• De lave oliepriser fra 2014 til 2016 har medført et dramatisk fald i investeringerne globalt på hele 44 procent. Olieselskaberne blev tvunget til at reducere omkostningerne kraftigt for at sikre en bedre lønsomhed. | Foto: Statoil
    De lave oliepriser fra 2014 til 2016 har medført et dramatisk fald i investeringerne globalt på hele 44 procent. Olieselskaberne blev tvunget til at reducere omkostningerne kraftigt for at sikre en bedre lønsomhed. | Foto: Statoil
07. september 2017 kl. 12.50
Olieprisen – nu og i fremtiden: Lang periode med lav oliepris
Thina Saltvedt er en af de mest citerede olieanalytikere i Norden, og hun er af Bloomberg udpeget som en af de tre mest træfsikre olieanalytikere i verden. I denne artikel giver hun dig indblik i, hvorfor prisen på olie bliver ved med at være presset, og hvornår vi kan forvente, at prisen begynde at stige igen.
Af Thina Margrethe Saltvedt, chefanalytiker, Nordea Norge

Verdens oliemarked er under stor forandring. OPEC’s markedsdominans er svækket som følge af den amerikanske skiferrevolution. Den fjerde industrielle revolution og øget fokus på klimaet vil gradvist reducere væksten i verdens efterspørgsel efter olie. Dette vil ændre mekanismerne bag prissætningen i markedet, hvilket vil give sig udslag i perioder med store udsving i olieprisen.

 

Vi venter et gradvist strammere oliemarked, da efterspørgslen efter olie ventes at stige, og OPEC’s produktionsbegrænsninger langsomt reducerer verdens olieoverskud. Men det vil tage tid. Derfor venter vi heller ikke en brat stigning i olieprisen før hen imod slutningen af dette årti. Vores forventning til olieprisen er 54 USD pr. tønde i 2017 og 59 USD pr. tønde i 2018.

 

Olieprisen faldt med hele 80 procent fra 116 til 27 USD pr. tønde i perioden juni 2014 til januar 2016. Vi er inde i en af de længste perioder i historien med fald. En vigtig årsag til den kraftige nedgang var OPEC’s overraskende ændring af strategi i november 2014, hvor man gik fra en kartel- til en markedsandelsstrategi. OPEC skruede op for hanerne og oversvømmede markedet med billig olie, og verdens olielagre blev øget til rekordniveauer.

 

Formålet var at dumpe priserne og genvinde de markedsandele, som kartellet havde tabt under konjunkturopgangen – først og fremmest til amerikanske skiferproducenter og Rusland, men også til oliesandsproducenter i Canada og dybvandsproduktion. Desuden ønskede OPEC at nedbringe produktionsomkostningerne for olie, da de høje priser var begyndt at udmønte sig i svagere vækst i efterspørgslen og en kraftig fremgang for konkurrerende energikilder. OPEC’s magtposition blev udfordret på to fronter – af kraftigt stigende konkurrence fra andre olieproducenter, specielt amerikansk skiferolie, og af markant øget konkurrence fra andre energikilder.

 

Kollaps kan give nyt prischok

De lave oliepriser fra 2014 til 2016 har medført et dramatisk fald i investeringerne globalt på hele 44 procent. Olieselskaberne blev tvunget til at reducere omkostningerne kraftigt for at sikre en bedre lønsomhed, blandt andet ved at effektivisere boring og logistik, standardisere løsninger, genforhandle priserne på leverandørtjenester og aflyse projekter. Omkostningerne globalt faldt med omkring 30 procent, mens de faldt med tæt på 45 procent for de amerikanske skiferproducenter.

 

I 2017 ventes en marginal stigning i investeringerne globalt på seks procent (nominelt), men der er store forskelle mellem de enkelte geografiske områder. Prisstigningerne siden januar i fjor har været nok til at udløse ny vækst i den mere effektive og fleksible amerikanske skiferproduktion. Investeringerne forventes at stige med hele 53 procent i år. Den store usikkerhed omkring den fremtidige udvikling i olieprisen har gjort, at også de store olieselskaber nu viser interesse for skiferprojekter med en kortere investeringscyklus. Tidligere var dette segment domineret af små, uafhængige selskaber.

 

I Mellemøsten og Rusland ventes en mere beskeden stigning på henholdsvis fire og seks procent, mens bunden ikke ser ud til at være nået i Afrika og Latinamerika. Her ventes investeringerne at falde med henholdsvis ni og fire procent i 2017. En undtagelse er Mexico, hvor investeringerne ventes at stige som følge af en vellykket budrunde for off­shore-projekter, som blev afholdt tidligere i år.

 

Der er stigende bekymring blandt de væsentligste olieproducenter og deltagere i oliemarkedet for, at de seneste års kraftige fald i investeringerne kan skabe grundlag for et nyt kraftigt pris­chok. I modsætning til skiferolie har de konventionelle olieprojekter en lang investeringscyklus. Det tager i gennemsnit 5-7 år fra investeringerne starter, til olien er ude på markedet – i Nordsøen tager det tæt på ti år. Derfor vil vi ikke mærke den fulde effekt af de sidste års investeringstørke før omkring 2020. Hvis investeringerne ikke øges, risikerer vi, at der kun er begrænsede mængder olie mod slutningen af dette årti til at imødekommende den fremtidige efterspørgselsvækst og dække det naturlige fald i dagens produktion. Det kan medføre et kraftigt pres i markedet, som kan sende priserne markant op. Det er en udvikling, som OPEC gerne vil undgå. Høje oliepriser vil give hurtigere vækst i alternative energikilder og vil knække efterspørgslen på olie på sigt.

 

OPEC har langt mindre kraft

For at sikre tilstrækkelige investeringer i ny produktionskapacitet har OPEC indikeret, at olieprisen skal stabiliseres på 55-60 USD pr. tønde – det er en betydelig stigning fra niveauet 45-50 USD pr. tønde, som prisen har ligget på i store dele af 2016 og andet kvartal 2017. En vigtig forudsætning for at stabilisere prisen på dette niveau er, at oliemarkedet kommer i balance – med andre ord skal verdens olielagre ned på mere normale niveauer. OECD’s kommercielle olielagre nåede et historisk rekordniveau på 3102 millioner tønder i juli 2016. Lagrene var da omkring 300 millioner tønder over det femårige gennemsnit, som er markedets mål for størrelsen af overskudslagrene.


Efter to smertefulde år med lave oliepriser, et kollaps i investeringerne og betydeligt lavere olieindtægter til at dække de nationale budgetter blev OPEC’s medlemmer (som står for cirka 40 procent af verdens produktion) i november 2016 enige med ti olieproducerende lande uden for OPEC om at begrænse udbuddet af olie og dermed nedbringe verdens olielagre. Det var første gang siden finanskrisen i 2009, at OPEC-landene nåede til enighed om et produktionsmål.


Det nye produktionsmål blev sat til 32,5 millioner tønder pr. dag og indebar en reduktion på omkring 1,2 millioner tønder pr. dag fra OPEC’s samlede produktionsniveau i oktober 2016. De konfliktramte medlemslande Libyen og Nigeria blev holdt uden for aftalen, mens Iran fik dispensation til at øge produktionen til niveauerne i 2012, før de vestlige lande indførte strenge sanktioner mod landet. Desuden blev de ti olieproducerende lande uden for OPEC enige om at reducere produktionen med 600.000 tønder pr. dag, hvor Rusland står for halvdelen. Den samlede reduktion af produktionen udgør 1,8 millioner tønder pr. dag.


Aftalen trådte i kraft 1. januar 2017 og skulle som udgangspunkt gælde i seks måneder. Ved den seneste måling i maj lå de samlede OECD-lagre fortsat 266 millioner tønder over målet. Aftalen blev derfor forlænget til udgangen af første kvartal 2018, og der er stor sandsynlighed for, at den må forlænges yderligere.

 

Rebalanceringen giver udfordringer

Rebalanceringen af oliemarkedet har vist sig at give langt større udfordringer end først antaget. De største har været den uventede produktionsforøgelse i Libyen og Nigeria, den kraftige vækst i amerikansk skiferproduktion og OPEC’s manglende disciplin.

 

Libyen og Nigeria har hver især øget produktionen med omkring 200.000 tønder pr. dag, siden aftalen om produktionsbegrænsninger trådte i kraft. Nigeria er villig til at begrænse sin produktion, når produktionen når op på omkring 1,8 millioner tønder pr. dag, hvilket er en stigning på 200.000 tønder pr. dag i forhold til dagens produktion. Libyen ønsker endnu ikke at diskutere en aftale om produktionsbegrænsning.

 

Den amerikanske skiferproduktion er øget med hele 800.000 tønder pr. dag i første halvår af 2017. Det ventes, at den amerikanske olieproduktion når et nyt historisk højt niveau på 9,9 millioner tønder pr. dag i 2018, hvis olieprisen stabiliserer sig over 50 USD pr. tønde. Den sidste rekord er fra 1970 på 9,6 millioner tønder pr. dag (EIA).

 

Hvis olieprisen kommer under 50 USD pr. tønde, er det sandsynligt, at den kraftige vækst vil blive bremset noget fremover. I årets første fem måneder reducerede OPEC produktionen med 96 procent af den lovede mængde. Det er usædvanlig højt. I juni faldt dette tal derimod til 78 procent. For de ti lande uden for OPEC lå tallet i gennemsnit på 61 procent i årets første halvår. Jo længere rebalanceringen af oliemarkedet tager, desto vanskeligere bliver det at holde stram disciplin blandt medlemmerne. Irak er et af de lande, som har haft store udfordringer med at begrænse produktionen.

 

Til sammen har Libyen, Nigeria og de amerikanske skiferproducenter øget produktionen med 1,2 millioner tønder pr. dag, mens OPEC og landene uden for OPEC har produceret omkring 350.000 tønder pr. dag mere end tilladt ifølge aftalen. Det samlede træk på olielagrene har derfor været på omkring 250.000 tønder pr. dag, hvilket er betydeligt lavere end antaget, da aftalen blev indgået. For at kompensere for produktionsstigningen i Libyen og Nigeria har Saudi-Arabien antydet, at landet vil reducere eksporten yderligere en million tønder pr. dag i august i år.

 

Rebalanceringsstrategien udfordres også af andre lande uden for OPEC, som ikke deltager i samarbejdet om at begrænse produktionen. Blandt andet ventes olieproduktionen at stige i Brasilien, Canada, Kasakhstan, Storbritannien, Ghana og Congo.

 

OPEC står over for en meget vanskelig opgave. Organisationen skal nedbringe de rekordhøje olielagre for at presse olieprisen op uden at udløse en for stor vækst i produktionen hos konkurrenterne – især de amerikanske skiferproducenter. Markedet har mistet tilliden til, at OPEC kan nå målsætningen inden første kvartal 2018.

 

OPEC vil kæmpe for at forankre en højere prisforventning i markedet uden at øge omfanget af reduktionerne betydeligt. Med den aftale, der gælder i dag, kommer rebalanceringen af oliemarkedet til at tage lang tid. Olieprisen vil blive liggende på et lavt niveau i en længere periode, og det vil tage tid, før olieinvesteringerne trappes op. Uden yderligere produktionsbegrænsninger stiger risikoen for et udbuds-/efterspørgselspres og et nyt prischok mod slutningen af dette årti.

 

Da en væsentlig del af verdens olieproduktion foregår i lande med stor politisk uro, er der altid en risiko for, at uforudsete begivenheder kan medføre, at dele af olieproduktionen falder bort. Den politiske risiko har været stigende i et land som Venezuela med store demonstrationer og præsident Trumps trussel om at stoppe for importen af olie. Blandt andre faktorer kan nævnes Qatars kølige forhold til fire arabiske stater og USA’s sanktioner mod Rusland. Verdens vigtigste olieregion – Mellemøsten og Afrika (MENA) – er præget af stor politisk uro. Desuden er der stor sandsynlighed for produktionsforstyrrelser i lande som Iran, Irak, Syrien, Nigeria og Libyen. Den politiske risikopræmie i oliemarkedet har været lav de seneste år, men situationen kan hurtigt ændre sig. Et stort fald i produktionen i denne region kan medføre en kraftig stigning i olieprisen.

 

Lav pris har øget efterspørgslen

Olieprisens kollaps i 2014 udløste en kraftig vækst i efterspørgslen efter olie, som steg med hele to millioner tønder pr. dag i 2015 og 1,6 millioner tønder pr. dag i 2016. Vi forventer, at væksttakten vil aftage som følge af en gradvist stigende oliepris, og at olieforbruget i OECD-landene har nået et mætningspunkt. Efterspørgslen efter olie ventes at stige med omkring 1,3 millioner tønder pr. dag i 2017 og 2018. Herefter forventer vi, at væksttakten vil aftage frem til midten af det næste årti. Efterspørgslen ventes at toppe et sted mellem 2025 og 2030, før den begynder at falde.

 

Efterspørgslen efter olie drives hovedsageligt af økonomisk aktivitet, urbanisering, befolkningsvækst og en højere levestandard i vækstøkonomierne. Asien ventes at tegne sig for 70 procent af stigningen i efterspørgslen efter olie globalt. Kina har været den vigtigste drivkraft for efterspørgselsvæksten siden 2003. En omlægning af drivkræfterne i den kinesiske økonomi fra energiintensiv sværindustri til forbrugerdrevet vækst har bidraget til at dæmpe efterspørgslen. Indien ventes at stå for en stigende andel af efterspørgselsvæksten fremover.

 

I dag bruges omkring 55 procent af verdens olie i transportsektoren og cirka 11 procent i den petrokemiske industri. Frem til i dag har energiforbruget i disse sektorer været mere eller mindre beskyttet mod konkurrence. Selvom olieprisen steg kraftigt i perioden 2003 til 2014, steg verdens forbrug af olie også, fordi verden i dag er helt afhængig af olie.

 

Men oliens dominerende stilling i verdens energimiks er nu truet. Flere alternativer til olie i transportsektoren er nu under udvikling. Inden for den petrokemiske industri vil det fortsat tage tid, før vi ser konkurrerende produkter på markedet.

 

Forbruget vil ændres radikalt

Den fjerde industrielle revolution og øget fokus på luftforurening/klima vil radikalt ændre vores olieforbrug de næste 10-15 år. Det er især store forandringer i transportsektoren, men også kraftigt faldende omkostninger til produktion af vind- og solkraft, som vil bidrage til store ændringer i det globale energilandskab fremover.

 

Høje oliepriser i perioden 2003 til 2014 har ført til, at flyselskaber, shippingselskaber og privatpersoner er gået efter mere effektive forbrændingsmotorer og billigere alternativer til brændstof. Desuden har klimaændringer medført, at flere lande nu indfører nye og strengere krav til energieffektivisering og til begrænsninger af udslip. For eksempel overvejer lande som Indien, Frankrig, Storbritannien, Norge og Holland at indføre forbud mod salg af benzin- og dieselbiler mellem 2025 og 2040. 

 

Der er også andre vigtige innovationstendenser og disruptive teknologier, som vil påvirke vores transportvaner fremover. Selvkørende biler, samkørsel og bildeling er nogle af de tendenser, som vil påvirke vores transportforbrug.

 

Selvom elektrificering og udviklingen af selvkørende biler er nået længst i personbilmarkedet, satses der nu fuldt ud på at udvikle tilsvarende løsninger inden for skibsfart, flytrafik og tung trafik (busser og lastbiler). Desuden ventes øget brug af 3D-printere at reducere behovet for fragt og oplagring af varer.

 

Det er ikke kun elektriske transportmidler, som kan udfordre oliens position i transportsektoren fremover. Andre alternative energiløsninger som brint og biodrivmidler vil også kunne bidrage til at reducere behovet for olie.

 

Nye banebrydende teknologier og større klimafokus ventes at medføre et markant skifte i verdens energimiks og energiforbrug de næste 10-20 år. Men ændringerne vil ikke ske fra dag til dag.

 

Den teknologiske udvikling sker eksponentielt – ikke lineært. Derfor ventes nye teknologiske løsninger relativt hurtigt at erobre markedsandele, så snart de når brydningspunktet.

 

Med store ændringer undervejs i transportsektoren forventer vi, at efterspørgslen efter olie kan toppe allerede mellem 2025 og 2030.

 


 

Kilder: IEA, EIA, OPEC

 

Thina Saltvedt er en af de mest citerede olieanalytikere i Norden. Ved årsskiftet 2013/14 udpegede Bloomberg hende som en af de tre mest træfsikre olieanalytikere i verden.

 

 

Artiklen stammer fra Aktionæren 6/2017

Læs hele magasinet her (kun for medlemmer)

 

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: