13. oktober 2017 kl. 13.38
"Overdoing" er nok den største trussel
Direktør i Dansk Aktionærforening, Leonhardt Pihl, slår i denne kommentar et slag for, at de danske investorer ikke har brug for restriktioner, når den nye aktiesparekonto skal fra papiret og ud i virkeligheden. Vejen frem er derimod information og oplysning.
Af Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening

Set med Dansk Aktionærforenings øjne kan vi kun være tilfredse med det nye erhvervs- og iværksætterudspil. Det rummer forslag, som har stået højt på foreningens ønskeliste gennem ganske lang tid. Nu ligger der konkrete forslag, og vi vil gerne kvittere med en fuldtonet støtte, ikke mindst fordi helheden peger i den rigtige retning.


Det forhold, at udspillet dækker over så mange tiltag, er også den afgørende svaghed. Det er altid let at tage ting ud af en sammenhæng og så kritisere enkeltelementerne. Aktiesparekontoen har især stået for skud, fordi det har været oplagt at sammenligne med den svenske ordning. Man bør dog se den i sammenhæng med de øvrige tiltag i pakken, og her er konklusionen, at der alt i alt lægges op til en betydelig lettelse af skatten på aktieindkomst.


Der er stadig kun tale om forslag, og de skal igennem den politiske kværn på Christiansborg. Vi håber på, at forslagene ikke ved mødet med Dansk Folkeparti lider samme skæbne som registreringsafgiften. Her blev et simpelt tiltag til en teknisk og administrativ udfordring, som der fortsat ikke er fundet løsninger på.

 

Velment overdoing i forhold til det uendelige antal restriktioner, man fra politisk hold kan hitte på at lægge ned over aktiesparekontoen, er naturligvis et problem. Det kan hurtigt gøre et enkelt koncept kompliceret.

 

Det er bedre, hvis politikerne forholder sig roligt og stoler på, at folk godt kan tænke selv. Vi ved fra vores nylige undersøgelse blandt foreningens medlemmer, at der faktisk investeres meget fornuftigt og med et godt blik for risikospredning. Derfor foretrækker Dansk Aktionærforening, at kommende brugere af aktiesparekontoen bliver mødt af information og oplysning i stedet for restriktioner.


En anden form for overdoing, der kan vise sig at være lige så alvorlig for aktiesparekontoens fremtidige succes, består i, at dele af den finansielle sektor uhæmmet begynder at sælge produktet som en lottokupon til kunder, som måske ikke ellers ville overveje aktiv investering i aktier. Disse kunder kan nemt få sig en trist oplevelse på den korte bane. Igen her mener vi fra Dansk Aktionærforenings side, at løsningen er information og oplysning. Det er på langt sigt den bedste garanti for aktiesparekontoens succes.

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: