22. februar 2011 kl. 00.00
Svært at få fradrag for tab på kapitalbeviser og obligationer i krakkede banker
Kapitalbeviser og obligationer i Amagerbanken skulle have været sikrere end aktier. Men nu ender de fleste indehavere af disse papirer med et større tab end aktionærerne. For de flestes tab kan ikke trækkes fra i skat. Læs også om tab på indskud på bankkonti.
Af Thomas Bolding Hansen og Jens Møller Nielsen
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

 
Læs også:
 

 
Mange private har ikke kun tabt penge på aktier eller bankkonti i Amagerbanken. I en årrække har banken nemlig også solgt såkaldte kapitalbeviser eller obligationer i Amagerbanken. De er en mellemting mellem på den ene side indskud på en bankkonto og på den anden side aktier.
 
Disse kapitalbevis- og obligationsindehavere kan meget vel vise sig at tabe flere penge end aktionærerne, hvis de har investeret for frie midler (i modsætning til pensionsmidler, se nedenfor, og erhvervsdrivendes midler). Kun de færreste vil nemlig kunne trække deres tab fra i skat.
 
Problemet er, at Amagerbankens kapitalbeviser til private ifølge Amagerbanken og Skat efter alt at dømme kategoriseres som såkaldt "ansvarlig lånekapital", og dermed beskattes som obligationer. Og obligationer, der er købt før 27. januar 2010, kan slet ikke trækkes fra i skat.
 
Har man derimod købt kapitalbeviserne/obligationerne 27. januar 2010 eller derefter, kan tab trækkes fra i den almindelige skat (ligesom renter på kassekreditten). Det kan man dog først gøre, den dag tabet er endeligt. Det betyder, at man enten skal afvente hele konkurs-behandlingen (der kan tage årevis), eller skal sælge kapitalbeviserne/obligationerne på samme måde som aktier, som beskrevet her.
 
Det er en god ide at bevare den (usikre) mulighed, der er for, at der bliver penge til overs i konkursboet til kapitalbevis-indehaverne. Det kan man gøre ved at købe kapitalbeviserne/obligationerne tilbage igen nogle dage senere. Her bliver juraen dog uklar, for man kan kun trække tabet fra i skat, hvis der er tale om et "reelt salg", og Skat vil ikke udelukke, at man vil underkende salget, hvis man med det samme køber papirerne tilbage igen. I værste fald må man så forsøge igen i et senere år.
 
Tab på obligationer og kapitalbeviser angives i selvangivelsens rubrik 39 om "anden kapitalindkomst" (husk minus foran negative tal).
 
Tab på indskud
Hvis man har haft mere end cirka 750.000 kroner stående på sin bankkonto, kan en stor del af indeståendet over 750.000 kroner være tabt. Dette tab vil man kun kunne trække fra i skat, hvis pengene er sat ind på kontoen 27. januar 2010 eller senere (hvis man løbende har hævet og sat ind, kræver det en nøjere gennemgang af kontobevægelserne).
 
Hvis der er foretaget flere indskud og hævninger før og efter den 27. januar 2010, skal tabet opdeles i før og efter denne dato. Skat oplyser, at de første indskud anses for de først hævede ("first in, first out"). Desuden kan man "øremærke" beløb fra indskydergarantien til den del af tabet, der ikke er fradrag for.
 
Når tabet er endeligt, kan beløbet trækkes fra i den almindelige indtægt som "tab på fordring" i selvangivelsens rubrik 39 om "anden kapitalindkomst" (husk at skrive et negativt tal med minus). Tabet er som udgangspunkt ikke endeligt, før konkursboet om mange år er opgjort og afviklet. Dog vil tabet kunne fradrages før da, hvis det på anden vis er sandsynliggjort, at pengene er tabt - for eksempel gennem en erklæring fra bobestyrer Boris Frederiksen. Læs de præcise regler her.
 
Investeringer for pensionsmidler
Verden ser noget enklere ud, hvis det er pensionsopsparingen, som man har brugt til at købe aktier, obligationer eller kapitalbeviser i Amagerbanken. I så fald fraregnes det fulde tab nemlig i gevinsterne på ens andre værdipapirer. Det skulle ske helt automatisk.
 
Udbetaling fra konkursboet
Det er et åbent spørgsmål, hvor mange penge der vil være i Amagerbankens konkursbo til at dække tabene hos dem, der står først i køen, nemlig de almindelige kreditorer og indskydere på bankkonti. (Indskydere på bankkonti er dog fuldt dækket op til cirka 750.000 kroner af Garantifonden for Indskydere og Investorer.) Indtil videre har Amagerbanken estimeret, at indskyderne vil kunne få dækket cirka 41 procent af deres tab - men det kan kun tages som et meget usikkert estimat.
 
Skulle der vise sig at være penge til det i konkursboet, så vil først almindelige kreditorer og indskydere få deres penge. Dernæst kommer obligationsindehavere og førnævnte indehavere af kapitalbeviser (såkaldt "ansvarlig lånekapital", der sidestilles med obligationer). Til sidst kommer staten, der ejer en anden type kapitalbeviser (såkaldt "hybrid kernekapital", der sidestilles med aktier), og alle de almindelige aktionærer i nævnte rækkefølge.
 
Læs også om fradrag i forhold til en eventuel erstatning i artiklen "Sådan får du fradrag for tab på Amagerbanken-aktier".
 

 
Artiklen er skrevet med største omhyggelighed på baggrund af informationer fra Skat og revisorer. Dansk Aktionærforening kan dog ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne på Shareholders.dk.
 

 
Læs også:

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: