primært som til den ordinære generalforsamling, men kan - under iagttagelse af tilsvarende tidsfrister - alternativt ske per brev.



    - 2 -


    Ved afstemning på generalforsamlingen har hvert medlem een stemme. Ikke-tilstedeværende medlemmer kan afgive stemme ved fuldmagt til et andet (mødende) medlem. Et enkelt medlem kan maksimalt råde over 5 fuldmagter.

    Alle valg og beslutninger - bortset fra vedtægtsændringer og opløsning af lokalforeningen - afgøres ved simpel stemmeflerhed.

    5. Bestyrelsen

    Bestyrelsen består af 6 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Hvert år afgår halvdelen af medlemmerne. Genvalg kan finde sted.

    Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand og en kasserer. Disse valg finder sted på et konstituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter hver generalforsamling, der har medført ændring i bestyrelsens sammensætning, eller når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne måtte kræve dette.

    Bestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden. Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.

    Spørgsmål omkring lokalforeningens praktiske igangsætning og andre overordnede forhold, der ikke måtte være regulerede i nærværende vedtægter, afgøres af den til enhver tid valgte bestyrelse i lokalforeningen efter forudgående konsultation af lokalforeningsudvalgets formand eller ledelsen i Dansk Aktionærforening.

    6. Regnskab

    Regnskabsåret følger Dansk Aktionærforenings regnskabsår (kalenderåret).

    Regnskabet, der udfærdiges af bestyrelsen, revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor, som skal være regnskabskyndig. Revisor og suppleant vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.


    7. Vedtægtsændringer og opløsning af lokalforeningen

    Forslag til vedtægtsændringer eller lokalforeningens opløsning skal være nævnt som et særligt forslagspunkt i den ved indvarslingen af generalforsamlingen udsendte dagsorden.

    Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages med mindst 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer. Ved beslutning om foreningens opløsning kræves herudover, at 2/3 af medlemmerne er mødt eller repræsenteret ved fuldmagt.

    Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig grundet utilstrækkeligt fremmøde, men opløsningen vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer, indkaldes straks - dog mindst med 8 dages varsel - en ny generalforsamling, der - uden hensyn til de mødendes antal - afgør spørgsmålet med 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.

    Opløses lokalforeningen, overføres eventuel nettoformue til Dansk Aktionærforening. Dansk Aktionærforening hæfter ikke for evt. underbalance i lokalforeningen.
    BESTYRELSESFORMAND:
    Lars Malmmose


    Telefon: 26752002
    E-mail: lam@strategy.dk

    BESTYRELSE:
    Bestyrelsesmedlemmer:
    Formand: Lars Malmmose
    Næstformand: Niels Hougaard
    Kasserer: Herluf Pedersen
    Donald Nekman
    Eilert Petersen
    Bjørn Ragle



    FACTS:
    Antal medlemmer: 1576 Stiftelsesdato: 24/09-2002