06. juni 2013 kl. 00.00
Aktionærforening kårer bedste børsmægler - og revser svag konkurrence
PRESSEMEDDELELSE: Onlinebanken Nordnet vinder for femte år i træk Dansk Aktionærforenings kåring af årets børsmægler. Det vidner om svag konkurrence, siger foreningens direktør.
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk
Nordnet sidder tungt på tronen som Danmarks bedste onlineplatform til investering. Det viser Dansk Aktionærforenings årlige kortlægning af markedet, hvor Nordnet vinder for femte år i træk.

"Det er godt gået af Nordnet og godt for Nordnets kunder. Men det er skidt for konkurrencen og forbrugerne," skriver Dansk Aktionærforenings konstituerede direktør, Jens Møller Nielsen, i en lederartikel i magasinet Aktionæren.

Dansk Aktionærforenings undersøgelse dokumenterer store prisforskelle på onlineinvestering for private danskere. Men samtidig får den billigste bank, Nordnet, også de højeste karakterer på næsten alle andre parametre som service, driftsstabilitet og brugervenlighed.

Eneste undtagelser er parametrene rådgivning, adgang til aktieanalyser og adgang til at handle på mange forskellige børser - her vinder Danske Bank og stryger derfor ind på undersøgelsens andenplads med markant højere karakterer end sidste år.

"Danske Bank kan være et interessant alternativ for nogle, hvis man vel at mærke vil betale ekstra for disse services," fremhæver Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening.

En nylig undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at danske bankkunder meget nødig skifter bank, selv om en gennemsnits-familie kan spare 24.000 kroner om året ved at skifte fra dyreste til billigste bank. Det gælder tilsyneladende også, når man kun ser på onlineinvestering: I en lignende kåring blandt svenske børsmæglere må Nordnet nøjes med en femteplads:

”Nordnet har samme koncept i Sverige og Danmark, men konkurrencesituationen i Danmark er ikke lige så stærk som i Sverige. I Danmark er det nemmere at trænge igennem med budskabet om vores lave priser,” siger Max Gandrup, dansk landechef i Nordnet til magasinet Aktionæren.



  • Leder: Betaler du også for dyrt for onlineinvestering?
  • Brugervenlighed og lave priser hitter
  • Drop loyaliteten og få bedre bankpriser



Pressekontakt
Jens Møller Nielsen, konstitueret direktør, Dansk Aktionærforening

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Firmamedlemmer

 

Se alle vores
firmamedlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager investor-magasinet Aktionæren 9 gange om året.

Læs magasinet her.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: