DANSK AKTIONÆRFORENING MENER: Troels Lund Poulsen overtager som ny skatteminister et lovforslag om ny skat på obligationer. For ham bør det blive et første skridt på vejen til skattemæssig ligestilling mellem aktier og obligationer.
Skatteminister Troels Lund Poulsen overtager en ny lov, der skal forenkle skattelovgivningen ved blandt andet at afskaffe skattefriheden for visse obligationer.
Det er et lille - men alt for lille - skridt i den rigtige retning, mener Dansk Aktionærforening, som netop har afleveret sine synspunkter i et høringssvar til ministeriet.
For gennem årene er skatten på obligationer og aktier blevet mere og mere indviklet, og dermed er også skatten på opsparing i investeringsforeninger blevet tiltagende indviklet.
Det er ikke acceptabelt: Skatten på aktier, obligationer og investeringsforeninger bør være ens, enkel og forståelig.
Unødigt og urimeligt komplekse regler
Dansk Aktionærforening ønsker, at borgerne skal kunne træffe valget om, hvad de vil gøre med deres opsparing, på baggrund af deres egen situation, deres egne interesser for forskellige placeringer af opsparing og deres risikovillighed eller forsigtighed.
Men både før og efter den nye lov spreder skattereglerne forvirring med unødigt og urimeligt komplekse regler.
Både før og efter lovændringen beskattes aktieindkomster og obligationsindkomster forskelligt. Skattereglerne betyder også, at det er nødvendigt at inddele investeringsforeningernes afdelinger efter, om de har mange aktier eller mange obligationer.
Det medfører, at borgernes valg mellem aktier, obligationer og investeringsforeninger påvirkes af, hvad de tror, der er skattemæssigt billigst. Borgerne må bruge urimelige mængder af tid og rådgivningsomkostninger på at pleje opsparinger, der burde være meget simplere at håndtere.
Lovforslaget, der skal til førstebehandling i Folketinget den 4. marts og på forhånd er sikret flertal, retter lidt op på forskellene. Men der vil stadig være forskelle i skattereglerne, og de vil påvirke forbrugernes valg mellem forskellige investeringsprodukter og medføre unødigt komplicerede regler.
Dansk Aktionærforening mener, at forskellene bør fjernes, og at skatten på aktier derfor må sættes ned.
Dobbelt skat på aktier
Lovforslaget betyder, at den højeste sats for beskatning af obligationsindkomst vil være 42,0 procent i 2014. Men den højeste sats for beskatning af aktieindkomst vil være væsentligt højere: 56,6 procent.
I bemærkningerne til lovforslaget er den højeste sats for beskatning af aktieindkomst også kun på 42 procent, men det er et fordrejet udsnit af sandheden: Aktieselskabers resultat bliver nemlig beskattet med selskabsskat på 25 procent, så de 42 procent aktieskat af udbetalt udbytte trækkes fra et allerede beskattet beløb. Det er den såkaldte dobbeltbeskatning.
Derfor vil 100 krones overskud i aktieselskabet blive til 43,50 kroner efter skat hos aktionæren.
Adskillige forskelle spænder ben
Også andre forskelle bidrager til at spænde ben for borgere, som forsøger at sammenligne forskellige investeringsmuligheder:
De lave satser for beskatning af obligationer og aktier er forskellige. For aktier 28 procent, for obligationer 36,6 procent. Men så er der også et skattefrit bundfradrag for obligationer.
Beløbsgrænsen mellem lav og høj beskatning er forskellig for aktier og obligationer. Grænsen er 48.300 kroner for aktier og 40.000 kroner for obligationer.
Dertil kommer, at der ikke blot er forskel på, om det er aktier eller obligationer, men for aktiers vedkommende også forskel på, om det er aktier optaget til handel på et reguleret marked (populært sagt: børsnoterede aktier) eller om de ikke er. Tab på børsnoterede aktier kan kun fratrækkes i gevinster på andre børsnoterede aktier.
Mudrede skatteregler giver dårligere rådgivning
Investeringsrådgiverne i bankerne ved ikke ret meget om investeringsforeningerne. Så kunderne får ikke særlig god vejledning om de risici, der er forbundet med investeringsbeslutningerne.
Og investeringsrådgiverne vejleder ikke om de skattemæssige konsekvenser. Informationsmaterialet og bankrådgiverne giver en antydning af, hvad der er de generelle skatteregler på området, men henviser ellers borgerne til at søge information hos en revisor eller Skat.
Derfor træffer mange deres beslutninger om investering ud fra en tåget og meget overordnet fornemmelse af, hvad de skattemæssige konsekvenser er.
Ændringer gør det sværere at følge med
Også de løbende ændringer i skattereglerne gør det svært at gennemskue, hvad den reelle beskatning er. Der kan være tale om en beskatning ved opsparingens begyndelse, eller når vi begynder at bruge af opsparingen:
Det er populært at spare op til sin alderdom gennem pensionsopsparinger, hvor der ikke betales skat af de beløb, vi sætter ind på opsparingerne. Vi ved godt, at vi skal betale skat, når pengene udbetales, men det var vores indtryk, da vi besluttede os for pensionsopsparing, at der ville være en skattefordel ved ordningen. Det sidste år er vi blevet truet med en ekstraskat på store pensionsudbetalinger. Ikke baseret på, hvad vi "sparede" i skat, da vi satte ind på pensionskontoen, men baseret på en formodning om, at vi har sparet et stort beløb.
Ordningen med blåstemplede obligationer var med til at gøre opsparing i obligationer til et hit, når det skete for såkaldt "frie midler" (altså beskattede penge i modsætning til ubeskattede pensionsopsparinger). Kursgevinster var skattefrie. Ordningen blev indført på et tidspunkt, hvor købet af en aktie blev belagt med stempelafgift.
Stempelafgiften på aktier er vi sluppet af med, og det hjalp til at øge interessen for aktier. Nu forsvinder skattefriheden for de blåstemplede obligationer. Så mangler vi bare de sidste mange skridt frem mod reel ligestilling af aktier og obligationer.
Klaus Struwe er politisk konsulent for Dansk Aktionærforening.