• Foto: Volkswagen
    Foto: Volkswagen
17. august 2016 kl. 00.00
Dansk Aktionærforening opfordrer VW-aktionærer til at melde sig
Efter "dieselgate"-skandalen, hvor VW blev afsløret i at manipulere med emissionstest på deres dieselbiler, er VW-aktien raslet ned. Dansk Aktionærforening opfordrer nu VW-aktionærer til at melde sig til en international sammenslutning af investorer, som søger erstatning i sagen, som kan blive forældet om få dage.
Af Dansk Aktionærforening

Tilmeld dig her (på engelsk) >>

Læs mere om organisationen her (på engelsk) >>

Ofte stillede spørgsmål (på engelsk) >>

 

Dansk Aktionærforening opfordrer nu aktionærer i VW til at tilmelde sig organisationen "Stichting Volkswagen Investors Claim". Den hollandske organisation arbejder for at sikre erstatning til investorer i VW, der har købt VW-aktier fra april 2008 til september 2015, og som har lidt tab på VW's manipulation med emissionstest på deres dieselbiler.

 

"Stichting Volkswagen Investors Claim" er stiftet under hollandsk lov, som også tidligere har vist sig velegnet til at gennemføre forligsforhandlinger og eventuelt gruppesøgsmål i store, internationale erstatningssager for aktionærer. Blandt initiativtagerne er blandt andre Dansk Aktionærforenings tyske søsterforening, DSW (Deutsche Schutzvereinigung für Wertpapierbesitz), og den globale paraplyorganisation WFI (World Federation of Investors).

 

Det er gratis at tilmelde sig organisationen, hvis advokater først skal have betaling, hvis det lykkes at sikre erstatning. Hvis det lykkes at sikre en erstatning til investorerne, vil også Dansk Aktionærforening modtage et honorar i forhold til antallet af danske investorer.

 

Forældelsesfrist måske allerede 18. september 2016

Forældelsesfristerne i sagen er ikke afklarede. Der er dog en risiko for, at man allerede 18. september kan miste muligheden for erstatning, hvis man ikke har anlagt sag inden da. "Stichting Volkswagen Investors Claim" fokuserer dog indtil videre på at søge forlig og vil endnu ikke anlægge en egentlig retssag. Hvis man vil være helt sikker på at gøre sit krav gældende, opfordrer organisationen derfor til, at man samtidig indgår aftale med en tysk advokat. Der er intet til hinder for både at tilmelde sig investororganisationen og at anlægge retssag ved siden af.

 

"Stichting Volkswagen Investors Claim" anbefaler i så fald at kontakte advokatfirmaet "Nieding + Barth", som anlægger retssager til en relativt lav omkostning, og som modtager nye klienter i sagen frem til 24. august 2016. Kontaktperson: Marvin Müller-Blom på m_mueller-blom@niedingbarth.de eller telefon (+43) 69 2385380.

 

Tilmeld dig her (på engelsk) >>

Læs mere om organisationen her (på engelsk) >>

Ofte stillede spørgsmål (på engelsk) >>

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer