|
Dansk Aktiemesse 2010
Dansk Aktiemesse 2010 er afholdt:
Se reportage
Se billedgaleri
Se præsentationer
Se konkurrencevindere
For 12. år i træk afholder Dansk Aktionærforening den årlige aktiemesse. Messen finder sted torsdag den 30. september.
I år kan man blandt mange andre møde koncerncheferne Stine Bosse fra Tryg og Tom Knutzen fra Danisco.
Tidligere års succes betyder også, at vi i år glæder os til at byde velkommen i helt nye lokaler. Vi har nydt de mange gode år i den smukke børsbygning, men sidste år sprængte vi rammerne. Et positivt problem, som vi i år har løst ved at indgå et samarbejde med Crowne Plaza Copenhagen Towers.
Dels er hotellets rammer optimale for messen med de mange muligheder, som den spændende arkitektur og de mange kvadratmeter hotellet kan byde på. Dels understreger valget af en bygning i Ørestad et markant skift for både messen og Dansk Aktionærforening.
Aktiemessen er det perfekte forum for private investorer, som har lyst til at møde en lang række børsnoterede selskaber og finansielle udbydere, overskueligt samlet på ét sted. Her er der inspiration at hente til porteføljen, og masser af ny viden fra de mange foredragsholdere.
Et vigtigt formål med messen er at styrke aktiekulturen i Danmark, idet Dansk Aktionærforening her etablerer rammerne for en god dialog mellem virksomhederne og en bred kreds af interesserede private investorer.
Hurtig tilmelding anbefales, da vi igen i år forventer fuldt hus.
Klik her for tilmelding
|
Fakta om Dansk Aktiemesse
|
Sted: Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 Kbh. S - www.cpcopenhagen.dk
Se messetilbud fra Crowne Plaza (messefrokost, messemiddag og overnatning)
Tidspunkt: Torsdag den 30. september 2010 kl. 12 - 20.
Udstillere: Børsnoterede selskaber, børsmæglere, banker m.fl.
Stande: 36 stande.
Foredrag: Hele dagen er der spændende foredrag i flere spor.
Pris: Medlemmer af Dansk Aktionærforening kommer gratis ind. Ikke-medlemmer betaler 150 kr.
|
|
|
|
ARRANGØRER
|
Dansk Aktiemesse 2010 arrangeres af Dansk Aktio-nærforening i samarbejde med Dagbladet
Børsen.
Teknisk partner:
|
|