• "Objektivt set er det ikke en god forretning at købe og beholde aktier i cykliske selskaber, fordi det langsigtede afkast i sådanne selskaber oftest er lavere end i defensive selskaber," skriver Jesper Lund. Der er dog et lille men. | Foto: Colourbox
    "Objektivt set er det ikke en god forretning at købe og beholde aktier i cykliske selskaber, fordi det langsigtede afkast i sådanne selskaber oftest er lavere end i defensive selskaber," skriver Jesper Lund. Der er dog et lille men. | Foto: Colourbox
23. juni 2017 kl. 10.37
Skal man købe og beholde aktier eller være aktiv?
Nogle fastholder hårdnakket, at en køb og behold-strategi altid er den mest lønsomme måde at investere på. Andre mener, at man opnår de bedste resultater ved at købe og sælge aktier på de rigtige tidspunkter. Men behøver det at være et enten/eller? Her viser Jesper Lund, at det i høj grad er typen af aktier, der afgør, om du bør vælge den ene eller den anden strategi.
Af Jesper Lund, analytiker, Dansk Finansservice

 Så længe, der har eksisteret aktiemarkeder, har der været en heftig debat om, hvorvidt det er bedst at være en aktiv eller passiv investor. Herunder også, hvorvidt man skal købe og beholde aktier, eller man skal købe og sælge aktier, når man mener, at det er et godt tidspunkt at gå ind eller ud.

 

I denne klassiske skyttegravskrig opstilles valget som et enten/eller. Men sagen er mere nuanceret, og det er ikke korrekt at opstille det som et enten/eller. Om man skal gøre det ene eller andet afhænger nemlig af, hvilken type selskaber man har til hensigt at investere i.

 

Objektivt set er det ikke en god forretning at købe og beholde aktier i cykliske selskaber, fordi det langsigtede afkast i sådanne selskaber oftest er lavere end i defensive selskaber.

 

Det ses tydeligt i figur 1 og i figur 2, at selv om Novo Nordisk, Coloplast og Novozymes på kort sigt har klaret sig elendigt, er de stadigvæk langsigtede vindere.

 

Figur 1: Figuren viser kursudviklingen i udvalgte danske aktier siden 31. december 2006 (altså fra før finanskrisen). Alle defensive selskaber som for eksempel Ambu, Coloplast, Novo og Novozymes har givet et markant bedre afkast end cykliske selskaber som A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, FLSmidth og Rockwool. Y-aksen viser, hvad 100 kroner er blevet til inklusive udbytter siden 31. december 2006. Bemærk der er ret store kursudsving i de cykliske selskabers aktiekurs. Data er opdateret frem til og med maj 2017.

 

Figur 2: Figuren viser kursudviklingen i udvalgte danske aktier siden 31. december 2009 (altså i perioden efter finanskrisen). Igen har alle de defensive selskaber (Ambu, Coloplast, Novo og Novozymes) givet et bedre afkast end cykliske aktier som (A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank og FLSmidth). Y-aksen viser, hvad 100 kroner er blevet til inklusive udbytter siden 31. december 2009. Bemærk, at der også her er forholdsvis store kursudsving i de cykliske selskabers aktiekurs. Data er opdateret frem til og med maj 2017.

 

En anden hage ved aktiekursen på cykliske selskaber er, at den svinger meget mere end aktiekursen på defensive selskaber. Og det er ikke så smart at gå efter stor risiko og lille afkast.

 

Så hvis man af den ene eller anden årsag ikke har tænkt sig at handle med aktierne i sin portefølje, bør man investere i aktier i defensive selskaber. Det vil sige: køb og behold.

 

To meget forskellige strategier

Opgaven for en defensiv køb og behold-investor er at finde fundamentalt set sunde selskaber og holde sig til dem, så længe selskaberne opfylder de fleste af grundene til, at man oprindeligt investerede i dem. Det er ikke en let opgave. Men gør du det rigtigt fra begyndelsen, skal du ikke arbejde nær så hårdt og slet ikke så hårdt som aktive investorer senere.

 

Ud over Coloplast, Ambu, Novo Nordisk og Novozymes kunne andre eksempler på defensive selskaber være Diageo (producerer blandt andet Johnnie Walker), Henkel (producerer blandt andet vaskepulver, lim og hårplejeprodukter), Coca Cola og Colgate-Palmolive.

 

Man ser sjældent – eller aldrig – at ens afkast over de sidste fem år er negativt ved investering i defensive selskaber. Se figur 3. Derfor er timing ikke så afgørende ved investering i disse selskaber. Du kan ”nøjes med” at foretage en fundamental analyse, som bør vise en fornuftig egenkapitalandel, stabilitet og gerne stabil vækst i indtjeningen. Så kan det ikke køre helt af sporet.

 


Figur 3: Figuren viser det årlige afkast i Coloplast set over alle femårs-perioder siden 1989. Der har ikke været en femårs-periode med negativt afkast for Coloplast i perioden 1989-2017. Tendensen er den samme for de fleste defensive selskaber. Data er opdateret frem til og med maj 2017. Læs mere om afkast i faktaboksen sidst i artiklen.

 

Hvis du hører til den investortype, der gerne vil (eller ikke kan lade være med at) handle aktier, kan du sagtens tjene gode penge på aktier i cykliske selskaber. Men her bør du vide, hvordan man skal time sine investeringer. Og at du forstår hvorfor og hvordan indtjeningen og dermed aktiekursen ofte svinger kraftigt i cykliske selskaber.

 

Det kræver mere indsigt, mod, tæft og stærke nerver. Turde du for eksempel købe aktier i Danske Bank og FLSmidh i januar 2009?

 

Investerer du i cykliske selskaber blive du nødt til at være aktiv investor, hvis du vil hive et afkast hjem, der er mindst lige så godt som ved investering i aktier i defensive selskaber. Og du kan nemt komme ud for, at dit afkast er negativt over en fem års periode. (Se figur 4).

 

Eksempler på cykliske selskaber er ud over A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, FLSmidth og Rockwool for eksempel SAS, Svenskt Staal samt mineselskaber som Boliden og Rio Tinto.

 

Timing kan være afgørende ved investering i cykliske aktier. Og korrekt timing kræver indgående kendskab til og forståelse for teknisk aktieanalyse og de økonomiske udsving i de cykliske industrier.

 

Investering i cykliske selskaber kan være tricky, og mange investorer er nok ikke er klar over, at investering i såkaldte blue chip-selskaber ikke er ensbetydende med et fornuftigt, positivt eller stabilt langsigtet afkast.


Udtrykket ”Blue chips” bruges om selskaber, der er kendt af alle, og som er et veletableret og sundt selskab, der med stor sikkerhed ikke går konkurs. ”Blue chips” sælger generelt varer og ydelser af høj kvalitet.

 

Danske eksempler på blue chip-selskaber er for eksempel A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og Danske Bank. Vi kender alle en eller anden, som har ejet aktier i A.P. Møller-Mærsk og/eller Danske Bank i årtier, for som de siger: ”det er gode selskaber, som også er her i morgen”. Det er jeg helt enig i. Man skal bare ikke forvente, at afkastet på en investering i disse selskaber er i top.

For cykliske aktier ligger der en ikke ubetydelig risiko i, at cykliske selskaber kommer ud i en turnaround, med gigantiske - eventuelt fuldkomment - tab til følge. Husker du Sjælsø-Gruppen, som gik ned? Eller har du eksempelvis været investeret i A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank eller Rockwool siden sommeren 2007? Ja, så ved du, hvad jeg taler om. Investering i cykliske selskaber kan være nervepirrende.

 

Figur 4: Figuren viser det årlige afkast i A.P. Møller-Mærsk set over alle femårs-perioder siden 1989. Som det ses, er der flere perioder med negativt afkast. Tendensen er den samme for de fleste cykliske selskaber. Data er opdateret frem til og med maj 2017. Læs mere om afkast i faktaboksen sidst i artiklen.

 

Sammenligner man det langsigtede afkast i henholdsvis defensive selskaber (Coloplast) og cykliske selskaber (A.P. Møller-Mærsk) er det tydeligt, at man i defensive selskaber sjældent har negative afkast (figur 3 og 4). Til gengæld kan man i et cyklisk selskab som A.P. Møller-Mærsk oftere få over 30 procent i årligt afkast, end man kan i defensive selskaber som Coloplast. 

 

En anden måde at vise disse fakta på er at analysere årlige afkast over forskellige perioder for cykliske og defensive selskaber. Igen ser man, at de defensive selskabers afkast normalt vil slå de cykliske selskabers afkast. Men at man på kort sigt (et år) kan opnå rigtig fine afkast på cykliske aktier.

 


Figur 5:
Årlige afkast set over forskellige perioder for cykliske og defensive selskaber. For ti år siden, i maj 2007, stod verden foran finanskrisen. Bemærk den enorme forskel i afkast på cykliske og defensive selskaber siden maj 2007 (10 år). Og den kolossale forskel i afkast på defensive og cykliske selskaber det seneste år (1 år). Cykliske selskaber, som indgår i disse beregninger af årlige afkast, er A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, FLSmidth, NKT, Rockwool og Sydbank. De defensive selskaber, som indgår i beregningerne af årlige afkast, er: Ambu, Coloplast, Novo Nordisk, Novozymes, Topdanmark, Lundbeck. Data er opdateret frem til og med maj 2017.

Konklusion og anbefaling

Personer, der skræmmes af kursudsving og nervøst tjekker aktiekurser hele tiden, kan købe og beholde aktier i defensive selskaber.

 

For investorer, der enten ikke interesserer sig for eller har tid til at pleje deres investeringer er det klogest at købe og beholde defensive selskaber.

 

For investorer, som ved – og ikke blot tror, at de ved – hvad de har med at gøre kan begge investeringsfilosofier anvendes.

 

I skattemæssigt perspektiv vil det normalt være mest fordelagtigt at købe og beholde defensive selskaber i frie midler, der jo realisationsbeskattes.

 

Vil du handle i cykliske aktier er det skattemæssigt en fordel, at dette foretages med pensionsmidler eller i selskabsregi, som jo lagerbeskattes.

 

Men husk på at risikoen ved investering i cykliske aktier er væsentligt større end ved investering i defensive aktier. Og det er tvivlsomt, om det langsigtede afkast på cykliske aktier kan følge med afkastet på defensive aktier.

 

 


Cykliske selskaber


Indtjeningen i cykliske selskaber svinger med konjunkturerne, fordi efterspørgslen på deres produkter svinger meget.

Eksempler på cykliske selskaber er banker, bilproducenter (som Ford og Daimler) entreprenører (som Arkil og Skanska), råvareproducenter (Anglo American og Vale), rådgivende ingeniører og producenter af byggemateriale (som H+H og Rockwool). Store udsving i indtjeningen fører normalt til store udsving i aktiekursen på sådanne selskaber.

Fordi risiko ofte måles som kursudsving, er risikoen ved at investere i cykliske selskaber stor.

Mange cykliske selskaber har set over mange år en forholdsvis lav overskudsgrad og resultatgrad, der under lavkonjunkturer bliver negative. Eksempelvis tjente A.P. Møller-Mærsk 17,8 milliarder kroner i 2008 og kostede 7970 kroner pr. aktie. I 2009 tabte de 5,5 milliarder kroner, og kursen var faldet 30 procent (til 5541 kroner). Aktiekurserne er korrigerede for udbytter. 


Defensive selskaber


Indtjeningen i defensive selskaber svinger normalt ikke ret meget - og slet ikke så meget som i cykliske selskaber.

Eksempler på defensive selskaber er producenter af fødevarer (som AarhusKarlshamn og Mondelez), producenter af sundhedsartikler (som Coloplast og Pfizer), producenter af rengøringsmidler (som Henkel og Reckitt Benckiser) eller personlige plejeprodukter (som Unilever og Beiersdorff/Nivea).

Grunden til, at indtjeningen svinger mindre, er, at efterspørgslen på disse selskabers produkter er forholdsvis stabil.

Denne selskabstype har typisk, (i gennemsnit), en større overskudsgrad og resultatgrad end cykliske selskaber. Det er meget sjældent at defensive selskaber præsterer underskud. Eksempelvis tjente Novo Nordisk 8,52 milliarder kroner i 2008 og kostede 55,70 kroner pr. aktie. I 2009 tjente selskabet 10,8 milliarder kroner, og kursen var 57,20 kroner. (+ 2,7 procent). Aktiekurserne er korrigerede for udbytter.


Rullende afkast


Fem års rullende afkast er det årlige afkast set over en periode på fem år. Hvis for eksempel en investering på fem år har givet 100 procent i afkast, dvs. er fordoblet i værdi, er det årlige afkast 15 procent.


Jesper Lund ejer på skrivetidspunktet aktier i Ambu, Coloplast, FLS, H+H, Rockwool, Novo Nordisk, Novozymes.

 

Jesper Lund er analytiker for nyhedsbrevet Dansk Finansservice Danske Aktier.

 

Få tre gratis numre af Dansk Finansservice Danske Aktier ved at trykke her.

Den gratis prøvetid inkluderer handelsmails og eventuelle ekstra-mails, som udsendes i ekstraordinære tilfælde.

 


Analyserne i Aktionæren og på Shareholders.dk er udtryk for skribentens vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: