18. maj 2017 kl. 00.00
Årets bedste investeringsfonde 2017 - Metoden bag uddelingerne
Læs hvordan Dansk Aktionærforening kårer årets bedste investeringsfonde
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.

Investeringsforeningerne

Investeringsforeninger har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet for næsten 90 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra værdipapircentralen VP Securities og brancheforeningen Investeringsfondsbranchen viser, at private investorer nu har mere end halvdelen af deres værdipapirer placeret hos investeringsforeningerne. Investeringsbeviser fylder altså mere end de direkte investeringer i danske og udenlandske obligationer og aktier.

 

Godt 830.000 danskere svarende til hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet mere end 500 fonde (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

 

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør nu godt 2.000 milliarder kroner, hvoraf detailfonde egnet for private investorer udgør godt 800 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, både hvad angår afkast og omkostninger.

 

Sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af fonde, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for afkastet over fem og ti år:

 

Tabel 1. Afkast for fonde med aktier globalt

 

Afkast over 10 år

Procent pr. år

Afkast over 5 år

Procent pr. år

 Bedst

10,3%

17,2%

 Middel

5,4%

13,2%

 Dårligst

2,4%

6,4%

Kilde: Investeringsfondsbranchen, www.ifb.dk pr. 31.12.2016.

 

Tiårsperioden omfatter de sidste år før finanskrisen, finanskrisens tilbageslag og derefter opgangsperioden efter finanskrisen. Afkastene har generelt været hæderlige. Men fondene har ikke udnyttet mulighederne lige godt. Den bedste fond har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 10,3 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på 2,4 procent. Det sidste er meget ringe, og investorerne har slet ikke fået del i markedsudviklingen i tiårsperioden. Forskellen mellem bedste og dårligste er meget stor, næsten 8 procent årligt. Og her taler vi om fonde, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Det ses i tabel 2. Hvis vi havde investeret 100 tusinde kroner for ti år siden, var de blevet til 267 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den bedste forening - og kun blevet til 126 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den dårligste forening. En forskel på 141 tusinde kroner - eller langt mere end det investerede beløb.

 

Tabel 2. Formueudvikling for investeringsforeninger med aktier globalt. Jf. tabel 1.

 Kroner

100 tkr. bliver til:

 Bedste fond

267 tkr.

 Gennemsnitlig fond

169 tkr.

 Dårligste fond

126 tkr.

 

Og vi troede måske, at foreningerne var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

 

Også på femårs sigt er der store forskelle, som det ses i tabel 1. De store forskelle synes altså at gælde for både mellemlangt sigt og langt sigt.

 

Det skal så tilføjes, at der er en klar tendens til, at de fonde, der klarer sig godt i en periode, også vil klare sig godt eller pænt i de næste perioder. Det blev vist i min artikel i Aktionæren nr. 4/2015 side 32-33. Her viste det sig, at de gode fonde typisk også efter 10 år fortsat var gode fonde, mens der tilsvarende var tendens til, at de dårligst performende fonde også 10 år efter gav ringe afkast. Det er helt i tråd med andre undersøgelser.

 

Omkostningerne varierer også meget, selv for sammenligneligefonde. Bruger vi igen afdelinger, der investerer i aktier globalt, ses i tabel 3 disse omkostningstal, hvor vi bruger totalomkostningsbegrebet Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), der er en branchestandard, godkendt af Finanstilsynet. Se nærmere om ÅOP nedenfor.

 

Tabel 3. Omkostningsprocent for fonde med aktier globalt.

 

Omkostningsprocent

(ÅOP)

 Bedst

0,5%

 Gennemsnitlig fond

1,8%

 Dårligst

2,9%

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2016.

 

Også her ses store forskelle. Det er således meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsfond" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode fonde gennem den årlige karakterbog for investeringsfonde. Karakterbogen er nu udfyldt for 12. gang.

 

Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

 

  • Højt afkast
  • Lav risiko
  • Lave omkostninger

 

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

 

Regnestykket ser således ud:

 

DAF point =        (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 •standardafvigelse

                                 - 5 • årlige omkostninger (ÅOP)

 

(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret aflast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)  

 

 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis 1 år, 3 år og 5 år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således 3 gange, medens afkast for 5 år siden kun indgår 1 gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsfondene.

 

Risikoen måles ved standardafvigelsen på afkastene målt over 5 år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

 

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger frem for en fond med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen Investeringsfondsbranchen sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingsprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

 

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsfonde. FundCollect er delvist ejet af Investeringsfondsbranchen.

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point. Det skal understreges, at det kan være lidt tilfældigt, om en fond opnår en førsteplads eller en placering som nummer tre, men der er betydelig forskel på de historiske præstationer for fondene med de højeste antal DAF-point og fondene med bundplaceringer.

 

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede fonde, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" fonde - og ikke blot en fond fra den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.

 

Opdeling

Investeringsfonde er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Investeringsfondsbranchen opererer med 36 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender Investeringsfondsbranchen kategorier, og der er 29 kategorier for fonde med mindst fem års levetid. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få fonde. I 18 af kategorierne er der således under ti fonde. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt fondene i obligationsbaserede fonde og aktiebaserede fonde. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, mellem risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således, se tabel 4:

 

Tabel 4. Fonde opdelt efter risiko

 Obligationer/aktier

 Risiko

 Kategorier i gruppen

Antal fonde

 Obligationer

 Lav risiko

 

21 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Under 2 procent

 Korte danske obligationer

 Øvrige danske obligationer

 Øvrige obligationer

 Investment Grade obligationer

13

6

1

1

 

 Mellem risiko

 

70 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Mellem 2 procent og 6 procent

 Investment Grade obligationer

 Blandede afdelinger (obligationer og aktier)

 Non-investment Grade obligationer

 Øvrige danske obligationer

 Lange danske obligationer

 Udenlandske indeksobligationer

 Øvrige obligationer

 Emerging Markets obligationer

 Danske indeksobligationer

16

15

11

10

6

4

4

3

1

 

 Høj risiko

  

38 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Over 6 procent

 Emerging markets-obligationer

 Blandede afdelinger

 Investment Grade obligationer

 Non-investment Grade obligationer

17

16

3

2

 Aktier

 Lav risiko

 

58 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Under 11 procent

 Globale aktier

 Nordamerikanske aktier

 Europæiske aktier

44

9

5

 

 Mellem risiko

 

89 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Mellem 11 procent og 14 procent

 Danske aktier

 Europæiske aktier

 Globale aktier

 Nordiske aktier

 Emerging Markets aktier

 Nordamerikanske aktier

 Japanske aktier

 Fjernøstlige aktier

 Klima og Miljø aktier

 IT-aktier

 Branche aktier

 Tyske aktier

24

21

9

8

6

6

5

4

3

1

1

1

 

 Høj risiko

 

39 fonde

 

 Standardafvigelse på afkastet:

 Over 14 procent

 Emerging markets aktier

 Fjernøstlige aktier

 Japanske akter

 Kinesiske aktier

 Aktier fra enkeltlande

 Latinamerikanske aktier

 Østeuropæiske aktier

 Danske aktier

 Nordiske aktier

 Tyske aktier

 Europæiske aktier

 Health care aktier

11

5

4

4

3

3

3

2

1

1

1

1

 

Vore data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af brancheorganisationen Investeringsfondsbranchen eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede fonde, der er bedst tilgængelige for private investorer.

 

Kun fonde, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 315 fonde, lidt flere end sidste år. Fonde, der markant skifter investeringsstrategi, udgår også, indtil fonden har fem års resultater at vise under den nye strategi.

Hedgefonde og en fond med private equity (større aktieposter i unoterede virksomheder) er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end andre fondes.

 

Som nævnt placeres fondene i en risikogruppe, der svarer til fondens risiko. Det medfører så, at fondene i en kategori kan være at finde i flere risikogrupper, alt efter fondens risikoprofil. Eksempelvis optræder fonde, der investerer i europæiske aktier i alle tre risikogrupper med de fleste placeret som mellem risiko.

 

Korrektioner

Der er foretaget en enkelt korrektion, idet den lille investeringsfond Nielsen Global Value er flyttet fra Blandede til Globale Aktier. Fonden investerer i aktier globalt, men holder for tiden en høj kontantandel på 20 procent af formuen. Efter Investeringsfondsbranchens regler skal fonden så placeres underkategorien Blandede. Da vi har valgt at placere Blandede afdelinger under Obligationer, vil det virke besynderligt med en "obligationsafdeling", der ingen obligationer har i beholdningen men alene aktier og kontanter.

 

Fire fonde fra Jyske Invest blev afnoteret fra børshandlen pr. 01.04.2017, og de er også udeladt, da de ikke er så lettilgængelige for investorerne efter denne dato.

 


 

Læs også:

Dansk Aktionærforening: Køb en "langtidsholdbar" julegave, som skiller sig lidt ud fra mængden: Bestil et gavekort til et medlemskab af Dansk Aktionærforening eller et kursus i InvestorSkolen.

Nyt socialt netværk for investorer

Tilmeld dig herLog ind

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: