• Foto: Colourbox
    Foto: Colourbox
10. november 2017 kl. 17.18
Aktiesparekontoen tegner til at blive et hit
Ny måling viser, at antallet af danskere, der vil bruge den kommende aktiesparekonto, er sekscifret. Ung investor siger, at kontoen vil få ham til at tage mere risiko.
Af Annette Mors-Arvidsen, journalist og webredaktør

Hele 200.000 danskere vil bruge den kommende aktiesparekonto, viser en ny meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen.

 

Det tal vækker stor glæde hos erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der – sammen med resten af regeringen - i sin tid præsenterede udspillet til aktiesparekontoen i forbindelse med erhvervs- og iværksætterudspillet i slutningen af august.

 

"Jeg ser det som et tegn på, at der er stor interesse blandt danskerne for at investere mere i aktier," lyder det fra ministeren.

Det oprindelige udspil til aktiesparekontoen lød på, at danskerne skal have mulighed for at sætte op til 500.000 kroner ind på denne konto.

 

Dansk Folkeparti satte dog hælene i under forhandlingerne med regeringen og meldte ud, at loftet på de 500.000 skal sænkes til 50.000 kroner.

 

”Det er et udmærket sted at starte”

Jens Jakob Kjær Hansen, der er medlem i Dansk Aktionærforening, siger til Børsen, at han helt klart ser aktiesparekontoen som en mulighed for at investere. Og tage mere risiko.

 

"Det virker som en rigtig interessant mulighed i forhold til, at det bedre kan svare sig at investere i aktier. Jeg har tænkt mig at starte med at investere cirka 50.000 kr. Det kunne selvfølgelig være spændende på længere sigt, hvis beløbet var højere, men det er et udmærket sted at starte," siger Jens Jakob Kjær Hansen.

 

"Det er klart, at det giver mig lyst til at risikere mere, end jeg ellers ville, da der er udsigt til en større gevinst," siger han og fortsætter:

 

"Jeg er med tiden blevet mere konservativ med mine investeringer, men en aktiesparekonto vil motivere mig til at tage større risiko i forhold til at investere i nyere virksomheder."

Også Leonhart Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening, glæder sig over det høje antal danskere, der ser ud til at tage aktiesparekontoen til sig, før den er indført.

"Det er rigtig positivt, at der er 200.000 danskere, som vil anvende en aktiesparekonto. Vi ser det som en start, og hvis vi tæller det i flere hundrede tusinder, så er det da godt," lyder det fra Leonhardt Pihl.

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

Nyt socialt netværk for investorer

Tilmeld dig herLog ind

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: